Ove Sprogøe
Ove Wendelboe Sprogøe Petersen (født 21. december 1919 i Odense, død 14. september 2004) var én af Danmarks mest benyttede skuespillere. Sprogøe blev student ved Mulernes Legatskole. Han blev uddannet som skuespiller ved Alliancescenernes elevskole i 1944 og havde sin debut som Nicolai året efter i Nøddebo Præstegård på Folketeatret i København. I 1945 giftede han sig med Eva Sprogøe, med hvem han fik tre sønner, blandt andre sønnen Henning Sprogøe, der også er skuespiller. I sin lange og meget produktive karriere – både på teateret og på utallige film spillede han i en lang periode sammen med Dirch Passer. Hans mest kendte roller både i Danmark og udlandet er uden tvivl som doktor Hansen i Matador og den geniale vaneforbryder Egon Olsen i filmene om Olsen-banden.
.jpg) Sprogøe her fotograferet i 1988 | |
| Personlig information | |
|---|---|
| Fulde navn | Ove Sprogøe |
| Født |
Ove Wendelboe Sprogøe Petersen[1] 21. december 1919 Odense[2] |
| Død |
14. september 2004 (84 år) Løjtegårdsvejens Plejehjem, Amager[3] |
| Dødsmåde | Naturlige årsager |
| Nationalitet |
Danmark |
| Forældre |
Inger Marie Sprogøe Petersen (1888-1959) Hans Arthur Sprogøe Petersen (1884-1967) |
| Ægtefælle | Eva Sprogøe |
| Børn | 3 sønner |
| Beskæftigelse | Skuespiller |
| Aktive år | 1945-1998 |
| Roller |
Egon Olsen Dr. Hansen |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Æres-Bodil (1999) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | |
I alt fire gange hyldede Filmmedarbejderforeningen Ove Sprogøe med en Bodil. I 1956 for bedste birolle i På tro og love, i 1972 for hovedrollen i Den forsvundne fuldmægtig og tre år senere for hovedrollen i Olsen-bandens sidste bedrifter. I 1999 modtog han en Æres-Bodil for sin indsats i dansk film, hvor han nåede at medvirke i 156 film[4] og flere end 140 teaterstykker. Tre år tidligere havde Danmarks Film Akademi hædret ham med en ærespris.
KarriereRediger
Sprogøe forsøgte at komme ind på Det Kongelige Teaters Elevskole to gange, men blev ikke optaget, og Holger Gabrielsen sagde til ham "Deres profil, menneske! Med sådan et ansigt får De aldrig arbejde som skuespiller. De vil komme til at spille små roller hele deres liv." Han blev optaget på Privatteatrenes Elevskole i 1944.[4] Han fik sin debut i rollen som Nicolaj i skuespillet Nøddebo Præstegård den 11. november 1945.[1]
I begyndelsen af sin karriere spillede han i mange år sammen med Dirch Passer i forskellige komediefilm.[4][5] Hans mest kendte roller i Danmark og udlandet er doktor Hansen i Matador og vaneforbryderen Egon Olsen i filmene om Olsen-banden. Begge filmatiseringer er en del af dansk kultur. Med Olsen-banden blev flere af Egon Olsens replikker landeplager: "Jeg har en plan" og "Ti dog stille, sindssyge kvindemenneske". Også bandeordene blev populære: "Hundehoveder", "Hængerøve" og "Skidesprællere".
Sprogøe er hædret på ganske særlig vis for sin rolle som Egon Olsen. Når Egon i alle filmene bliver løsladt fra Vridsløselille Statsfængsel og går ned ad den gamle Fængselsvej i Albertslund, henter Benny og Kjeld ham. Da Ove Sprogøe døde den 14. september 2004, 84 år gammel, blev det foreslået, at vejen skulle tage navneforandring efter Sprogøe. Og efter nogen modvilje bøjede Albertslund Kommune sig i december 2004. Den 21. december 2004 på Ove Sprogøes 85 års fødselsdag ændrede kommunen vejnavnet, så at den i dag hedder Egon Olsens Vej.[6][7][a]
Ove Sprogøe medvirkede i revy og teater og optrådte flere gange som sanger. Han medvirkede i 154 film, hvilket er næstflest film af en dansk skuespiller, kun overgået af Karl Stegger. Også de mere alvorlige karakterroller stod på Sprogøes repertoire som i filmatiseringen af Hans Scherfigs Den forsvundne fuldmægtig, fra 1971, som Sprogøe modtog en Bodil for.[9][b] Rollen var med til at Sprogøes navn fast også i mere alvorlige roller.[5]
Foruden i Matador, hvor han spillede Dr. Hansen, medvirkede han i flere tv-serier. Han havde titelrollen i detektivserien Anthonsen (1984-85), som var baseret på hans rolle som privatdetektiven Anthonsen i filmen Rend mig i revolutionen. Derudover medvirkede han i større og mindre biroller som Larsen i Huset på Christianshavn (1970-77) og Birksted i Charlot og Charlotte (1996).
