Johannes R. Becher

Johannes Robert Becher (født 22. maj 1891 i München, død 11. oktober 1958 i Berlin) var en tysk forfatter og kommunistisk politiker.

Johannes R. Becher

Bundesarchiv Bild 183-M0213-0307, Berlin, III. Weltfestspiele, Pionierrepublik, Johannes R. Becher.jpg

Personlig information
Født Johannes Robert Becher Rediger på Wikidata
22. maj 1891 Rediger på Wikidata
München Rediger på Wikidata
Død 11. oktober 1958 (67 år) Rediger på Wikidata
Østberlin Rediger på Wikidata
Gravsted Friedhof der Dorotheenstädtischen und Friedrichswerderschen Gemeinden Rediger på Wikidata
Bopæl Tasjkent, Berlin, Moskva Rediger på Wikidata
Politisk parti Kommunistische Partei Deutschlands, Unabhängige Sozialdemokratische Partei Deutschlands, Sozialistische Einheitspartei Deutschlands Rediger på Wikidata
Ægtefælle Lilly Becher Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem af Akademie der Künste der DDR,
Zentralkomitee der Sozialistischen Einheitspartei Deutschland,
Nationalkomitee Freies Deutschland,
Forening af proletarrevolutionære forfattere Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Modstandskæmper, skribent, digter, romanforfatter, sangskriver, politiker Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Æresdoktor (1951),
Vaterländischer Verdienstorden in Silber,
Stalins fredspris,
DDRs nationalpris Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Statue over Johannes R. Becher, udført af Fritz Cremer.

Becher havde en turbulent ungdom med et mislykket selvmordsforsøg og afbrudte studier i medicin ved universitetet. På denne tid skrev han idealiserende om kokain og var ofte indlagt for sit kokainmisbrug. På grund af men efter selvmordsforsøget blev han fritaget fra at gøre tjeneste i militæret. Omkring og efter Første Verdenskrig tilhørte han det revolutionære Spartakusbund og 1919-1920 det nydannede KPD. I 1920 forlod han dog den kommunistiske bevægelse og var i nogle år religiøst søgende. Han vendte tilbage til KPD i 1923 og engagerede sig dybere i partiet. Han blev tvunget til at gå i eksil i 1933 grundet sin politiske overbevisning.

Frem til krigens slutning i 1945 boede han i Sovjetunionen, hvor han indimellem kom i vanskeligheder, fordi han var mistænkt for at være trotskist. Har var i under krigen tilknyttet den anti-nazistiske komité Nationalkomitee Freies Deutschland, der med sovjetisk støtte modarbejdede Nazityskland.

Efter krigen vendte han tilbage til Tyskland, hvor han blev en af de ledende kræfter i opbygningen af Østtysklands kulturliv. Han skrev landets nationalsang, Auferstanden aus Ruinen og var kulturminister fra 1954, ligesom han udgav flere romaner, skuespil og digtsamlinger. Som ung tilhørte han ekspressionismen, men som ældre var han socialrealist.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: