Jocelyn Bell

pulsarforsker

Jocelyn Bell Burnell (født 15. juli 1943 i Belfast, Nordirland) er en britisk astrofysiker som opdagede den første pulsar (i Krabbetågen).[2] Det skete i forbindelse med at hun arbejdede på sin afhandling under ledelse af Antony Hewish, som sammen med kollegaen Martin Ryle i 1974 fik Nobelprisen for opdagelsen. Det forhold at hun ikke blev inkluderet i prisen kritiseredes skarpt af blandt andet den kendte astronom Fred Hoyle, som selv havde bidraget til forståelsen af den første pulsar.[3]

Jocelyn Bell Burnell
Launch of IYA 2009, Paris - Grygar, Bell Burnell.jpg
Jocelyn Bell ved det Internationale astronomiårs møde i Paris 2009. Bell til højre.
Personlig information
Født Susan Jocelyn BellRediger på Wikidata
15. juli 1943
Belfast, Nordirland
Nationalitet Britisk
Religion Kvæker
Ægtefælle Martin BurnellRediger på Wikidata
Barn Gavin BurnellRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Glasgow University, Cambridge University
Medlem af Royal Society (2003),
National Academy of Sciences (fra 2005),
American Academy of Arts and Sciences (fra 2018),
American Astronomical Society (fra 2015),
American Philosophical Society med flereRediger på Wikidata
Beskæftigelse Astronom, fysiker, astrofysikerRediger på Wikidata
Forsknings­område astrofysik
Arbejdsgiver University of Bath, University College London, The Open University, Southhampton UniversitetRediger på Wikidata
Arbejdssted Open University, University of Oxford
Kendt for Opdagede den første pulsar
Nomineringer og priser
Udmærkelser Albert A. Michelson-medaljen (1973),
Dame Commander of the Order of the British Empire (17. juni 2007),
Michael Faraday Prize (2010),
Order of the British Empire,
Karl G. Jansky Lectureship (1995) med flereRediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Jocelyn Bell Burnells hjemmesideRediger på Wikidata
Andet
[1]
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Akademisk karriereRediger

Hun tog en B.Sc. i fysik ved University of Glasgow 1965, og blev doktor ved University of Cambridge 1969.

Jocelyn Bell arbejdede ved Southamptons universitet (1968-1973), University College London (1976-1982) og Royal Observatory, Edinburgh (1982-1991). Mellem 1973 og 1987 forelæste hun desuden ved Open University.[1] Fra 1991 til 2001 var hun professor i fysik ved Open University. Hun var desuden gæsteprofessor ved Princeton University. Hun var også Royal Astronomical Societys præsident mellem 2002 og 2004. P.t. er hun gæsteprofessor i astrofysik ved University of Oxford.[4][5]

PrivatlivRediger

Hun blev i 1968 gift med Martin Burnell. De har en søn og to sønnesønner. Bell er aktiv kvæker. Hun har også arbejdet for at forbedre betingelserne for kvindelige fysikere og astronomer.[6][7]

ReferencerRediger

  1. ^ a b Skabelon:Webref
  2. ^ Colin Johnston (mars 2007).
  3. ^ Horace Judson (2003-10-20). "No Nobel Prize for Whining". New York Times (engelska). Hentet 2009-05-14. 
  4. ^ ”Queen's Birthday Honours 2007” (på engelska).
  5. ^ Jocelyn Bell Burnell | University of Oxford Department of Physics
  6. ^ Julie Ey, Ted Fife, Nickie Jennings, Susan Parker, Cindy Pennino och Kira Shultz.
  7. ^ Ronan McGreevy (2012-01-12). "Irishwoman who discovered the 'lighthouses of the universe'". The Irish Times (engelska). Hentet 2012-06-01.