Jette Bergenholz Bautrup

Jette Bergenholz Bautrup (født 15. april 1947) er socialdemokratisk medlem af Københavns Borgerrepræsentation og tidligere Folketingsmedlem for Søndre Storkreds fra 20. november 2001–8. februar 2005.

BiografiRediger

Bautrup er datter af reklamemanden Børge Bergenholz og sygehjælper Tove Bergenholz. Hun tog realeksamen på Sundby Øster Skole og Sankt Annæ Skole 1954-1964. Herefter gik hun på handelsskolen, hvor hun tog en HH på Frederiksberg 1964-1968. Hun blev socialrådgiver 1979.

KarriereRediger

Hun blev ansat i personaleafdelingen hos C. Olesen fra 1968-1970 og i Københavns Kommunes Sociale Forvaltning fra 1970. Hun var socialrådgiver i lokalcentret Sundby Syd i Børne-Familieteam.

Senere blev hun bestyrelsesformand for integreret institution Brydes Alle og for børnehaven Bremensgade 42 1989-1994. Hun blev medlem af SSP København fra 1997, af Politiets Lokalnævn 1993-2001 og af Skolernes Fællesråd i København 1993-97. Hun er æresmedlem af Matthæusgade Skole fra 1993.

Medlem af bestyrelsen for DSU Sundby 1965-70, for Socialdemokratiets 9. kreds 1968-78. Medlem af Borgerrepræsentationen i København 1970-78 og – efter ønsket pause – 1993-2002. Medlem af bestyrelsen for boligselskabet AKB og næstformand for Tele Danmarks landsråd. Medlem af bestyrelsen for FOA og af Hovedstadens Sygehusfællesskab fra 1997.

Hun var socialdemokratiets kandidat i Sundbykredsen 1970-78 og i Christianshavnkredsen 1993-2002.

LegaterRediger

I oktober 2000 fik hun tildelt Gunnar "Nu" Hansens Legat på 50.000 kr. til brug for sportsaktiviteter for børn med anden etnisk baggrund, børn i gråzonen samt børn, hvis forældre ikke har midler til at betale for sportsaktiviteter, så børnene kan være med i et socialt fællesskab.

KilderRediger