Ove Sprogøe

dansk skuespiller

Ove Wendelboe Sprogøe Petersen (født 21. december 1919 i Odense, død 14. september 2004) var en dansk skuespiller. Sprogøes mest kendte roller er som doktor Hansen i tv-serien Matador og som den geniale vaneforbryder Egon Olsen i Olsen-bandenfilmene.

Ove Sprogøe
Ove Sprogøe (skuespiller).jpg
Sprogøe her fotograferet i 1988
Personlig information
Fulde navn Ove Sprogøe
Født Ove Wendelboe Sprogøe Petersen[1]
21. december 1919
Odense[2]
Død 14. september 2004 (84 år) Rediger på Wikidata
Løjtegårdsvejens Plejehjem, Amager[3]
Nationalitet Danmark Rediger på Wikidata
Forældre Inger Marie Sprogøe Petersen (1888-1959)
Hans Arthur Sprogøe Petersen (1884-1967)
Ægtefælle Eva Sprogøe (1922-2004)[1]
Børn 3 sønner
Beskæftigelse Skuespiller
Aktive år 1945-1998
Roller Egon Olsen
Dr. Hansen
Filmografi Ove Sprogøes filmografi Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Teaterpokalen (1976)
Æres-Bodil (1999)
Ole Haslunds Kunstnerfond (1989)
Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle (1956, 1972, 1975) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Sprogøe blev student ved Mulernes Legatskole og blev uddannet som skuespiller ved Alliancescenernes Elevskole i 1944. I 1945 debuterede Sprogøe som Nicolai i Nøddebo PræstegårdFolketeatret i København. Sprogøe giftede sig i 1945 med Eva Rasmussen, med hvem han fik tre sønner, heriblandt skuespiller Henning Sprogøe. I sin lange og meget produktive karriere på både teater og film spillede Sprogøe i en længere periode sammen med Dirch Passer.

I løbet af sin skuespillerkarriere blev Sprogøe tildelt tre Bodilstatuetter for bedste mandlige hovedrolle i filmene På tro og love (1956), Den forsvundne fuldmægtig (1972) og Olsen-bandens sidste bedrifter (1975). I 1996 blev Sprogøe hædret med en ærespris af Danmarks Film Akademi, og i 1999 modtog han en Æres-Bodil for sin indsats i dansk film. Sprogøe nåede at medvirke i 159 film[a] og omtrent 140 teaterstykker.[5]

OpvækstRediger

Sprogøe blev født den 21. december 1919 i OdenseFyn[6] som søn af typograf Arthur Sprogøe[7] (1884 – 27. marts 1967) og Inger Sprogøe (1888-1959).[1] Ove havde to ældre søskende, Arthur (født ca. 1907) og Inger (født ca. 1914), der var opkaldt efter forældrene.[6] Barndomshjemmet var en treværelses lejlighed på 2. th. i Østergade 22, Odense.[8]

KarriereRediger

Sprogøe var i begyndelsen af 1940'erne elev hos en række kendte skuespillere, herunder John Price, Elith Foss og Sigfred Johansen.[9] Som elev hos Foss kom Sprogøe for første gang til optagelsesprøve på Det Kongelige Teaters Elevskole, men blev ikke optaget.[b] Senere kom Sprogøe til optagelseprøve som elev af Johansen, men fik igen afslag.[c] Sprogøe opsøgte Holger Gabrielsen, der var leder af elevskolen, i et forsøg på at få en begrundelse.[11] Gabrielsen sagde til Sprogøe: "Deres profil, menneske. Med sådan et ansigt får De aldrig arbejde som skuespiller. De vil komme til at spille små roller hele deres liv."[11] Foruden sin store fejlvurdering forklarede Gabrielsen imidlertid, at Sprogøe ville være kommet ind, hvis det alene var et spørgsmål om talent.[11] Sprogøe fortalte om afslaget til Johansen, der foreslog at forsøge i provinsen i stedet.[11] Sprogøe skrev derfor et brev til Elevskolen på Odense Teater, men fik også her et afslag.[12] Et par uger senere fortalte Johansen, at Alliancescenerne netop havde åbnet en teaterskole.[d] Sprogøe tog til optagelsesprøve og blev optaget på skolen i august 1944[12] i en alder af 24 år, hvilket var en relativt høj alder som ny teaterelev.[13] Sprogøe var blandt andre på hold med skuespilleren Kjeld Jacobsen.[13]

Efter at have spillet en række småroller fik Sprogøe i november 1945 sit teatergennembrud som Nicolai i forestillingen Nøddebo Præstegård,[1] som havde været opsat på Folketeatret næsten hvert år i december måned siden 1888.[13] Sprogøe spillede rollen i tolv af de følgende seksten sæsoner, mens han i tre af sæsonerne spillede karlen Lars i samme stykke.[14] Da Sprogøe i 1961 spillede Nicolai for sidste gang, havde han optrådt med rollen over 400 gange.[14]

