Janez Lenarčič

(Omdirigeret fra Janez Lenarcic)

Janez Lenarčič (født 6. november 1967 i Ljubljana)[1] er en slovensk diplomat, der har været Europa-Kommissær for krisestyring i Von der Leyen-kommissionen siden 2019. Han er tidligere direktør for Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).

Janez Lenarčič
Lenarčič i 2019
Europa-Kommissær for krisestyring
Nuværende
Overtaget embede
1. december 2019
Del af Von der Leyen-kommissionen
Foregående Christos Stylianides (humanitær hjælp og krisestyring)
Personlige detaljer
Født 6. november 1967 (56 år)
Ljubljana, Slovenien
Politisk parti Partiløs
Uddannelses­sted Ljubljanas universitet
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Uddannelse redigér

 
Lenarčič i Europa-Parlamentet i 2019 til sin bekræftelseshøring som EU-kommissær for krisestyring

Lenarčič har en grad i international ret fra Ljubljana Universitet fra 1992.[2][1]

Diplomatisk karriere redigér

Lenarčič kom ind i den slovenske udenrigstjeneste i 1992. Hans første udstationering i 1994-1999 var ved Sloveniens mission til FN i New York.[2][1] Fra 2000 til 2001 var Lenarčič rådgiver for udenrigsministeren og premierminister Janez Drnovšek. Fra 2002 til 2003 fungerede han som statssekretær i premierministerens kontor.[2][1] Lenarčič var ambassadør for Slovenien ved Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) i Wien fra 2003 til 2006 og var formand for OSCE's Permanente Råd i 2005 under det slovenske formandskab.[2][1] Fra 2006 til 2008 var Lenarčič statssekretær for europæiske anliggender og repræsenterede Slovenien under forhandlingerne om Lissabontraktaten i 2007, og senere repræsenterede han det slovenske formandskab for EU-rådet over for Europa-Parlamentet i 2008.[1]

Lenarčič flyttede derefter til Warszawa som direktør for OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) indtil 2014.[2]

I 2014 blev Lenarčič udnævnt til statssekretær i den slovenske premierminister Miro Cerars regering.[2] I 2016 flyttede han til Bruxelles som Sloveniens faste repræsentant ved EU.[2]

Medlem af Europa-Kommissionen redigér

I 2019 blev Lenarčič nomineret af premierminister Marjan Šarec til posten som Sloveniens EU-kommissær i Kommissionen ledet af Ursula von der Leyen.[3]

I begyndelsen af marts 2020 blev Lenarčič udpeget af von der Leyen til at være medlem af Kommissionens særlige taskforce til koordinering af EU's reaktion på COVID-19-pandemien.[4]

Hæder redigér

Lenarčič har modtaget den franske orden officer af Æreslegionen.[1]

Referencer redigér

  1. ^ a b c d e f g OSCE, CV
  2. ^ a b c d e f g Europa-Kommsissionen, CV
  3. ^ "Šarec za kandidata za evropskega komisarja predlaga Lenarčiča". www.rtvslo.si. Hentet 2019-07-17.
  4. ^ Laura Kayali, Paola Tamma og Hans von der Burchard (9. april 2020), France’s freewheeling Thierry Breton rises to the crisis Politico Europe.