Ove Sprogøe
Ove Wendelboe Sprogøe Petersen (født 21. december 1919 i Odense, død 14. september 2004) var en dansk skuespiller. Sprogøes mest kendte roller er som doktor Hansen i tv-serien Matador og som den geniale vaneforbryder Egon Olsen i Olsen-bandenfilmene.
Ove Sprogøe | |
---|---|
![]() Sprogøe her fotograferet i 1988 | |
Personlig information | |
Fulde navn | Ove Sprogøe |
Født |
Ove Wendelboe Sprogøe Petersen[1] 21. december 1919 Odense[2] |
Død |
14. september 2004 (84 år) ![]() Løjtegårdsvejens Plejehjem, Amager[3] |
Nationalitet |
Danmark ![]() |
Forældre |
Inger Marie Sprogøe Petersen (1888-1959) Hans Arthur Sprogøe Petersen (1884-1967) |
Ægtefælle | Eva Sprogøe (1922-2004)[1] |
Børn | 3 sønner |
Beskæftigelse | Skuespiller |
Aktive år | 1945-1998 |
Roller |
Egon Olsen Dr. Hansen |
Filmografi |
Ove Sprogøes filmografi ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Teaterpokalen (1976) Æres-Bodil (1999) Ole Haslunds Kunstnerfond (1989) Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle (1956, 1972, 1975) ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Sprogøe blev student ved Mulernes Legatskole og blev uddannet som skuespiller ved Alliancescenernes Elevskole i 1944. I 1945 debuterede Sprogøe som Nicolai i Nøddebo Præstegård på Folketeatret i København. Sprogøe giftede sig i 1945 med Eva Rasmussen, med hvem han fik tre sønner, heriblandt skuespiller Henning Sprogøe. I sin lange og meget produktive karriere på både teater og film spillede Sprogøe i en længere periode sammen med Dirch Passer.
I løbet af sin skuespillerkarriere blev Sprogøe tildelt tre Bodilstatuetter for bedste mandlige hovedrolle i filmene På tro og love (1956), Den forsvundne fuldmægtig (1972) og Olsen-bandens sidste bedrifter (1975). I 1996 blev Sprogøe hædret med en ærespris af Danmarks Film Akademi, og i 1999 modtog han en Æres-Bodil for sin indsats i dansk film. Sprogøe nåede at medvirke i 159 film[a] og omtrent 140 teaterstykker.[5]
OpvækstRediger
Sprogøe blev født den 21. december 1919 i Odense på Fyn[6] som søn af typograf Arthur Sprogøe[7] (1884 – 27. marts 1967) og Inger Sprogøe (1888-1959).[1] Ove havde to ældre søskende, Arthur (født ca. 1907) og Inger (født ca. 1914), der var opkaldt efter forældrene.[6] Barndomshjemmet var en treværelses lejlighed på 2. th. i Østergade 22, Odense.[8]
KarriereRediger
Sprogøe var i begyndelsen af 1940'erne elev hos en række kendte skuespillere, herunder John Price, Elith Foss og Sigfred Johansen.[9] Som elev hos Foss kom Sprogøe for første gang til optagelsesprøve på Det Kongelige Teaters Elevskole, men blev ikke optaget.[b] Senere kom Sprogøe til optagelseprøve som elev af Johansen, men fik igen afslag.[c] Sprogøe opsøgte Holger Gabrielsen, der var leder af elevskolen, i et forsøg på at få en begrundelse.[11] Gabrielsen sagde til Sprogøe: "Deres profil, menneske. Med sådan et ansigt får De aldrig arbejde som skuespiller. De vil komme til at spille små roller hele deres liv."[11] Foruden sin store fejlvurdering forklarede Gabrielsen imidlertid, at Sprogøe ville være kommet ind, hvis det alene var et spørgsmål om talent.[11] Sprogøe fortalte om afslaget til Johansen, der foreslog at forsøge i provinsen i stedet.[11] Sprogøe skrev derfor et brev til Elevskolen på Odense Teater, men fik også her et afslag.[12] Et par uger senere fortalte Johansen, at Alliancescenerne netop havde åbnet en teaterskole.[d] Sprogøe tog til optagelsesprøve og blev optaget på skolen i august 1944[12] i en alder af 24 år, hvilket var en relativt høj alder som ny teaterelev.[13] Sprogøe var blandt andre på hold med skuespilleren Kjeld Jacobsen.[13]
Efter at have spillet en række småroller fik Sprogøe i november 1945 sit teatergennembrud som Nicolai i forestillingen Nøddebo Præstegård,[1] som havde været opsat på Folketeatret næsten hvert år i december måned siden 1888.[13] Sprogøe spillede rollen i tolv af de følgende seksten sæsoner, mens han i tre af sæsonerne spillede karlen Lars i samme stykke.[14] Da Sprogøe i 1961 spillede Nicolai for sidste gang, havde han optrådt med rollen over 400 gange.[14]
I begyndelsen af sin filmkarriere spillede Sprogøe i mange år sammen med Dirch Passer i en række lystspil.[4][15] Sprogøes mest kendte roller er som doktor Hansen i Matador og vaneforbryderen Egon Olsen i Olsen-bandenfilmene.[16] Begge produktioner og roller er blevet en markant del af dansk kultur.[kilde mangler]
Sprogøe spillede revy og teater og optrådte flere gange som sanger. Sprogøe medvirkede i 154 film. Sprogøe spillede også mere seriøse karakterroller, herunder Teodor Amsted i Den forsvundne fuldmægtig (1971), som Sprogøe modtog en Bodil for.[17][e] Rollen var med til at slå Sprogøes navn fast også i mere alvorlige roller.[15]
Foruden Matador medvirkede Sprogøe i flere tv-serier. Sprogøe havde titelrollen i detektivserien Anthonsen (1984-85), som var baseret på hans rolle som privatdetektiven Anthonsen i filmen Rend mig i revolutionen (1970). Derudover medvirkede Sprogøe i større og mindre biroller, eksempelvis som Larsen i Huset på Christianshavn (1970-77) og som Birksted i Charlot og Charlotte (1996). Sprogøe oplæste bøger i radio og indtalte dem til forlagsproduktioner. Sprogøe indtalte også flere tv-programmer for Danmarks Radio, herunder julekalenderen Fru Pigalopp og juleposten (1978).