I begyndelsen af sin filmkarriere spillede Sprogøe i mange år sammen med Dirch Passer i en række lystspil.[4][15] Sprogøes mest kendte roller er som doktor Hansen i Matador og vaneforbryderen Egon Olsen i Olsen-bandenfilmene.[16] Begge produktioner og roller er blevet en markant del af dansk kultur.[kilde mangler]

 
I 2004 blev vejen ved Statsfængslet i Vridsløselille omdøbt til Egon Olsens Vej til ære for Sprogøes rolle som Egon Olsen

Sprogøe spillede revy og teater og optrådte flere gange som sanger. Sprogøe medvirkede i 154 film. Sprogøe spillede også mere seriøse karakterroller, herunder Teodor Amsted i Den forsvundne fuldmægtig (1971), som Sprogøe modtog en Bodil for.[17][e] Rollen var med til at slå Sprogøes navn fast også i mere alvorlige roller.[15]

Foruden Matador medvirkede Sprogøe i flere tv-serier. Sprogøe havde titelrollen i detektivserien Anthonsen (1984-85), som var baseret på hans rolle som privatdetektiven Anthonsen i filmen Rend mig i revolutionen (1970). Derudover medvirkede Sprogøe i større og mindre biroller, eksempelvis som Larsen i Huset på Christianshavn (1970-77) og som Birksted i Charlot og Charlotte (1996). Sprogøe oplæste bøger i radio og indtalte dem til forlagsproduktioner. Sprogøe indtalte også flere tv-programmer for Danmarks Radio, herunder julekalenderen Fru Pigalopp og juleposten (1978).

I 1985 spillede han med i Betty Nansen Teatrets opsætning af Glengarry Glen Ross i anledning af sit 40-års jubilæum.[4]

I 1998 indstillede Sprogøe sin lange skuespillerkarriere efter at have medvirket i den 14. og sidste Olsen-banden-film, Olsen-bandens sidste stik.

PrivatlivRediger

Sprogøe blev i marts 1945 gift med Eva Lilian Rasmussen,[19] der var datter af slagtermester Louis Rasmussen.[20] Sammen fik de tre sønner; Jørgen (ca. 1947), Sven (ca. 1949) og Henning Sprogøe (født 21. oktober 1953). Sidstnævnte blev senere skuespiller og chef for skuespilleruddannelsen på Statens Teaterskole.[21][22]

Sprogøe var en stor samler af bøger og kunst.[23] Sprogøe havde blandt andet værker af Wiliam Skotte Olsen, Anders Kirkegaard, Jan Voss og René Bertholo. Efter Sprogøes død blev hans samling solgt på Bruun Rasmussen Kunstauktioner.[24] Den del af bogsamlingen, der omhandlede teater og revy, blev foræret til Odin Teatret.[25] Sprogøe så aldrig sig selv på film siden indspilningen af Slå først, Frede i 1965, da han ikke mente at resultatet stod mål med anstrengelserne.[26]

Familien Sprogøe boede i mange år på Tømmerup Stationsvej på Amager.[27]

I de sidste måneder af deres liv boede Ove og Eva Sprogøe på Løjtegårdsvejens PlejehjemAmager.[4] Ove døde den 14. september 2004 omtrent tre uger efter Eva, der døde den 20. august 2004.[28]

EftermæleRediger

Fængselsvej ved Vridsløselille Statsfængsel blev som hæder til Sprogøe omdøbt til Egon Olsens Vej af Albertslund Kommune i december 2004.[29][30][31] Lokationen er ikonisk i Olsen-banden-sammenhæng; de fleste film i serien begynder med, at Egon Olsen løslades derfra, ligesom de typisk ender med, at han fængsles der igen. I forbindelse med nedlæggelsen af Vridsløselille Statsfængsel i 2015 udgav fængslets fangekor et album med titlen "Egon Olsens Vej".[32]

Ove Sprogøes Plads i Odense er desuden opkaldt efter Sprogøe,[33] og ligeså er Ove Sprogøe Prisen, et stipendium oprettet af Nordisk Film i 2006.[34]

Priser og legaterRediger

FilmografiRediger

  Uddybende artikel: Ove Sprogøes filmografi

HenvisningerRediger

NoterRediger

  1. ^ Heraf 156 danske,[4][1] to svenske (Limpan og Hip Hip Hurra!) og én amerikansk film (Journey to the Seventh Planet).
  2. ^ Der var 54 ansøgere, hvoraf kun én blev optaget.[10] Foss mente, at Sprogøe fik afslag grundet sit udseende, og anklagede i et åbent brev elevskolen for at være en skønhedskonkurrence.[10]
  3. ^ I dommerpanelet sad blandt andre Bodil Ipsen.[10]
  4. ^ Elevskolen udviklede sig senere til Privatteatrenes Elevskole.[12]
  5. ^ Filmen modtog Bodilprisen for bedste danske film.[18]