Den forsvundne fuldmægtig var en af de mange romaner, Ove Sprogøe som lydbogsindlæser læste op i radio og til forlagsproduktioner. En genre han var mindre kendt for, men som han håndterede i mesterklasse. Ove Sprogøe indtalte også en hel stribe tv programmer for DR's børne-TV bl.a. Fru Pigalop.
Han så aldrig sig selv på film siden indspilningen af Slå først, Frede i 1965, da han ikke mente at resultatet stod mål med anstrengelserne.
I 1985 spillede han med i Betty Nansen Teatrets opsætning af Glengarry Glen Ross i anledning af sit 40-års jubilæum.[4]
I 1998 stoppede Ove Sprogøe sin lange skuespillerkarriere. Det gjorde han med stil i sin gamle og nok mest berømte rolle som Egon i den 14. og sidste Olsenbanden-film: Olsen-bandens sidste stik. Kort efter Ove Sprogøes død i 2004 oprettede Nordisk Film et stipendium i hans navn til støtte for skuespillere.
Ud over bøger var Sprogøe også samler af modernistisk kunst og samtidskunst.[11] Han havde bl.a. værker af Wiliam Skotte Olsen, Anders Kirkegaard, Jan Voss og René Bertholo. Samlingen blev efter hans død solgt på Bruun Rasmussen Kunstauktioner.[12] Den del af hans bogsamling som omhandlede teater og revy blev foræret til Odin Teatret.[13]
HædersbevisningerRediger
- Frederik Schybergs Mindelegat
- 1956 – Bodil (På tro og love)
- 1968 – Mogens Wieth-legatet
- 1972 – Bodil (Den forsvundne fuldmægtig)
- 1975 – Bodil (Olsen-bandens sidste bedrifter)
- 1976 – Teaterpokalen for rollen Adolf i Faderen
- 1979 – Osvald Helmuths Æreslegat
- 1980 – Årets Radise[14]
- 1980 – Studenternes Æreskunstner
- 1982 – PH-prisen
- 1985 – LO's kulturpris
- 1989 – Jord- og Betonarbejdernes Kulturpris[15]
- 1989 – Ole Haslund Hæderspris[16]
- 1994 – Revyernes Revys Æreskunstner
- 1999 – Æres-Bodil[17]
- 2004 (Posthumt) – Vejen til Statsfængslet i Vridsløselille har skiftet navn, så vejen nu hedder Egon Olsens Vej[18]
- 2006 (Posthumt) – Ove Sprogøe Prisen er opkaldt til hans ære.[19]
- 2005 (Posthumt) – En plads i det centrale Odense, Ove Sprogøes Plads, er opkaldt efter Ove Sprogøe.[20]
PrivatlivRediger
Sprogøe blev født den 21. december 1919 i Odense på Fyn. Han var søn af bogtrykker Arthur Sprogøe (død 1967) og Inger Sprogøe (død 1955).[1]
Sprogøe blev gift i den 29. marts 1945 med Eva Rasmussen (født 19. april 1922 i København), der var datter af slagtermester Louis Rasmussen (død 1973).[1][21] Sammen fik de tre sønner Jørgen (ca. 1947), Sven (ca. 1949) og Henning Sprogøe (født 21. oktober 1953). Sidstnævnte er senere blevet skuespiller og chef for skuespilleruddannelsen på Statens Teaterskole.[22][23]
I de sidste år af deres liv flyttede Sprogøe og hans hustru på plejehjem. Eva døde den 20. august 2004, mens Sprogøe selv sov ind den 14. september samme år.[21]
FilmografiRediger
SpillefilmRediger
Ove Sprogøe medvirkende i følgende produktioner:
Tv-serierRediger
| År | Titel | Rolle | Noter |
|---|---|---|---|
| 1970-77 | Huset på Christianshavn | Larsen | |
| 1972 | Noget om nisser | ||
| 1978-81 | Matador | Lægen doktor Louis Hansen | |
| 1978 | Fru Pigalopp og juleposten | Fortæller | |
| 1979 | Jul i Gammelby | Nissefar | |
| 1980 | Vores år | Ludvig Blom | |
| 1981 | Krigsdøtre | Christensen | |
| 1982 | Henover midten | Erich von Herning | |
| 1984 | Anthonsen | Hovedrollen som privatdetektiv Holger Antonsen | |
| Ikke lutter lagkage | Niels-Arthur Palmgreen | ||
| Nissebanden | Karl-Heinz Birbaum, Luntes grandonkel | Episode 3 | |
| 1987 | Sådan er det bare | Kurt, Anettes far | |
| 1988-89 | Station 13 | Pensionist | |
| 1990 | Dr. Dip | Finn Klar Rask | |
| 1993 | Fangerne på Fortet | vismanden i tårnet | |
| 1996 | Charlot og Charlotte | Birksted |
Stemme til tegnefilmRediger
|
|
NoterRediger
- ^ Fangekoret på Vridsløselille Statsfængsel udgav i 2015 deres fjerde album 2015, i anledning af, at fængslet blev solgt og nedlagt, under titlen Egon Olsens Vej.[8]
- ^ Filmen modtog Bodilprisen for bedste danske film.[10]
ReferencerRediger
- ^ a b c d Biografi fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 5. august 2007)
- ^ "Kontraministerialbogen". Arkivalieronline. Statens Arkiver. Hentet 6. december 2013.
