Ove Sprogøe
Ove Wendelboe Sprogøe Petersen (født 21. december 1919 i Odense, død 14. september 2004) var én af Danmarks mest benyttede skuespillere. Sprogøe blev student ved Mulernes Legatskole. Han blev uddannet som skuespiller ved Alliancescenernes elevskole i 1944 og havde sin debut som Nicolai året efter i Nøddebo Præstegård på Folketeatret i København. I 1945 giftede han sig med Eva Sprogøe, med hvem han fik tre sønner, blandt andre sønnen Henning Sprogøe, der også er skuespiller. I sin lange og meget produktive karriere – både på teateret og på utallige film spillede han i en lang periode sammen med Dirch Passer. Hans mest kendte roller både i Danmark og udlandet er uden tvivl som doktor Hansen i Matador og den geniale vaneforbryder Egon Olsen i filmene om Olsen-banden.
.jpg) Sprogøe her fotograferet i 1988 | |
| Personlig information | |
|---|---|
| Fulde navn | Ove Sprogøe |
| Født |
Ove Wendelboe Sprogøe Petersen 21. december 1919 Odense[1] |
| Død |
14. september 2004 (84 år) Løjtegårdsvejens Plejehjem, Amager[2] |
| Forældre |
Inger Marie Sprogøe Petersen (1888-1959) Hans Arthur Sprogøe Petersen (1884-1967) |
| Ægtefælle | Eva Sprogøe |
| Børn | 3 sønner |
| Beskæftigelse | Skuespiller |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Æres-Bodil (1999) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | |
I alt fire gange hyldede Filmmedarbejderforeningen Ove Sprogøe med en Bodil. I 1956 for bedste birolle i På tro og love, i 1972 for hovedrollen i Den forsvundne fuldmægtig og tre år senere for hovedrollen i Olsen-bandens sidste bedrifter. I 1999 modtog han en Æresbodil for sin indsats i dansk film, hvor han nåede at medvirke i 156 film og flere end 140 teaterstykker. Tre år tidligere havde Danmarks Film Akademi hædret ham med en ærespris.
Indholdsfortegnelse
Liv og karriereRediger
I mange år spillede han sammen med Dirch Passer. Hans mest kendte roller i Danmark og udlandet er doktor Hansen i Matador og vaneforbryderen Egon Olsen i filmene om Olsen-banden. Begge filmatiseringer er en del af dansk kultur. Med Olsen-banden blev flere af Egon Olsens replikker landeplager: "Jeg har en plan" og "Ti dog stille, sindssyge kvindemenneske". Også bandeordene blev populære: "Hundehoveder", "Hængerøve" og "Skidesprællere".
Ove Sprogøe er hædret på ganske særlig vis for sin rolle som Egon Olsen. Når Egon i alle filmene bliver løsladt fra Vridsløselille Statsfængsel og går ned ad den gamle Fængselsvej i Albertslund, henter Benny og Kjeld ham. Da Ove Sprogøe døde den 14. september 2004, 84 år gammel, blev det foreslået, at vejen skulle tage navneforandring efter den geniale småforbryder, da vejen jo næsten tilhørte ham. Og efter nogen modvilje bøjede Albertslund Kommune sig i december 2004. Den 21. december 2004 på Ove Sprogøes 85 års fødselsdag ændrede kommunen vejnavnet, så at den i dag hedder Egon Olsens Vej.
Ove Sprogøe medvirkede i revy og teater og optrådte flere gange som sanger . Han medvirkede i 154 film, hvilket er næstflest film af en dansk skuespiller, kun overgået af Karl Stegger. Også de mere alvorlige karakterroller stod på Ove Sprogøes repertoire som i filmatiseringen af Hans Scherfigs Den forsvundne fuldmægtig, fra 1971, som Sprogøe modtog en Bodil for.
Foruden i Matador, hvor han spillede Dr. Hansen, medvirkede han i flere tv-serier. Han havde titelrollen i detektivserien Anthonsen (1984-85), som var baseret på hans rolle som privatdetektiven Anthonsen i filmen Rend mig i revolutionen. Derudover medvirkede han i større og mindre biroller som Larsen i Huset på Christianshavn (1970-77) og Birksted i Charlot og Charlotte (1996).
Den forsvundne fuldmægtig var en af de mange romaner, Ove Sprogøe som lydbogsindlæser læste op i radio og til forlagsproduktioner. En genre han var mindre kendt for, men som han håndterede i mesterklasse. Ove Sprogøe indtalte også en hel stribe tv programmer for DR's børne-TV bl.a. Fru Pigalop.
Han så aldrig sig selv på film siden indspilningen af Slå først, Frede i 1965, da han ikke mente at resultatet stod mål med anstrengelserne.
