Joe Biden

46. præsident for De Forenede Stater (1942-)

Joseph Robinette "Joe" Biden, Jr. (født 20. november 1942 i Scranton i Pennsylvania i USA) er en amerikansk advokat og demokratisk politiker, der er den 46. præsident for Amerikas Forenede Stater. Han tiltrådte som præsident den 20. januar 2021, efter han havde vundet det amerikanske præsidentvalg i 2020 over den siddende præsident, republikaneren Donald Trump. Biden var fra 1973-2009 senator for delstaten Delaware og i perioden 2009-2017 USA's 47. vicepræsident under præsident Barack Obama.

Joe Biden
Joe Biden presidential portrait.jpg
Officielt portræt, 2021
46. amerikanske præsident
Nuværende
Overtaget embede
20. januar 2021
Vicepræsident Kamala Harris
Valgt ved Præsidentvalget 2020
Foregående Donald Trump
47. amerikanske vicepræsident
Embedsperiode
20. januar 2009 – 20. januar 2017
Præsident Barack Obama
Foregående Dick Cheney
Efterfulgt af Mike Pence
Amerikansk senator
fra Delaware
Embedsperiode
3. januar 1973 – 15. januar 2009
Foregående J. Caleb Boggs
Efterfulgt af Ted Kaufman
Personlige detaljer
Født Joseph Robinette Biden Jr.
20. november 1942 (78 år)
Scranton, Pennsylvania, USA
Politisk parti Demokrat
Højde 1,83 m
Ægtefælle(r) Neilia Hunter (g. 1966–72)
Jill Jacobs (g. 1977)
Børn 4 (inklusiv Beau, Hunter)
Uddannelses­sted University of Delaware, Newark (BA)
Syracuse University (JD)
Religion Romerskkatolsk
Udmærkelser Hilal-i-Pakistan (2008)
Gold Medal of Freedom (2009)
Presidential Medal of Freedom (2017)
Underskrift Joe Biden Signature.svg
Links
Officiel hjemmeside
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Biden er oprindeligt født og opvokset i byen Scranton, Pennsylvania, men hans familie flyttede i 1953 først til Claymont og senere Wilmington, Delaware. Han har en bachelorgrad i historie og statskundskab fra University of Delaware, Newark, og en kandidatgrad i jura fra Syracuse University. Han var kortvarigt, i perioden 1969 til han blev valgt til Senatet i 1972, praktiserende advokat, men har siden været involveret i amerikansk politik. Biden har tidligere, i 1988 og 2008, forsøgt at blive Demokraternes præsidentkandidat, men afbrød i begge tilfælde sin valgkamp som følge af forskellige kontroverser: I 1988 blev han beskyldt for at have plagieret taler fra bl.a. Neil Kinnock og Robert F. Kennedy, mens hans kampagne i 2008 ikke kom sig over en kontroversiel bemærkning omhandlende Obama.[1] Han overvejede også at stille op i 2004 og 2016, men gjorde det ikke.

Baggrund

Joseph Biden Jr. blev født den 20. november 1942 i Scranton, Penssylvania af Catherine Biden og Joseph Biden Sr.[2] som det ældste barn i en katolsk familie. Hans mor var irsk, mens faren havde engelsk, fransk og irsk afstamning.[3] Biden uddannede sig på University of Delaware i Newark, hvor han fik en universitetsgrad i historie og samfundsstudier.[4]

Politisk karriere

Medlem af Senatet

Han blev valgt til Senatet i 1973 for det Demokratiske Parti, hvor han sad som senator fra Delaware indtil 2009, da han blev vicepræsident under Barack Obama.[5] Han sad fra 1981 i Senatets retsudvalg, hvor han blandt andet fik gennemført 'Comprehensive Crime Control Act of 1984', 'Anti-Drug Abuse Act (1986)' og 'Violent Crime Control and Law Enforcement Act of 1994', hvor sidstnævnte også ofte blot benævnes og kendes som 'Biden Crime Law' (på dansk: 'Biden's kriminalitetslov').[6] De to første love omhandlede og skærpede narkotikaforseelser i USA, mens den sidstnævnte lov ('Biden Crime Law') var den største kriminalitetslov i USA's historie, som i det væsentlige skærpede strafferammeren for kriminalitet generelt med længere og hårde straffe.[7][8] Disse love blev anset som nogle af Bidens største bedrifter og succeser i sin tid i Senatet, og var noget Biden længe fremhævede og forsvarede.[7][9] Selvom Biden forsat forsvarede dele af de enkelte kriminalitetslove, sagde han under en tv-debat i forbindelse med præsidentkampagnen i 2020, at bl.a. den store kriminalitetslov fra 1994 ('Biden Crime Law') havde været en fejl.[10] Disse kriminalitetslove havde på dette tidspunkt fået skylden for, at for mange personer - særligt sorte - var blevet fængslet.[7][10]