kontraministerialbogen Vor Frue Sogn, ("1914-1922" s. 135; opslag 138, nr. 87)
- ^ Ove Sprogøe på gravsted.dk
- ^ a b c d Ove Sprogøe er død. Ekstra Bladet. Hentet 4/11-2019
- ^ a b Jeg fik min fars roller i 20 år. Ekstra Bladet. Hentet 28/10-2019
- ^ https://jyllands-posten.dk/indland/kbh/ECE3771855/Egon-Olsen-fik-sin-vej/ Egon Olsen fik sin vej]. Jyllands Posten. Hentet 28/10-2019
- ^ Fængselsvej bliver til Egon Olsens Vej. DR. Hentet 28/10-2019
- ^ Fangekoret synger farvel til Egon Olsens Vej. Albertslund Lokalavisøø. Hentet28/10-2019
- ^ DEN FORSVUNDNE FULDMÆGTIG. Det Danske Filminstitut. Hentet 28/10-2019
- ^ 1972. Bodilprisen. Hentet 28/10-2019
- ^ "Ove Sprogøe er død". danskfilmskat.dk. Hentet 5. oktober 2011. (Website ikke længere tilgængelig)
- ^ ritzau (13. april 2005). "Bruun Rasmussen undervurderede Sprogøes kunst". Politiken. Hentet 24. januar 2011.
- ^ Hannibal Erngaard (16. december 2005). "Sprogøes bøger foræret væk". Berlingske. Hentet 17. juli 2012.
- ^ Litteraturpriser sorteret efter år. Del 1980 - 1984. litteraturpriser.dk. Hentet 28/10-2019
- ^ Dagens Fødselar: Ove Sprogø.kendte.dk Hentet 28/10-2019
- ^ LEGATMODTAGERE. Ole Haslunds Kunstnerfond. Hentet 28/10-2019
- ^ Æres-Bodil. Bodilprisen. Hentet 28/10-2019
- ^ Fængselsvej opkaldes efter Egon Olsen. Politiken. Hentet 4/11-2019
- ^ Ove Sprogøe Prisen. Nordisk Film. Hentet 28/10-2019
- ^ John Borgkilde (25. oktober 2005). "Så er Ove Sprogøes minde på plads". Fyens Stiftstidende. Hentet 13. maj 2012.
- ^ a b HUSKER DU? Her er historien om Ove Sprogøe. realityportalen.dk. Hentet 4/11-2019
- ^ godt gået, Egon. Ekstra Bladet. Hentet 4/11-2019
- ^ Ove Sprogøes søn: Jeg savner min far. Billed-Bladet. Hentet 4/11-2019
- ^ Pinocchio. Det Danske Filminstitut hentet 01-11-2019
LitteraturRediger
- Jacob Wendt Jensen, Ove Sprogøe, People´s Press, 2010. ISBN 978-87-7055-875-4.
Eksterne henvisningerRediger
- Ove Sprogøe på Internet Movie Database (engelsk)
- Ove Sprogøe på Filmdatabasen
- Ove Sprogøe på danskefilm.dk
- Ove Sprogøe på danskfilmogtv.dk
- Ove Sprogøe på Scope
- Ove Sprogøe i Svensk Filmdatabas (svensk)
- Ove Sprogøe på AlloCiné (fransk)
- Ove Sprogøe på AllMovie (engelsk)
- Ove Sprogøe hos The Movie Database (engelsk)
- Ove Sprogøe hos danskefilmstemmer.dk
- DR dokumentaren "Min barndoms land" fra 1984 om Ove Sprogøe (Website ikke længere tilgængelig) på DR Bonanza