I 1985 spillede han med i Betty Nansen Teatrets opsætning af Glengarry Glen Ross i anledning af sit 40-års jubilæum.[4]
I 1998 indstillede Sprogøe sin lange skuespillerkarriere efter at have medvirket i den 14. og sidste Olsen-banden-film, Olsen-bandens sidste stik.
PrivatlivRediger
Sprogøe blev i marts 1945 gift med Eva Lilian Rasmussen,[19] der var datter af slagtermester Louis Rasmussen.[20] Sammen fik de tre sønner; Jørgen (ca. 1947), Sven (ca. 1949) og Henning Sprogøe (født 21. oktober 1953). Sidstnævnte blev senere skuespiller og chef for skuespilleruddannelsen på Statens Teaterskole.[21][22]
Sprogøe var en stor samler af bøger og kunst.[23] Sprogøe havde blandt andet værker af Wiliam Skotte Olsen, Anders Kirkegaard, Jan Voss og René Bertholo. Efter Sprogøes død blev hans samling solgt på Bruun Rasmussen Kunstauktioner.[24] Den del af bogsamlingen, der omhandlede teater og revy, blev foræret til Odin Teatret.[25] Sprogøe så aldrig sig selv på film siden indspilningen af Slå først, Frede i 1965, da han ikke mente at resultatet stod mål med anstrengelserne.[26]
Familien Sprogøe boede i mange år på Tømmerup Stationsvej på Amager.[27]
I de sidste måneder af deres liv boede Ove og Eva Sprogøe på Løjtegårdsvejens Plejehjem på Amager.[4] Ove døde den 14. september 2004 omtrent tre uger efter Eva, der døde den 20. august 2004.[28]
EftermæleRediger
Fængselsvej ved Vridsløselille Statsfængsel blev som hæder til Sprogøe omdøbt til Egon Olsens Vej af Albertslund Kommune i december 2004.[29][30][31] Lokationen er ikonisk i Olsen-banden-sammenhæng; de fleste film i serien begynder med, at Egon Olsen løslades derfra, ligesom de typisk ender med, at han fængsles der igen. I forbindelse med nedlæggelsen af Vridsløselille Statsfængsel i 2015 udgav fængslets fangekor et album med titlen "Egon Olsens Vej".[32]
Ove Sprogøes Plads i Odense er desuden opkaldt efter Sprogøe,[33] og ligeså er Ove Sprogøe Prisen, et stipendium oprettet af Nordisk Film i 2006.[34]
Priser og legaterRediger
- Frederik Schybergs Mindelegat
- 1956 – Bodil (På tro og love)
- 1968 – Mogens Wieth-legatet
- 1972 – Bodil (Den forsvundne fuldmægtig)
- 1975 – Bodil (Olsen-bandens sidste bedrifter)
- 1976 – Teaterpokalen for rollen Adolf i Faderen
- 1979 – Osvald Helmuths Æreslegat
- 1980 – Årets Radise[35]
FilmografiRediger
HenvisningerRediger
NoterRediger
- ^ Heraf 156 danske,[4][1] to svenske (Limpan og Hip Hip Hurra!) og én amerikansk film (Journey to the Seventh Planet).
- ^ Der var 54 ansøgere, hvoraf kun én blev optaget.[10] Foss mente, at Sprogøe fik afslag grundet sit udseende, og anklagede i et åbent brev elevskolen for at være en skønhedskonkurrence.[10]
- ^ I dommerpanelet sad blandt andre Bodil Ipsen.[10]
- ^ Elevskolen udviklede sig senere til Privatteatrenes Elevskole.[12]
- ^ Filmen modtog Bodilprisen for bedste danske film.[18]
ReferencerRediger
- ^ a b c d e "Ove Sprogøe". danskefilm.dk. Arkiveret fra originalen 2020-06-12.
- ^ "Kontraministerialbogen". Arkivalieronline. Statens Arkiver. Hentet 2013-12-06.
