Jane Austen

engelsk romanforfatter (1775-1817)

Jane Austen (født 16. december 1775 i Steventon, Hampshire, død 18. juli 1817 i Winchester) var engelsk romanforfatter, der primært er kendt for sine seks store romaner, som fortolker, kritiserer og kommenterer den britiske landadel i slutningen af 1800-tallet. Romanernes plot udforsker ofte kvinders afhængighed af ægteskab i jagten på en gunstig social status og økonomisk sikkerhed. Hendes værker kritiserer den sentimentale roman fra anden halvdel af 1700-tallet og er en del af overgangen til 1800-tallets litterære realisme.[1] Hendes brug af bidende ironi kombineret med realisme og sociale kommentarer har sikret hendes bøger klassikerstatus.

Jane Austen
Engelsk litteratur
19. århundrede
Indgravering af James Edward Austen-Leigh (ca. 1870)
Personlig information
FødtJane Austen Rediger på Wikidata
16. december 1775
Steventon, Storbritannien Rediger på Wikidata
Dåbsdato16. december 1775, 5. april 1776 Rediger på Wikidata
Død18. juli 1817 (41 år)
Winchester, Storbritannien Rediger på Wikidata
DødsårsagAddisons sygdom Rediger på Wikidata
GravstedWinchester Katedral Rediger på Wikidata
FarGeorge Austen Rediger på Wikidata
MorCassandra Austen Rediger på Wikidata
SøskendeFrancis Austen,
Cassandra Austen,
Charles Austen,
Edward Austen Knight,
George Austen,
Henry Thomas Austen,
James Austen Rediger på Wikidata
ÆgtefælleBlev aldrig gift Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedBournemouth University,
Reading Abbey Girls' School (1785-1786) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseNovelleforfatter, forfatter, romanforfatter Rediger på Wikidata
FagområdeLitteratur Rediger på Wikidata
ArbejdsstedEngland Rediger på Wikidata
Kendte værkerFornuft og følelse
Stolthed og fordom
Emma
Genreromaner
Litterær bevægelseTidlig Romantik
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Med udgivelsen af Fornuft og følelse (1811), Stolthed og fordom (1813), Mansfield Park (1814) og Emma (1815), opnåede hun beskeden succes, men kun lidt berømmelse i sin levetid, eftersom bøgerne blev udgivet anonymt. To andre romaner - Northanger Abbey og Kærlighed og svaghed, blev udgivet posthumt i 1818. Endelig påbegyndte hun romanen Sanditon, men døde før dens færdiggørelse. Hun efterlod sig også tre bind af ungdomsskrifter i manuskript samt den korte brevroman Lady Susan og den ufærdige roman The Watsons.

Austens forfatterskab opnåede først for alvor anerkendelse efter hendes død, og hendes seks store romaner har sjældent været ude af print. Der var en væsentligt stigning i hendes omdømme i 1833, da hendes romaner blev genudgivet i Richard Bentleys Standard Novels-serie, illustreret af Ferdinand Pickering, og solgt som et sæt. De opnåede gradvist bredere anerkendelse og en mere populær læserskare. I 1869, 52 år efter hendes død, introducerede hendes nevø, James Edward Austen-Leighs udgivelse af A Memoir of Jane Austen en overbevisende version af hendes forfatterkarriere og angiveligt begivenhedsløse liv, til et ivrigt publikum.

Austen har inspireret en lang række kritiske essays og litterære antologier. Flere af hendes romaner er filmatiseret: Fra 1940'ernes Pride and Prejudice til nyere produktioner som Sense and Sensibility (1995) og Sanditon (2019).

Biografiske kilder

redigér
 
Sidste side af brev fra Austen til hendes søster, Cassandra, 11. juni 1799

De biografiske oplysninger om Austens liv er sparsomme, bortset fra få overlevende breve og biografiske noter skrevet af hendes familiemedlemmer.[2] I løbet af hendes levetid kan Austen have skrevet så mange som 3.000 breve, men kun 161 af dem er bevaret.[3] Hendes ældre søster Cassandra brændte eller ødelagde hovedparten af breve, hun havde modtaget i 1843, for at forhindre, at de faldt i hænderne på slægtninge og for at sikre, at "yngre niecer ikke læste nogen af Jane Austens nogle gange skarpe eller ligefremme kommentarer om naboer eller familiemedlemmer".[4] Cassandra havde til hensigt at beskytte familiens omdømme mod hendes søsters hang til ligefremhed; af hensyn til takten udelod hun detaljer om familiens sygdomme og ulykker.[5]

