Johannes Forchhammer

dansk filolog og skolemand (1827-1909)

Johannes Nicolai Georg Forchhammer (20. marts 1827 i København19. juli 1909 sammesteds) var en dansk filolog og skolemand, søn af Johan Georg Forchhammer, far til Ejnar, Georg, Henni, Herluf, Holger, Johannes, Jørgen, Olaf og Viggo Forchhammer.

Johannes Forchhammer
Født 20. marts 1827 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død 9. juli 1909 (82 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Gravsted Herlufsholm Kirkegård Rediger på Wikidata
Far Johan Georg Forchhammer Rediger på Wikidata
Børn Holger Forchhammer,
Johannes Forchhammer,
Olaf Forchhammer,
Herluf Forchhammer,
Henni Forchhammer,
Georg Forchhammer,
Viggo Forchhammer,
Ejnar Forchhammer,
Jørgen Forchhammer Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Københavns Universitet Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Sprogforsker, klassisk filolog, historiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Karriere redigér

Forchhammer blev student 1843 fra Metropolitanskolen og tog filologisk embedseksamen 1849. 1852 disputerede han for magistergraden og foretog derefter med offentlig understøttelse en udenlandsrejse, hvorefter han privatiserede som lærer i København og holdt samtidig som privatdocent forelæsninger ved universitetet. 1859 blev han overlærer ved katedralskolen i Aalborg og 1868 rektor sammesteds, hvorfra han 1872 forflyttedes til Herlufsholm Skole. Han tog sin afsked 1892.

Foruden en mængde filologiske afhandlinger i forskellige tidsskrifter har han udgivet en meget benyttet lille latinsk læsebog (1846), en samling latinske stiløvelser, en vejledning til italiensk, oversættelse af Plautus og i Dansk Maanedsskrift en række afhandlinger, vedrørende Sveriges og overhovedet Nordens historie i begyndelsen af 19. århundrede. En kort tid deltog han i det politiske liv (som landstingsmand 1866-68), men opgav det, da han blev rektor.

Han blev Ridder af Dannebrog 1881 og Dannebrogsmand 1892.

Familie redigér

Gift 7. maj 1860 i Sandefjord med Abigael Marie Bing Ebbesen (9. november 1840 i Sandefjord – 9. august 1888 på Herlufsholm), datter af badelæge Jørgen Tandberg Ebbesen (1812-1887) og Henriette Marie Sophie Frisack (1811-1888). Næsten alle parrets børn blev kendte personer:

  1. Johannes Georg Forchhammer (1861-1938)
  2. Louise "Lulla" Traustedt, født Forchhammer (21. februar 1865 – 17. december 1948)
  3. Henriette "Henni" Sophie Forchhammer (1863-1955)
  4. Holger Forchhammer (1866-1946), gift med Berthe Forchhammer
  5. Ejnar Forchhammer (1868-1928)
  6. Johannes Forchhammer (1869-1955)
  7. Emilie "Emmy" Forchhammer (18. november 1871 – 7. juni 1967)
  8. Jørgen Ebbesen Forchhammer (1873-1963)
  9. Herluf Trolle Forchhammer (1875-1968)
  10. Viggo Forchhammer (1876-1967)
  11. Aage Forchhammer (19. maj 1878 – 15. september 1878)
  12. Anna Margrethe "Adethe" Bredenberg Andresen, født Forchhammer (31. august 1879 – 22. december 1963)
  13. Olaf Forchhammer (1881-1964)

Johannes Forchhammer er begravet på Herlufsholm.

Kilder redigér

Eksterne henvisninger redigér