Jonas Ramus (justitiarius)

Jonas Ramus (født 17. august 1718 i København, død 28. august 1765 i Christiania) var en dansk-norsk justitiarius.

Jonas Ramus
Født17. august 1718 Rediger på Wikidata
Død28. august 1765 (47 år) Rediger på Wikidata
Christiania, Norge Rediger på Wikidata
GravstedGamle Aker kirke Rediger på Wikidata
FarChristian Ramus Rediger på Wikidata
SøskendeJacob Ramus Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem afDet kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie Rediger på Wikidata
BeskæftigelseDommer Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
For alternative betydninger, se Jonas Ramus. (Se også artikler, som begynder med Jonas Ramus)

Jonas Ramus var fjerde søn af biskop Christian RamusFyn. Han deponerede 1736 og blev i 1742 immatrikuleret som jurist ved universitetet i Halle; har måske også studeret ved flere andre fremmede universiteter.

1745 var han blevet assessor i Den kongelige Hofret og 1755 i Højesteret, hvorfra han 1761 befordredes til justitiarius i den norske overhofret. I denne stilling døde han i 1765.

Han blev i 1750 optaget som medlem af den københavnske frimurerloge St. Martin.[1]

Han var gift med Mechtele Dorothea født Sechmann, en datter af justitiarius i Højesteret Diderik Sechmann.

Ramus har, så vidt vides, intet udgivet i trykken, men var en velstuderet mand, hvem Peter Frederik Suhm roser for "god Smag og grundig Læsning",[2] ligesom han besad en god historisk bogsamling. I 1745 var han en af stifterne af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie og bistod i dette Jacob Langebek med som sekretær at føre protokollerne og besørge brevvekslingen.

Hvad der især interesserede ham, var hans faders fødelands, Norges, historie, et træk, der minder om Erich Christian Werlauff i en senere tid. Han indbød i 1744 til subskription på en dansk oversættelse af datidens bedste Norgeshistorie, Thormod TorfæusHistoria rerum Norvegicarum, men heraf udkom intet.

Henvisninger

redigér
  1. ^ K.L. Bugge, Det danske frimureries historie, bind 1, 1910, s. 181.
  2. ^ Suhm, Samlede Skrifter, VII, 51

Werlauff, Det kgl. danske Selskab, s. 15. 19. Kirkehistoriske Samlinger, 4. række IV, 131. Personalhistorisk Tidsskrift, I, 59. 200.


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) af L. Daae. i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 13. bind, side 391, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.