Den første Austen-biografi var Henry Thomas Austens "Biographical Notice" fra 1818. Det dukkede op i en posthum udgave af Northanger Abbey og inkluderede uddrag fra to breve imod andre familiemedlemmers ønsker. Visse detaljer om Austens liv blev fortsat udeladt eller pyntet på i hendes nevøs A Memoir of Jane Austen, udgivet i 1869, og i William og Richard Arthur Austen-Leighs biografi Jane Austen: Her Life and Letters, udgivet i 1913, som begge indeholdt yderligere breve.[6] Austens familie og slægtninge byggede en legende om den "gode stille tante Jane". De portrætterede hende som en kvinde, som var lykkeligst midt i blandt en familie, der støttede hende. Mere nutidige biografier inkluderer gerne andre detaljer, der har været undladt fra brevene og familiebiografierne. Dog beskriver en biografiforfatter udfordringen i at holde fast i et afbalanceret syn på Austen, for at undgå at beskrive hende som "en forbitret, skuffet kvinde fanget i en helt igennem ubehagelig familie ".[7]

Jane Austen blev født ved Basingstoke i England som det syvende barn af sognepræst George Austen (1731-1805) og hustru Cassandra (1739-1827). Hun voksede op og levede i det samme landlige middelstandsmiljø, som hun beskriver i sine romaner. Fra barnsben havde hun adgang til familiens bibliotek, der gav hende kendskab til megen og varieret litteratur. I modsætning til sine heltinder forblev Austen ugift trods flere ægteskabstilbud. I 1801 gik hendes far på pension, og familien flytte til Bath. Efter faderens død i 1805 flyttede hun rundt med sin mor og søster, til de i 1809 slog sig ned i Chawton ved Alton i Hampshire. Her blev hun med undtagelse af få besøg i London til 1817, hvor hun flyttede til Winchester for at være tæt på sin læge. Hun døde samme år, og blev begravet i Winchesterkatedralen.

Forfatterskab

redigér
 
Portræt af Jane Austen, tegnet af søsteren Cassandra Austen[8] (ca. 1810).
 
Posthumt idealiseret portræt af Jane Austen, fra 1873 efter tegning af hendes søster Cassandra.

Austens romaner har, trods det særlige 1800-talsmiljø, de udspiller sig i, holdt deres popularitet op gennem årene og hører i dag til de mest populære klassikere med gentagne filmatiseringer. Det skyldes ikke mindst Austens sproglige elegance og fine miljø- og karakterskildringer. Hun mestrer at portrættere sine personer og deres følelser gennem dialog, og den udvikling, personerne gennemgår, bliver skildret uden ét overflødigt ord og med underliggende humor og ironi. Hendes figurer fremstår meget levende og genkendelige. Som anmelder Mogens Knudsen skrev i Information i forbindelse med den første danske oversættelse af Emma: "Alle hendes figurer træder os lyslevende i møde tværs gennem deres historiske mundering. Giv dem andre hatte, bukser eller kjoler på, og vi har dem spadserende rundt imellem os i dag."[9]

Ud fra notater efterladt af hendes søster, har Jane Austens første udkast til Sense and Sensibility været en brevroman med titlen Elinor and Marianne, skrevet så tidligt som omkring 1785, da hun var omkring 19 år. I november 1797 genoptog hun arbejdet og omdannede manuskriptet fra brevroman til fortællende roman. I Chawton foretog hun de endelige omskrivninger i 1809/10, og med sin bror Henry som agent fik hun antaget Sense and Sensibility af forlæggeren Thomas Egerton.[10]

I et brev til sin nevø James Edward Austen-Leigh beskrev Jane Austen sit arbejde som: "a little bit of ivory, on which I work with so fine a brush, as produces little effect after much labour."[11] (Et lille stykke elfenben, på hvilket jeg arbejder med så fin en børste, at det kun resulterer i en lille virkning trods meget arbejde.)

Kun fire romaner blev udgivet i Austens egen levetid: Fornuft og følelse, Stolthed og fordom, Mansfield Park og Emma, hvoraf Mansfield Park var den største salgssucces. Northanger Abbey, der blev færdiggjort i 1803, og Overtalelse, der lå færdig lige inden Austens død i 1817, blev udgivet posthumt i 1818 i en samlet udgave. Ungdomsromanen Lady Susan, der afviger en del fra de øvrige værker, blev først udgivet i 1871 sammen med de to ufærdige romaner Sandition og The Watsons.

Bibliografi

redigér
 
Mindetavle nær Jane Austens grav i Winchester Cathedral. Juli 2011.

Romaner

redigér

Ufærdig fiktion

redigér
  • The Watsons (1804-05), udgivet posthumt i 1871 (dansk 2010)
  • Sanditon (1817), udgivet posthumt i 1871 (dansk 2010)

Alle Jane Austens værker foreligger også på dansk som lydbøger.[12]

Udvalgte filmatiseringer

redigér

Austens romaner er hyppigt filmatiseret både til det store lærred og som serier:

år titel medie skuespillere
1940 Pride and Prejudice film Greer Garson, Laurence Olivier, Mary Boland
1971 Persuasion serie BBC Ann Firbank, Bryan Marshall, Basil Dignam
1972 Emma serie BBC Doran Godwin, John Carson, Donald Eccles
1980 Pride and Prejudice film Elizabeth Garvie, Desmond Adams, David Rintoul
1981 Sense and Sensibility serie BBC Irene Richard, Tracey Childs, Bosco Hogan
1983 Mansfield Park serie BBC Sylvestra Le Touzel, Nicholas Farrell, Robin Langford
1986 Northanger Abbey serie BBC Katharine Schlesinger, Peter Firth, Robert Hardy
1995 Pride and Prejudice serie BBC Colin Firth, Jennifer Ehle, David Bamber
1995 Persuasion serie BBC Amanda Root, Ciarán Hinds, Susan Fleetwood
1995 Sense and Sensibility film Emma Thompson, Hugh Grant, Kate Winslet, Alan Rickman
1995 Clueless film -inspireret af "Emma" Alicia Silverstone, Paul Rudd
1996 Emma tv-film ITV Kate Beckinsale, Samantha Morton, Mark Strong
1996 Emma film Gwyneth Paltrow, Jeremy Northam, Alan Cumming, Toni Collette
1999 Mansfield Park film Frances O'Connor, Jonny Lee Miller, Hugh Bonneville
2001 Bridget Jones' dagbog film baseret på Bridget Jones' dagbog, inspireret af "Stolthed og fordom" Renée Zellweger, Colin Firth, Hugh Grant
2003 Pride and Prejudice film Kam Heskin, Orlando Seale, Ben Gourley
2004 Bride and Prejudice Bollywood film Aishwarya Rai, Martin Henderson, Nadira Babbar
2005 Pride and Prejudice film Keira Knightley, Talulah Riley, Rosamund Pike
2007 Northanger Abbey tv-film ITV Felicity Jones, JJ Feild, Carey Mulligan
2007 Persuasion serie ITV Sally Hawkins, Rupert Penry-Jones, Anthony Head
2007 Mansfield Park tv-film ITV Billie Piper, Jemma Redgrave, Blake Ritson
2008 Sense and Sensibility serie BBC Charity Wakefield, Hattie Morahan, David Morrissey
2009 Emma serie BBC Romola Garai, Jonny Lee Miller, Michael Gambon
2010 Aisha indisk film Sonam Kapoor, Abhay Deol
2013 The Lizzie Bennet Diaries web-serie på Youtube Ashley Clements, Julia Cho, Laura Spencer, Mary Kate Wiles
2019 Sanditon serie på TV Rose Williams, Theo James, Ben Lloyd-Hughes
2020 Emma film Anya Taylor-Joy, Johnny Flynn
2022 Persuasion Netflix film Dakota Johnson, Cosmo Jarvis

Referencer

redigér
  1. ^ Grundy (2014), 195–197
  2. ^ Fergus (2005), 3–4
  3. ^ Le Faye (2005), 33
  4. ^ Nokes (1998), 1; Le Faye (2005), 33
  5. ^ Nokes (1998), 1–2; Fergus (2005), 3–4
  6. ^ Nokes (1998), 2–4; Fergus (2005), 3–4; Le Faye (2004), 279
  7. ^ Fergus (2005), 3–4
  8. ^ Cassandra Austen
  9. ^ "Bechs Forlag - Viatone". Arkiveret fra originalen 25. september 2015. Hentet 25. september 2015.
  10. ^ Jane Austen society of North America
  11. ^ http://www.nytimes.com/2010/04/18/books/review/Gee-t.html
  12. ^ "Bechs Forlag - Viatone". Arkiveret fra originalen 25. september 2015. Hentet 25. september 2015.
  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
  • Austen, Henry Thomas. "Biographical Notice of the Author". Northanger Abbey and Persuasion. London: John Murray, 1817.
  • Austen-Leigh, James Edward. A Memoir of Jane Austen. 1869. Ed. R.W. Chapman. Oxford: Oxford University Press, 1967.
  • Austen-Leigh, William and Richard Arthur Austen-Leigh. Jane Austen: Her Life and Letters, A Family Record. London: Smith, Elder & Co., 1913.
  • Fergus, Jan. "Biography". Jane Austen in Context. Ed. Janet Todd. Cambridge: Cambridge University Press, 2005. ISBN 0-521-82644-6. 3–11
  • Grundy, Isobel. "Jane Austen and literary traditions". The Cambridge Companion to Jane Austen. Eds. Edward Copeland and Juliet McMaster. Cambridge: Cambridge University Press, 2014. ISBN 978-0-521-74650-2. 192–214
  • Le Faye, Deirdre. Jane Austen: A Family Record. Second Edition. Cambridge: Cambridge University Press, 2004. ISBN 0-521-53417-8.
  • Le Faye, Deirdre. "Letters". Jane Austen in Context. Ed. Janet Todd. Cambridge: Cambridge University Press, 2005. ISBN 0-521-82644-6. 33–40
  • Nokes, David. Jane Austen: A Life. Berkeley: University of California Press, 1998. ISBN 0-520-21606-7.

Eksterne henvisninger

redigér