Biden var formand for Senatets retsudvalg i perioden 1987 til 1995, hvor fem højesteretsdommere blev godkendt: Anthony Kennedy, David Souter, Clarence Thomas, Ruth Bader Ginsburg og Stephen Breyer. Han var dermed formand for retsudvalget under de kontroversielle høringer og godkender af henholdsvis Robert Bork og Clarence Thomas. Førstnævnte fik ikke nok stemmer til at blive godkendt af Senatet, og det er herfra udtrykket 'borked' er opstået, da demokraterne bevist obstruerede den konservative Robert Borks nominering. Sidstnævnte, Thomas, blev godkendt af Senatet, men under høringen vidnede Anita Hill til stor mediebevågenhed med anklager om, at Thomas angiveligt skulle have foregrebet sig på hende.

Han sad også i udenrigsudvalget fra 1997, hvor han blandt andet stemte for NATO's intervention i Kosovo i 1999, og den efterfølgende bombning af Serbien, og var en stærk støtte af Krigen i Afghanistan, ligesom han også støttede Krigen i Irak, og mente at Saddam Hussein var en trussel mod USA's sikkerhed.[11] Under hans senatsperiode, har han ændret holdninger til mange ting, blandt andet sortes rettigheder, hvor han i 1973 stemte imod afskaffelsen af segregation, mens han i 2020 støttede Black Lives Matter.

Han prøvede i 1988 forgæves at blive Demokraternes præsidentkandidat til Præsidentvalget 1988. Han fik i 1988 indsamlet flere kampagnepenge end nogen anden kandidat, og blev anset som en stærk kandidat. I september 1988 blev han beskyldt for at plagiere en tale af den britiske politiker Neil Kinnock, og en af Robert F. Kennedy og den 23. september trak han sit kandidatur.[12]

USA's vicepræsident

I 2009 blev han godkendt som USA's 47. vicepræsident i Regeringen Barack Obama.[13] Han var blandt andet med til at indføre de omfattende hjælpepakker i 2009, der skulle hjælpe amerikanske virksomheder under Finanskrisen. I 2012 blev han valgt af Obama til at lede "Gun Violence Task Force" der skulle undersøge problemet med våbenvold i USA.[14]

Præsidentkampagne 2020

Den 25. april 2019 annoncerede Biden, at han stillede op til at blive Demokraternes præsidentkandidat, der skulle udfordre Donald Trump i november 2020.[15] Det første lange stykke tid blev Biden ofte set som frontløber, da han lå bedst i meningsmålingerne.[16] Men efter Biden klarede sig dårligere end forventet[17][18] i primærvalgene i både Iowa og New Hampshire i starten af februar 2020 og samtidig faldt stort i meningsmålingerne,[19] overtog hans modkandidat, den mere venstreorienterede Bernie Sanders, positionen som frontløber.[20] Biden vandt dog primærvalget i South Carolina i slutningen af februar, hvilket efterfølgende fik nogle af hans direkte modstandere, bl.a. Pete Buttigieg og Amy Klobuchar, til at trække deres kandidatur og samtidig udtrykke deres støtte Biden. Joe Biden vandt efterfølgende ved Super Tuesday den 3. marts 2020, og overtog derved igen positionen som frontløber. Efter den sidste modkandidat Bernie Sanders annoncerede, at han suspenderede sin kampagne, blev Joe Biden valgt til at blive Det Demokratiske partis præsidentkandidat til det amerikanske præsidentvalg 2020.

Efter stemmerne ved præsidentvalget var talt op i Pennsylvania og Georgia, stod det klart, at Biden havde vundet valget. Efter utallige usande protester om vandsvindel fra den siddende Præsident Trump, blev Bidens sejr officielt bekræftet af Senatet den 6. januar 2021. Dette skete dog først efter, at en flok Trump-tilhængere havde stormet kongressen i et forsøg på at stoppe godkendelsen. Biden overtog officielt embedet som USA's 46. Præsident den 20. januar 2021.

USA's præsident

I løbet af hans første tid som præsident, meldte Biden blandt andet USA ind i Paris-klimaaftalen, og verdenssundhedsorganisationen WHO igen.[21] I marts 2021 indførte han, med et flertal i Senatet, en enorm hjælpepakke der skulle hjælpe virksomheder igennem coronaviruspandemien.[22]

Privatliv

Joe Biden er irsk-amerikaner og katolik. Han fik tre børn med sin første kone, Neilia Hunter. Hun og det yngste barn døde i en bilulykke i 1972. I 1977 giftede Biden sig med Jill Tracy Jacobs, og de har et barn. Bidens ældste søn, Beau Biden, som bl.a. havde været Delawares statsadvokat, døde 30. maj 2015 af kræft i hjernen[23], hvilket var årsagen til, at Biden besluttede sig for ikke at stille op til præsidentvalget i 2016.[24]

Referencer

  1. ^ Kiel, Paul (d. 31. januar, 2007). "Talking Points Memo". TPM. Hentet d. 20-11-2020.
  2. ^ https://www.tribpub.com/gdpr/baltimoresun.com/
  3. ^ https://irishamerica.com/2013/03/joey-from-scranton-vice-president-bidens-irish-roots/
  4. ^ https://web.archive.org/web/20080925021142/http://www.sfgate.com/cgi-bin/article.cgi?f=%2Fn%2Fa%2F2008%2F08%2F22%2Fpolitics%2Fp222636D16.DTL
  5. ^ https://www.dr.dk/nyheder/udland/travl-foerste-arbejdsdag-biden-melder-usa-ind-i-who-og-paris-aftalen-igen
  6. ^ Fifield, Anna (4. januar 2013). "Biden faces key role in second term". Financial Times. Hentet: 09-04-2021
  7. ^ a b c Stevens, Matt (27. juni 2019): "Joe Biden on Crime and Mass Incarceration". The New York Times. Hentet: 09-04-2021
  8. ^ "Violent Crime Control and Law Enforcement Act of 1994". National criminal justice reference service.
  9. ^ Herndon, Astead W. & Martin, Jonathan (21. januar 2019): "On King Holiday, Democrats Convey Hope, Remorse and Invective Against Trump" The New York Times. Hentet: 09-04-2021
  10. ^ a b Greenwood, Max (15. oktober 2020): "Biden says crime bill was a 'mistake' during ABC town hall". The Hill. Hentet: 09-04-2021
  11. ^ https://www.nbcnews.com/id/wbna18381961
  12. ^ https://www.nytimes.com/1987/09/12/us/biden-s-debate-finale-an-echo-from-abroad.html
  13. ^ https://www.oregonlive.com/politics/2009/01/in_culminating_moment_biden_is.html
  14. ^ https://www.cbsnews.com/news/obama-sets-up-gun-violence-task-force/
  15. ^ "Joe Biden vil være præsident i 2020". DR. 2019-04-25. Hentet 2020-02-15. 
  16. ^ "Joe Biden remains the front-runner for Democratic nomination, but his support is vulnerable: Poll" (engelsk). CNBC. 2019-06-16. Hentet 2020-02-15. 
  17. ^ "Joe Biden's new reality: What happens when a candidate who guarantees wins starts by losing?" (engelsk). CNN. 2020-02-05. Hentet 2020-02-15. 
  18. ^ "Joe Biden dealt major blow by fifth-place finish in New Hampshire" (engelsk). The Guardian. 2020-02-12. Hentet 2020-02-15. 
  19. ^ "POLL: Democrats' belief Joe Biden can beat Trump took a massive 14-point hit after the disastrous Iowa caucuses" (engelsk). Business Insider. 2020-02-10. Hentet 2020-02-15. 
  20. ^ "Sanders Is The Front-Runner After New Hampshire, And A Contested Convention Has Become More Likely" (engelsk). FiveThirtyEight. 2020-02-12. Hentet 2020-02-15. 
  21. ^ https://www.dr.dk/nyheder/udland/travl-foerste-arbejdsdag-biden-melder-usa-ind-i-who-og-paris-aftalen-igen
  22. ^ https://www.dr.dk/nyheder/udland/biden-faar-gigantisk-hjaelpepakke-igennem-uden-hjaelp-fra-republikanerne
  23. ^ Ritzau (31. maj 2015). "USA's vicepræsident mister sin ældste søn". dr.dk. Danmarks Radio. Hentet 31. maj 2015. 
  24. ^ https://www.vanityfair.com/news/2017/10/why-joe-biden-didnt-run-for-president-and-why-hes-not-ruling-out-2020

Eksterne henvisninger


Foregående:
USA's 46. præsident
2021-
Efterfølgende:
Donald Trump
2017-2021
Foregående: USA's vicepræsident Efterfølgende:
Dick Cheney Mike Pence
Foregående: Senator i USA
for Delaware
Efterfølgende:
J. Caleb Boggs Ted Kaufman