Kåring
Kåring var en valgmetode ved folketingsvalg i Danmark til valg af folketingsmedlemmer i enkeltmandskredse hvor valget skete ved håndsoprækning. Kåring blev anvendt fra 1849 til 1901. Metoden blev afskaffet i valgloven af 1. februar 1901, hvor man også indførte hemmelige skriftlige valg.[1]
Folketingsvalgene indtil 1901 skete på offentlige valgmøder, typisk på torvet i valgkredsens største by.[4] Ved valgmødet blev kandidaterne først præsenteret af valgbestyrelsens formand, hvorefter de hver holdt en valgtale og svarede på spørgsmål fra forsamlingen under ledelse af valgbestyrelsens formand.[4][5] Herefter gik man til kåringen, som bestod i at de tilstedeværende ved håndsoprækning tilkendegav hvem de stemte på. Man stemte på kandidaterne i alfabetisk rækkefølge. Valgbestyrelsen erklærede den kandidat valgt som efter deres skøn havde fået flest stemmer.[6]
Efter kåringen var der 15 minutter til at gøre indsigelse. Hvis en anden kandidat end den kårede forlangte det, gik man til mundtlig afstemning. Her gik de tilstedeværende vælgere efter tur til valgbordet og fortalte hvem de stemte på. Stemmen blev noteret ud for vælgerens navn på valglisten med de stemmeberettigede vælgere. Man kunne kun stemme på den kårede og de kandidater som havde tilkendegivet at de ønskede at deltage ved det mundtlige valg.[7] Afstemningen var således offentlig. Der blev først indført hemmelige valg til Folketinget i 1901.[4]
Valg med kun 1 kandidat redigér
Hvis kun 1 kandidat havde stillet op i valgkredsen, stemte man i stedet for eller imod pågældende kandidat. Kandidaten blev valgt ved kåring hvis han ved håndsoprækningen efter valgbestyrelsens skøn fik flere stemmer for sig end imod sig. Også i dette tilfælde kunne en vraget kandidat kræve mundtlig afstemning. Hvis kandidaten ikke opnåede flertal, skulle der holdes et nyt valgmøde ugen efter. Hvis der ved det nye valgmøde ikke var andre kandidater, blev den første betragtet som valgt ved kåring uden ny afstemning.[8] I 1867 blev valgloven ændret så også 50 vælgere kunne kræve mundtlig afstemning for eller imod en kandidat som var kåret uden modkandidater.[9]
Anvendelse af kåring redigér
Foruden til folketingsvalg blev der også anvendt kåring ved valgene til Den Grundlovgivende Rigsforsamling 5. oktober 1848. Her fandt kåring sted i 28 ud af 114 valgdistrikter.[10] Valgene til Rigsrådets Folketing i 1864 og 1865 foregik efter de samme regler som valg til Rigsdagens Folketing,[11] så også her anvendtes kåring. De to valg til Rigsrådets Folketing er medtaget i tabellen over anvendelse af kåring herunder.
| Folketingsvalg | Antal kredse med kåring |
|---|---|
| 4. december 1849 | 43 valgkredse |
| 4. august 1852 | 38 valgkredse |
| 26. februar 1853 | 36 valgkredse |
| 27. maj 1853 | 57 valgkredse |
| 1. december 1854 | 77 valgkredse |
| 14. august 1855 | 84 valgkredse |
| 14. august 1858 | 46 valgkredse |
| 14. august 1861 | 44 valgkredse |
| 5. marts 1864 (valg til Rigsrådets Folketing) |
53 valgkredse |
| 7. juni 1864 | Statistik mangler[a] |
| 30. maj 1865 (valg til Rigsrådets Folketing) |
42 valgkredse |
| 4. juni 1866 | 53 valgkredse |
| 12. oktober 1866 | 56 valgkredse |
| 22. september 1869 | 48 valgkredse |
| 20. september 1872 | 24 valgkredse |
| 14. november 1873 | 17 valgkredse |
| 25. april 1876 | 32 valgkredse |
| 3. januar 1879 | 21 valgkredse |
| 24. maj 1881 | 21 valgkredse |
| 26. juli 1881 | 30 valgkredse |
| 25. juni 1884 | 27 valgkredse |
| 28. januar 1887 | 4 valgkredse |
| 21. januar 1890 | 8 valgkredse |
| 20. april 1892 | 12 valgkredse |
| 9. april 1895 | 6 valgkredse |
| 5. april 1898 | 12 valgkredse |
Noter redigér
- ^ På grund af 2. slesvigske krig fik Det statistiske Bureau ikke tilsendt materiale om valget.[11]
Referencer redigér
- ^ "Folkethingsvalgene den 3. April 1901 med Supplerings- og Omvalg 1898-1901", Statistiske Meddelelser, København: Statens statistiske Bureau, vol. tredje Række, 13de Bind, s. 34, 1901
- ^ Emil Elberling; Victor Elberling (1949), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. I, København, s. 223
- ^ "Folkethingsvalgene i Aarene 1869, 1872 og 1873", Statistiske Meddelelser, København: Det statistiske Bureau, vol. tolvte Bind, s. 203, 1875
- ^ a b c Kristian Hvidt (28. februar 2012), "Valgreglerne", Danmarkshistorien – via lex.dk
- ^ Lov angaaende Valgene til Rigsdagen af 16de Juni 1849, § 29
- ^ Lov angaaende Valgene til Rigsdagen af 16de Juni 1849, § 30
- ^ Lov angaaende Valgene til Rigsdagen af 16de Juni 1849, § 32-33
- ^ Lov angaaende Valgene til Rigsdagen af 16de Juni 1849, § 31
- ^ "Folkethingsvalgene i Aarene 1869, 1873 og 1873", Statistiske Meddelelser, København: Det statistiske Bureau, vol. tolvte Bind, s. 202, 1875
- ^ Statistisk Tabelværk. Ny Række, niende Bind, indeholdende tabellariske Oversigter over de Valgberettigede samt over Valgrettens Afbenyttelse ved Folkethingsvalgene i Kongeriget Danmark i Aarene 1852 og 1853., København: Det statistiske Bureau, 1854, s. XXVIII-XXIX
- ^ a b "Folkethingsvalgene i Aarene 1869, 1872 og 1873", Statistiske Meddelelser, København: Det statistiske Bureau, vol. tolvte Bind, s. 187, 1875
- ^
- 1849-1861: "Folkethingsvalgene i Aarene 1854 til 1861", Statistiske Meddelelser, København: Det statistiske Bureau, vol. første Bind, s. 189-190, 1862
- 1864-1873: "Folkethingsvalgene i Aarene 1869, 1872 og 1873", Statistiske Meddelelser, København: Det statistiske Bureau, vol. tolvte Bind, s. 202, 1875
- 1876-1879: "Folkethingsvalgene i Aarene 1876 og 1879", Statistiske Meddelelser, København: Det statistiske Bureau, vol. tredje Række, tredje Bind, s. 201-202, 1880
- 1881-1884: "Folkethingsvalgene i Aarene 1881 og 1884", Statistiske Meddelelser, København: Det statistiske Bureau, vol. tredje Række, 8de Bind, s. 112, 1886
- 1887-1892: "Folkethingsvalgene i Aarene 1887 og 1892", Statistiske Meddelelser, København: Det statistiske Bureau, vol. tredje Række, 13de Bind, s. 115, 1894
- 1895-1898: "Folkethingsvalgene 9. April 1895 og 5. April 1898 med Supplerings- og Omvalg 1892-1897", Statistiske Meddelelser, København: Statens statistiske Bureau, vol. tredje Række, 13de Bind, s. 19, 1898