Johannes R. Becher
Johannes Robert Becher (født 22. maj 1891 i München, død 11. oktober 1958 i Berlin) var en tysk forfatter og kommunistisk politiker.
| Johannes R. Becher | |
|---|---|
|
4. august 1951 | |
| Personlig information | |
| Født |
Johannes Robert Becher  22. maj 1891 München, Bayern, Tyskland |
| Død |
11. oktober 1958 (67 år) Østberlin, DDR |
| Gravsted |
Friedhof der Dorotheenstädtischen und Friedrichswerderschen Gemeinden |
| Bopæl |
Tasjkent, Berlin, Moskva |
| Politisk parti |
Kommunistische Partei Deutschlands, Unabhängige Sozialdemokratische Partei Deutschlands, Sozialistische Einheitspartei Deutschlands |
| Far |
Heinrich Becher |
| Ægtefæller |
Lilly Becher, Käthe Becher[1] |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Wilhelmsgymnasium München |
| Medlem af |
Akademie der Künste der DDR, Zentralkomitee der Sozialistischen Einheitspartei Deutschland, Nationalkomitee Freies Deutschland, Forening af proletarrevolutionære forfattere |
| Beskæftigelse |
Modstandskæmper, forfatter, dramaturg, digter, romanforfatter, sangskriver, politiker |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Vaterländischer Verdienstorden in Silber, æresdoktor ved Humboldt-Universität zu Berlin (1951), Stalins fredspris, DDRs nationalpris |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
.jpg)
Becher havde en turbulent ungdom med et mislykket selvmordsforsøg og afbrudte studier i medicin ved universitetet. På denne tid skrev han idealiserende om kokain og var ofte indlagt for sit kokainmisbrug. På grund af men efter selvmordsforsøget blev han fritaget fra at gøre tjeneste i militæret. Omkring og efter Første Verdenskrig tilhørte han det revolutionære Spartakusbund og 1919-1920 det nydannede KPD. I 1920 forlod han dog den kommunistiske bevægelse og var i nogle år religiøst søgende. Han vendte tilbage til KPD i 1923 og engagerede sig dybere i partiet. Han blev tvunget til at gå i eksil i 1933 grundet sin politiske overbevisning.
Frem til krigens slutning i 1945 boede han i Sovjetunionen, hvor han indimellem kom i vanskeligheder, fordi han var mistænkt for at være trotskist. Har var i under krigen tilknyttet den anti-nazistiske komité Nationalkomitee Freies Deutschland, der med sovjetisk støtte modarbejdede Nazityskland.
Efter krigen vendte han tilbage til Tyskland, hvor han som formand for Kulturbund der DDR blev en af de ledende kræfter i opbygningen af DDRs kulturliv. Han skrev landets nationalsang, Auferstanden aus Ruinen og var kulturminister fra 1954, ligesom han udgav flere romaner, skuespil og digtsamlinger. Som ung tilhørte han ekspressionismen, men som ældre var han socialrealist.
Eksterne henvisninger redigér
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |