Wikipedia

John Neumeier

amerikansk balletdanser, koreograf og instruktør

John Neumeier (født 24. februar 1939) er en amerikansk balletdanser, koreograf og instruktør, som har været instruktør og chefkoreograf for Hamburg Ballet siden 1973. Fem år senere grundlagde han Hamburg Ballet School, som også omfatter en kostskole for studerende. I 1996 blev Neumeier balletchef for Hamburg Staatsoper.

Biografi redigér

Neumeier blev født i Milwaukee, Wisconsin, hvor han fik sin første balletuddannelse. Han fortsatte sin dansetræning i Chicago på Stone-Camyrn School of Ballet og optrådte blandt andre med Sybil Shearer og Ruth Page.[1] Efter at have afsluttet en B.A. i engelsk litteratur og teaterstudier ved Marquette University i 1961, fortsatte han sin uddannelse i København hos Vera Volkova og på Royal Ballet School i London. I 1963 blev han engageret til Stuttgart Ballet under John Crankos ledelse og blev hurtigt forfremmet til solist.[2] I 1969 blev Neumeier direktør for Frankfurt Ballet, før han blev direktør og chefkoreograf ved Hamburg Ballet i 1973.[3] Fra 1971 til 1974 var Neumeier også gæstekoreograf for Royal Winnipeg Ballet, hvor han leverede repertoire og iscenesatte sin version af Nøddeknækkeren. Han har stået for koreografien på en række opførelser på Det kongelige teater i perioden 1972 til 2022.

Samarbejdet med den kongelige opera redigér

Det halvtredsårige samarbejde med operaen på det kongelige teater i København omfattede blandt andet en opførelse af Othello i 1990. Opsætningen vakte begejstring hos anmeldere og publikum ligesom så mange andre opsætninger, hvor Neumeier stod for koreografien.[4] En genopførelse blev planlagt i 2019, men på grund af Covid-19 blev prøverne først påbegyndt i 2022. På baggrund af, at nogle af danserne havde angiveligt havde været utrygge ved en scene, som kunne opfattes som nedsættende overfor deres "hudfarve og etnicitet, pågik forhandlinger mellem Kasper Holten og Neumeier om muligheden for at ændre denne scene. Den 20. maj 2022 skulle der have været afholdt et møde med de implicerede parter, men den 19. maj valgte Kasper Holten at aflyse mødet, ligesom han meddelte Neumeier, at Othello formentlig ville blive erstattet med En skærsommernatsdrøm.[4] I løbet af efteråret holder parterne kontakten, men sagen går i hårdknude, blandt andet fordi Holten i Deadline på DR2 har udtalt, at det påvirker arbejdsmiljøet i negativ retning, "når Niemeier er i huset.[4] Niemeier har udtalt, at han ikke tidligere i forløbet var blevet konfronteret med "dørligt arbejdsklima, ligesom han aldrig havde hørt om klager fra danserne. Tværtimod har han altid følt sig velkommen i den kongelige opera.[5]

Kendte værker redigér

Neumeiers koreografiske produktion består af mere end 120 værker.[6] Mange er baseret på litterære kilder, såsom Don Juan (skabt til Frankfurt Ballet, 1972),[7] Hamlet Connotations (1976), Kameliadamen (Stuttgart Ballet, 1978, 2010),[6][8] Peer Gynt (1989), Døden i Venedig (2003),[9] Den Lille Havfrue (Den Kongelige Ballet, 2010),[9] Liliom (2011) og Tatiana (2014).[10] Af særlig betydning er hans bearbejdelser af skuespil af William Shakespeare, herunder Romeo og Julie , En skærsommernatsdrøm (1977), Othello (1985), Som du kan lide det (1985) og Hamlet (Den Kongelige Ballet 1985).[11] Han har nyfortolket mange af det 19. århundredes skelsættende klassikere: Nøddeknækkeren (Frankfurt Ballet, 1971), der foregår i ballettens verden fra det 19. århundrede, Illusioner, som Svanesøen (1976), løst baseret på Ludwig II af Bayerns liv, Tornerose (1978) og Giselle (2000). Han har koreograferet værker om bibelske emner, herunder The Legend of Joseph (Wien State Ballet, 1977), Matthæus Passion(1981),[6] Magnificat (Paris Opera Ballet, 1987)[12], Requiem (1991), Messias (1999) og Christmas Oratorio (2007, 2013). Hertil kommer en række balletter inspireret af mytologiske emner: Daphnis et Chloe (Frankfurt Ballet, 1972),[13] Sylvia (Paris Opera Ballet, 1997), Orfeus (2009), Tristan (1982) Sagaen om Kong Arthur (1982) og Parzival - Episoder og Ekko (2006).[14] Neumeier er især inspireret af Vaslav Nijinskijs liv og værk[18] og har produceret flere balletter om ham: Vaslav (1979),[9] Nijinskij i fuld længde (2000) og Le Pavillon d'Armide (2009).[6] Neumeier har også koreograferet en række balletter til Gustav Mahlers musik, herunder det biografiske Purgatorio (2011), der er Deryck Cookes rekonstruktion af Mahlers tiende symfoni. Derudover har Neumeier koreograferet Mahlers første (Lieb' und Leid und Welt und Traum, Ballet of the 20th Century, 1980), Third (1975), Fourth (Royal Ballet, 1977), femte (1989), sjette (1984) og niende (I mellem, 1994) symfonier samt Rückert-Lieder (1976), Des Knaben Wunderhorn (Soldatersange, 1989) og Jordens sang (Paris Opera Ballet, 2015). I 2017 skabte og instruerede han en ny produktion af Glucks Orfeo ed Euridice til Lyric Opera of Chicago featuring Joffrey Ballet.[15]