Kontraministerialbogen Vor Frue Sogn, ("1914-1922" s. 135; opslag 138, nr. 87)
- ^ "Ove Sprogøe". gravsted.dk. Arkiveret fra originalen 2016-03-04.
- ^ a b c d Ritzau (2004-09-14). "Ove Sprogøe er død". Ekstra Bladet. JP/Politikens Hus. Arkiveret fra originalen 2016-03-05.
- ^ Jensen 2016, s. 381-387.
- ^ a b Jensen 2016, s. 11.
- ^ Jensen 2016, s. 13.
- ^ Jensen 2016, s. 11-13.
- ^ Jensen 2016, s. 34-35.
- ^ a b c Jensen 2016, s. 35.
- ^ a b c d Jensen 2016, s. 36.
- ^ a b c Jensen 2016, s. 37.
- ^ a b c Jensen 2016, s. 45.
- ^ a b Jensen 2016, s. 48.
- ^ a b Kastrup, Kim (2014-12-21). "Jeg fik min fars roller i 20 år". Ekstra Bladet. JP/Politikens Hus. Arkiveret fra originalen 2017-09-19.
- ^ Jensen 2016, s. 7.
- ^ "Den forsvundne fuldmægtig". Det Danske Filminstitut. Arkiveret fra originalen 2019-08-07.
- ^ "Bodilprisen 1972". bodilprisen.dk. Arkiveret fra originalen 2019-11-18.
- ^ Jensen 2016, s. 41.
- ^ Jensen 2016, s. 40.
- ^ Gregers, Anne-Mette (2004-09-15). "Skide godt gået, Egon". Ekstra Bladet. JP/Politikens Hus. Arkiveret fra originalen 2015-07-13.
- ^ Didriksen, Karina (2014-12-21). "Ove Sprogøes søn: Jeg savner min far". billedbladet.dk. Arkiveret fra originalen 2019-11-04.
- ^ "Ove Sprogøe er død". danskfilmskat.dk. 2004-09-14. Arkiveret fra originalen 2007-07-11.
- ^ Ritzau (2005-04-13). "Bruun Rasmussen undervurderede Sprogøes kunst". Politiken. JP/Politikens Hus. Arkiveret fra originalen 2017-02-02.
- ^ Erngaard, Hannibal (2005-12-16). "Sprogøes bøger foræret væk". Berlingske. Berlingske Media. Arkiveret fra originalen 2017-02-02.
- ^ Jensen 2016, s. 222.
- ^ Ove Sprogøe og et hus i Tømmerup Stationsby. Amagernyt
- ^ Riisberg, Kurt Stjernholm (2018-04-14). "HUSKER DU? Her er historien om Ove Sprogøe". realityportalen.dk. Arkiveret fra originalen 2019-11-04.
- ^ Runge, Morten (2004-12-21). "Egon Olsen fik sin vej". Jyllands Posten. JP/Politikens Hus. Arkiveret fra originalen 2020-07-05.
- ^ "Fængselsvej bliver til Egon Olsens Vej". dr.dk. 2004-12-15. Arkiveret fra originalen 2020-07-05.
- ^ "Fængselsvej opkaldes efter Egon Olsen". Politiken. JP/Politikens Hus. 2004-12-21. Arkiveret fra originalen 2020-07-05.
- ^ "Fangekoret synger farvel til Egon Olsens Vej". Albertslund Posten. 2015-12-02. Arkiveret fra originalen 2019-10-28.
- ^ Borgkilde, John (2005-10-25). "Så er Ove Sprogøes minde på plads". Fyens Stiftstidende. Arkiveret fra originalen 2014-12-23.
- ^ "Ove Sprogøe Prisen". Nordisk Film. Arkiveret fra originalen 2019-12-28.
- ^ "Litteraturpriser sorteret efter år. Del 1980 - 1984". litteraturpriser.dk. Arkiveret fra originalen 2019-12-20.
- ^ Dahl, Uffe (2012-12-21). "Dagens Fødselar: Ove Sprogø". kendte.dk. Arkiveret fra originalen 2019-10-28.
- ^ "Legatmodtagere". Ole Haslunds Kunstnerfond. Arkiveret fra originalen 2019-12-24.
- ^ "Æres-Bodil". Bodilprisen. Arkiveret fra originalen 2020-06-23.
LitteraturRediger
- Jensen, Jacob Wendt (2016). Ove Sprogøe (3. udgave). People's Press. ISBN 978-87-7180-530-7.
Eksterne henvisningerRediger
- Ove Sprogøe på Internet Movie Database (engelsk)
- Ove Sprogøe på Filmdatabasen
- Ove Sprogøe på danskefilm.dk
- Ove Sprogøe på danskfilmogtv.dk
- Ove Sprogøe på Scope
- Ove Sprogøe på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Ove Sprogøe på AlloCiné (fransk)
- Ove Sprogøe på AllMovie (engelsk)
- Ove Sprogøe på The Movie Database (engelsk)
- Ove Sprogøe på danskefilmstemmer.dk
- DR-dokumentaren Min barndoms land fra 1984 om Sprogøe (Website ikke længere tilgængelig) på DR Bonanza