ReferencerRediger

  1. ^ a b c d e "Ove Sprogøe". danskefilm.dk. Arkiveret fra originalen 2020-06-12. 
  2. ^ "Kontraministerialbogen". Arkivalieronline. Statens Arkiver. Hentet 2013-12-06. Kontraministerialbogen Vor Frue Sogn, ("1914-1922" s. 135; opslag 138, nr. 87) 
  3. ^ "Ove Sprogøe". gravsted.dk. Arkiveret fra originalen 2016-03-04. 
  4. ^ a b c d Ritzau (2004-09-14). "Ove Sprogøe er død". Ekstra Bladet. JP/Politikens Hus. Arkiveret fra originalen 2016-03-05. 
  5. ^ Jensen 2016, s. 381-387.
  6. ^ a b Jensen 2016, s. 11.
  7. ^ Jensen 2016, s. 13.
  8. ^ Jensen 2016, s. 11-13.
  9. ^ Jensen 2016, s. 34-35.
  10. ^ a b c Jensen 2016, s. 35.
  11. ^ a b c d Jensen 2016, s. 36.
  12. ^ a b c Jensen 2016, s. 37.
  13. ^ a b c Jensen 2016, s. 45.
  14. ^ a b Jensen 2016, s. 48.
  15. ^ a b Kastrup, Kim (2014-12-21). "Jeg fik min fars roller i 20 år". Ekstra Bladet. JP/Politikens Hus. Arkiveret fra originalen 2017-09-19. 
  16. ^ Jensen 2016, s. 7.
  17. ^ "Den forsvundne fuldmægtig". Det Danske Filminstitut. Arkiveret fra originalen 2019-08-07. 
  18. ^ "Bodilprisen 1972". bodilprisen.dk. Arkiveret fra originalen 2019-11-18. 
  19. ^ Jensen 2016, s. 41.
  20. ^ Jensen 2016, s. 40.
  21. ^ Gregers, Anne-Mette (2004-09-15). "Skide godt gået, Egon". Ekstra Bladet. JP/Politikens Hus. Arkiveret fra originalen 2015-07-13. 
  22. ^ Didriksen, Karina (2014-12-21). "Ove Sprogøes søn: Jeg savner min far". billedbladet.dk. Arkiveret fra originalen 2019-11-04. 
  23. ^ "Ove Sprogøe er død". danskfilmskat.dk. 2004-09-14. Arkiveret fra originalen 2007-07-11. 
  24. ^ Ritzau (2005-04-13). "Bruun Rasmussen undervurderede Sprogøes kunst". Politiken. JP/Politikens Hus. Arkiveret fra originalen 2017-02-02. 
  25. ^ Erngaard, Hannibal (2005-12-16). "Sprogøes bøger foræret væk". Berlingske. Berlingske Media. Arkiveret fra originalen 2017-02-02. 
  26. ^ Jensen 2016, s. 222.
  27. ^ Ove Sprogøe og et hus i Tømmerup Stationsby. Amagernyt
  28. ^ Riisberg, Kurt Stjernholm (2018-04-14). "HUSKER DU? Her er historien om Ove Sprogøe". realityportalen.dk. Arkiveret fra originalen 2019-11-04. 
  29. ^ Runge, Morten (2004-12-21). "Egon Olsen fik sin vej". Jyllands Posten. JP/Politikens Hus. Arkiveret fra originalen 2020-07-05. 
  30. ^ "Fængselsvej bliver til Egon Olsens Vej". dr.dk. 2004-12-15. Arkiveret fra originalen 2020-07-05. 
  31. ^ "Fængselsvej opkaldes efter Egon Olsen". Politiken. JP/Politikens Hus. 2004-12-21. Arkiveret fra originalen 2020-07-05. 
  32. ^ "Fangekoret synger farvel til Egon Olsens Vej". Albertslund Posten. 2015-12-02. Arkiveret fra originalen 2019-10-28. 
  33. ^ Borgkilde, John (2005-10-25). "Så er Ove Sprogøes minde på plads". Fyens Stiftstidende. Arkiveret fra originalen 2014-12-23. 
  34. ^ "Ove Sprogøe Prisen". Nordisk Film. Arkiveret fra originalen 2019-12-28. 
  35. ^ "Litteraturpriser sorteret efter år. Del 1980 - 1984". litteraturpriser.dk. Arkiveret fra originalen 2019-12-20. 
  36. ^ Dahl, Uffe (2012-12-21). "Dagens Fødselar: Ove Sprogø". kendte.dk. Arkiveret fra originalen 2019-10-28. 
  37. ^ "Legatmodtagere". Ole Haslunds Kunstnerfond. Arkiveret fra originalen 2019-12-24. 
  38. ^ "Æres-Bodil". Bodilprisen. Arkiveret fra originalen 2020-06-23. 

LitteraturRediger

Eksterne henvisningerRediger