John Price

dansk skuespiller og instruktør (1913-1996)

John Christopher Valdemar Price (født 15. september 1913 i København, død 10. december 1996 smst) var en dansk skuespiller og sceneinstruktør.

John Price
Født John Christopher Valdemar Price
15. september 1913(1913-09-15)
København
Død 10. december 1996 (83 år)
København
Gravsted Frederiksberg Ældre Kirkegård
Ægtefælle Beatrice Bonnesen (g. 1941–47)
Birgitte Price (g. 1957)
Børn James Price
Adam Price
David Price
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Kunstmaler, stemmeskuespiller, filminstruktør, manuskriptforfatter, sceneinstruktør, skuespiller (1934-1982) Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Teaterpokalen (1968),
Ingenio et arti (1972),
Ridder af 1. grad af Dannebrog (1960),
Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle (1962) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Slægten Price kom til Danmark fra Wales i 1795. Blandt dens medlemmer har adskillige været fremragende scenekunstnere, især på Det Kongelige Teater.

John Price gennemgik Det kongelige Teaters balletskole og Det kongelige Teaters elevskole. Sidenhen engageret ved teatret som skuespiller, sceneinstruktør og lærer på teatrets elevskole.

Blandt de teaterforestillinger, som han har medvirket i, kan nævnes Jean de France, Gustav Vasa, Hellig tre kongers aften, Indenfor Murene, Et dukkehjem og H.M.S. Pinafore.

Han har bl.a. iscenesat Cæsar og Cleopatra, Omstigning til Paradis og Othello.

Fra de spillefilm, han var med i, huskes han nok bedst for sin rolle som fabrikant Sandelund i Naboerne.

Han modtog Teaterpokalen i 1968 og 3. december 1972 modtog han medaljen Ingenio et arti. Han var Ridder af 1. grad af Dannebrog.

PrivatlivRediger

John Price blev gift første gang den 3. januar 1941 med skuespilleren Beatrice Bonnesen, anden gang den 2. juni 1957 med Birgitte Price med hvem han fik sønnerne James Price, der senere blev musiker og komponist, og Adam Price, der blev oversætter, forfatter og madanmelder. John Price fik i 1976 endnu en søn, David Price, med tv-produceren Janne Clémen. John Price var manuskriptforfatter og instruktør på filmen 'Der var engang' fra 1966, hvori mange store skuespillere såsom Dirch Passer, Ove Sprogøe, Karl Stegger medvirkede. Hans kone Birgitte spillede hovedrollen og hans søn James en mindre birolle. John Price beskæftigede sig også meget med gastronomi, han var madskribent, forfatter af bl.a. bogen Spise med Price (1973) og medlem af Det Danske Gastronomiske Akademi.

Han er begravet på Frederiksberg ældre kirkegård.

Udvalgte filmRediger

Blandt de film han medvirkede i kan nævnes:

Kilder og eksterne henvisningerRediger


 Artiklen om John Price kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.