Kārlis Irbītis

lettisk ingeniør

Kārlis Irbītis (14. oktober 1904 i Lāde pagasts i Guvernement Livland13. oktober 1997 i Saint-Laurent i Québec) var en lettisk flykonstruktør.

Kārlis Irbītis
Født 14. oktober 1904 Rediger på Wikidata
Valmiera, Letland Rediger på Wikidata
Død 13. oktober 1997 (92 år) Rediger på Wikidata
Saint-Laurent, Québec, Canada Rediger på Wikidata
Søskende Ādolfs Irbīte Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Flyingeniør, opfinder Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
En VEF I-12 designet af Kārlis Irbītis

Irbītis dimiterede fra Riga Statsteknikum i 1925 og konstruerede samme år sin første flyvemaskine. Han arbejdede i årene 1926 til 1930 for Kristine Bachmans flyfabrik. I 1930 blev han ansat til at udvikle flyvemaskiner hos Valsts Elektrotehniskā Fabrika (VEF) i Riga. Hans mest succesfulde udviklinger var sportsflyet VEF I-12 fra 1935 og jagerflyet VEF I-16 fra 1939, der efterfølgende blev afprøvet af både det sovjetiske luftvåben og det tyske Luftwaffe. Fra 1942 til 1948 arbejdede Irbītis for det tyske firma Messerschmitt.

Efter afslutningen af anden verdenskrig arbejdede han fra 1950 til 1971 for den canadiske virksomhed Canadair, hvor han medvirkede til udviklingen af VTOL-flyvemaskinen Canadair CL-84.

I 1986 udgav Irbītis bogen Of Struggle and Flight. I 1992 modtog han en æresdoktortitel af Letlands Videnskabsakademi. Kārlis Irbītis døde dagen før sin 94-års fødselsdag i Saint-Laurent i Québec.

Litteratur redigér

  • Irbītis, Kārlis, Of Struggle and Flight, Canada's Wings Inc., Stittsville, Ontario 1986, ISBN 0-920002-36-6

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne biografiske artikel om en lette, eller en person født i Letland, er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.