Josef Frank (født 15. juli 1885 i Baden bei Wien i Østrig, død 8. januar 1967 i Stockholm) var en østrigsk-svensk arkitekt, designer og professor i arkitektur i New York. Han var en af funktionalismens pionerer.

Josef Frank

Personlig information
Født 15. juli 1885 Rediger på Wikidata
Baden bei Wien, Østrig Rediger på Wikidata
Død 8. januar 1967 (81 år) Rediger på Wikidata
Oscars kirkesogn, Sverige, Stockholm, Sverige Rediger på Wikidata
Gravsted Norra begravningsplatsen Rediger på Wikidata
Søskende Philipp Frank Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Wien Tekniske Universitet (1903-1908) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Møbeldesigner, arkitekt, designer Rediger på Wikidata
Fagområde Arkitektur, Møbeldesign, arkitektonisk design, design Rediger på Wikidata
Arbejdssted Wien, Stockholm Rediger på Wikidata
Elever Anton Brenner, Hans Adolf Vetter, Hans Steindl Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Preis der Stadt Wien für Bildende Kunst (1960) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Frank studerede arkitektur 1908 ved Technische Universität Wien og praktiserede derefter blandt andet hos Bruno Möhring i Berlin. 1919-25 fungerede Josef Frank som lærer ved Wien Universitet for Anvendt Kunst, hvor han arbejdede med arkitektur og design. Blandt Franks tidlige arkitektoniske værker er arbejderbebyggelser i Ortmann i Pernitz (1919-1921). I 1927 var han repræsenteret på udstillingen Weissenhofsiedlung i Stuttgart, og i 1932 var han hovedansvarlig for boligudstillingen Werkbundsiedlung i Wien.

Omkring 1910 begyndte Frank at udvikle og designe møbler og tekstiler, som matchede hans indretningsarkitektoniske idealer. Han kom i kontakt med den svenske designvirksomhed Svenskt Tenns grundlægger, Estrid Ericson, i slutningen af 1920'erne. Da Frank på grund af sin jødiske oprindelse blev tvunget i landflygtighed i 1933, rejste han til Stockholm. Her arbejdede han først og fremmest med møbel- og boligindretningsdesign, og han designede møbler, tapeter og boligtekstiler for Svenskt Tenn i Stockholm.