Kærtrehage

Kærtrehage (Triglochin palustris), ofte skrevet kær-trehage, er en græsagtig vildstaude af trehage-slægten og almindeligt forekommende i Danmark, hvor man oftest finder den i moser og engarealer, også ved kysten.

Kærtrehage
Triglochium palustris BotGartBln310505.JPG
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse Liliopsida (Enkimbladede)
Orden Alismatales (Skeblad-ordenen)
Familie Juncaginaceae (Trehage-familien)
Slægt Triglochin (Trehage)
Art T. palustris
Videnskabeligt artsnavn
Triglochin palustris
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

KendetegnRediger

Kærtrehage er en flerårig, urteagtig plante. Den bliver op til 40 cm høj og har stængler på op til 1 mm i tykkelse. Stænglerne har en løglignende fod og står enkeltvis. Øverst sidder et aks med få blomster, og for neden sidder typisk et par 0,5-2 mm brede blade på stænglen.[1]

Blomsterne er hvide eller lysviolette og 2-3 mm lange. Blomstringen foregår i juni-juli. De bestøves med vinden, og frugterne spredes ligeledes med vinden eller vand. Frugten er en smal, oval spaltefrugt, der er opdelt i tre delfrugter på 6-9 mm.[1]

HjemstedRediger

Kærtrehage er generelt udbredt over det nordligste af den nordlige halvkugle, dvs. i Nordeuropa og Nordamerika. Den foretrækker lyse, fugtige områder, gerne kalkrige områder med fugt. Disse områder er i tilbagegang i Danmark, og derfor er arten også knap så udbredt, som den tidligere har været.[1]

ReferencerRediger

  1. ^ a b c "Kær-trehage". fugleognatur.dk. Hentet 2015-10-30. 


 Søsterprojekter med yderligere information: