Johan Ernst af Nassau-Weilburg

Johan Ernst af Nassau-Weilburg (1664–1719) var fyrstelig greve af Nassau-Weilburg og kurpfalzisk generalfeltmarskal. Han var søn af regerede greve Frederik af Nassau-Weilburg (1640–1675) og Christiane Elisabeth af Sayn-Wittgenstein-Homburg (1646–1678).

Johan Ernst af Nassau-Weilburg

Fransk besættelseRediger

Johan Ernsts far døde, da drengen var 11 år gammel. I begyndelsen regerede han under formynderskab.

Under den pfalziske arvefølgekrig besatte Frankrig den del af Nassau-Weilburg, der ligger i Donnersbergkreis vest for Rhinen. Da krigen sluttede i 1697, blev landet genforenet.

KrigeRediger

Johan Ernst deltog som officer i den pfalziske arvefølgekrig og den spanske arvefølgekrig.

Først var han i tjeneste hos Hessen-Kassel og derefter hos Kurpfalz. I 1702 blev han udnævnt til kurpfalzisk generalfeltmarskal.

Blev ikke fyrsteRediger

I 1688 fik nogle af greverne af Nassau lovning på at blive fyrster. Johan Ernst nægtede imidlertid at betale for værdigheden, og han blev aldrig fyrste.

På sin 52-års fødselsdag den 27. september 1737 tillagde sønnen Karl August sig titel som fyrste.

FamilieRediger

Johan Ernst var gift med Marie Polyxena af Leiningen-Dagsburg-Hartenburg (1662 – 1725). De fik fire sønner og fem døtre.

Én af sønnerne Karl August (1685–1753) blev greve og senere fyrste af Nassau-Weilburg.

 Spire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.