I 1998 stoppede Ove Sprogøe sin lange skuespillerkarriere. Det gjorde han med stil i sin gamle og nok mest berømte rolle som Egon i den 14. og sidste Olsenbanden-film: Olsen-bandens sidste stik. Kort efter Ove Sprogøes død i 2004 oprettede Nordisk Film et stipendium i hans navn til støtte for skuespillere.
Ud over bøger var Sprogøe også samler af modernistisk kunst og samtidskunst.[3] Han havde bl.a. værker af Wiliam Skotte Olsen, Anders Kirkegaard, Jan Voss og René Bertholo. Samlingen blev efter hans død solgt på Bruun Rasmussen Kunstauktioner.[4] Den del af hans bogsamling som omhandlede teater og revy blev foræret til Odin Teatret.[5]
HædersbevisningerRediger
- Frederik Schybergs Mindelegat
- 1956 – Bodil (På tro og love)
- 1968 – Mogens Wieth-legatet
- 1972 – Bodil (Den forsvundne fuldmægtig)
- 1975 – Bodil (Olsen-bandens sidste bedrifter)
- 1976 – Teaterpokalen for rollen Adolf i Faderen
- 1979 – Osvald Helmuths Æreslegat
- 1980 – Årets Radise
- 1980 – Studenternes Æreskunstner
- 1982 – PH-prisen
- 1985 – LO's kulturpris
- 1989 – Jord- og Betonarbejdernes Kulturpris
- 1989 – Ole Haslund Hæderspris
- 1994 – Revyernes Revys Æreskunstner
- 1999 – Æresbodil
- Posthumt – Vejen til Statsfængslet i Vridsløselille har skiftet navn, så vejen nu hedder Egon Olsens Vej
- Posthumt – Desuden er der opkaldt en pris, Ove Sprogøe Prisen, til hans ære.
- Posthumt – En plads i det centrale Odense, Ove Sprogøes Plads, er opkaldt efter Ove Sprogøe.
FilmografiRediger
SpillefilmRediger
Ove Sprogøe medvirkede i følgende produktioner:
Tv-serierRediger
| År | Titel | Rolle | Noter |
|---|---|---|---|
| 1970-77 | Huset på Christianshavn | den langfingrede ungkarl Larsen | |
| 1978-81 | Matador | lægen doktor Louis Hansen | |
| 1980 | Vores år | Ludvig Blom | |
| 1981 | Krigsdøtre | Christensen | |
| 1982 | Henover midten | Erich von Herning | |
| 1984 | Anthonsen | hovedrollen som privatdetektiv Holger Antonsen | |
| Ikke lutter lagkage | Niels-Arthur Palmgreen | ||
| 1987 | Sådan er det bare | Kurt, Anettes far | |
| 1988-89 | Station 13 | pensionist | |
| 1990 | Dr. Dip | Finn Klar Rask | |
| 1993 | Fangerne på Fortet | vismanden i tårnet | |
| 1996 | Charlot og Charlotte | Birksted |
JulekalendereRediger
| År | Titel | Rolle | Noter |
|---|---|---|---|
| 1972 | Noget om nisser | ||
| 1978 | Fru Pigalopp og juleposten | fortæller | |
| 1979 | Jul i Gammelby | Nissefar | |
| 1984 | Nissebanden | Karl-Heinz Birbaum, Luntes grandonkel | episode 3 |
Stemme til tegnefilmRediger
|
|
ReferencerRediger
- ^ "Kontraministerialbogen". Arkivalieronline (Statens Arkiver). Hentet 6. december 2013. "kontraministerialbogen Vor Frue Sogn, ("1914-1922" s. 135; opslag 138, nr. 87)"
- ^ Ove Sprogøe på gravsted.dk
- ^ Ove Sprogøe er død. danskfilmskat.dk. Hentet 5. oktober 2011. (Website ikke længere tilgængelig)
- ^ ritzau (13. april 2005). "Bruun Rasmussen undervurderede Sprogøes kunst". Politiken. Hentet 24. januar 2011.
- ^ Hannibal Erngaard (16. december 2005). "Sprogøes bøger foræret væk". Berlingske. Hentet 17. juli 2012.
LitteraturRediger
- Jacob Wendt Jensen, Ove Sprogøe, People´s Press, 2010. ISBN 978-87-7055-875-4.
Eksterne henvisningerRediger
- Ove Sprogøe på Internet Movie Database (engelsk)
- Ove Sprogøe på Filmdatabasen
- Ove Sprogøe på danskefilm.dk
- Ove Sprogøe på danskfilmogtv.dk
- Ove Sprogøe på Scope
- Ove Sprogøe i Svensk Filmdatabas (svensk)
- Ove Sprogøe på AlloCiné (fransk)
- Ove Sprogøe på AllMovie (engelsk)
- Ove Sprogøe hos The Movie Database (engelsk)
- Biografi fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 5. august 2007)
- DR dokumentaren "Min barndoms land" fra 1984 om Ove Sprogøe (Website ikke længere tilgængelig) på DR Bonanza