Udmærkelser redigér

  • 1988 og 2008: Deutscher Tanzpreis
  • 1992: Prix Benois de la Danse for bedste koreografi (første modtager, for Windows on Mozart)
  • 2003: Æreslegionen
  • 2006: Æresborger i Hamborg
  • 2007: Herbert von Karajans Musikpris
  • 2013: Gustaf Gründgens Pris
  • 2015: Kyoto-prisen
  • 2017: Prix de Lausanne Life Achievement Award (første modtager)
  • 2021: Ingenio et arti Den Kgl. Opera 19.maj København.

Bibliografi redigér

  • John Neumeier, I Bewegung. Redigeret af Stephan Mettin, Samling Rolf Heyne, 2008. ISBN 978-3-89910-403-5
  • John Neumeier. Billeder fra et liv. Redigeret af Horst Koegler (tysk / engelsk), Edel Tyskland, 2010. ISBN 978-3-941378-72-8
  • John Neumeier. Trente ans de ballets à l'Opéra de Paris. Redigeret af Jacqueline Thuilleux (fransk), Editions Gourcuff Gradenigo, 2010.
  • Наталия Зозулина. Джон Ноймайер в Петербурге. Научный редактор В.В.Чистякова. Санкт-Петербург, "Алаборг", 2012. ISBN 978-5-85902-145-1
  • Наталия Зозулина. Джон Ноймайер и его балеты. Вечное движение. Санкт-Петербург, Академия Русского балета им. А.Я.Вагановой, 2019. ISBN 978-5-93010-143-0
  • Nijinskij. Ballett von John Neumeier. Af Natalia Zozulina (tysk, ubersetzt aus dem Russischen von Natalia Freudenberg). Skt. Petersborg, 2020.

Referencer redigér

  1. ^ "Chicago Dance History Project - John Neumeier". chidancehistory (engelsk). Hentet 2022-06-30.
  2. ^ Foyer, Maggie (22. august 2014). "Alive and Relevant". Financial Mail. Hentet 1. juli 2019.
  3. ^ Kuiper, Kathleen. "John Neumeier". Encyclopædia Britannica. Hentet 30. juni 2019.
  4. ^ a b c Ida Herskind: Balladen om 'Othello', Politiken kultur, 22. februar 2022
  5. ^ Ida Herskind: Klager nåede aldrig frem til stjernen, Politiken kultur, 23. februar 2022
  6. ^ a b c d Kathleen Kuiper. "John Neumeier". Hentet 30. juni 2019.
  7. ^ Barnes, Clive (28. april 1974). "Ballet: A New 'Don Juan'". The New York Times. s. 58.
  8. ^ Macaulay, Alastair (27. maj 2010). "Parisian Courtesan Returns, Bearing Feminist Credentials". The New York Times. s. C1.
  9. ^ a b c Veltman, Chloe (19. marts 2010). "Taking a Children's Tale to Dark New Depths". The New York Times. s. A25B.
  10. ^ Raymond Stults (14. december 2014). "Vishneva Shines in New Neumeier Ballet 'Tatiana'". The Moscow Times. Hentet 1. juli 2019.
  11. ^ Lynn Colburn Shapiro (27. februar 2016). "Tragedy At Play In Hamburg Ballet's "Othello"". Hentet 1. juli 2019.
  12. ^ Magnificat, ballet de John Neumeier, par le Ballet de l'Opéra de Paris, création mondiale, Festival d'Avignon, cour d'honneur du Palais des papes, 27–31 juillet 1987, [programme] (fransk). Festival d'Avignon. 1987.
  13. ^ Horst Koegler. "Three Vintage Neumeier Works in Hamburg". Dance View Times. Hentet 1. juli 2019.
  14. ^ Norris, J. Lacy; Ashe, Geoffrey; Mancoff, Debra N. (14. januar 2014). The Arthurian Handbook (2nd udgave). Garland Publishing. s. 255. ISBN 978-1-317-77743-4.
  15. ^ von Rhein, John (24. september 2017). "Review: Triumphant new 'Orphee' presages strong partnership of Lyric Opera, Joffrey Ballet". Chicago Tribune. Hentet 1. juli 2019.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=John_Neumeier&oldid=11715269"