K.N. Kristiansen
Kristian Nicolai Kristiansen (født 15. maj 1857 i Beder, død 12. april 1909 samme sted) var en dansk gårdejer, sognefoged og politiker. Han var medlem af Folketinget fra 1898 til 1906.[1] Han repræsenterede Venstrereformpartiet frem til 1905 og derefter Det Radikale Venstre.[2]
| K.N. Kristiansen | |
|---|---|
| Medlem af Folketinget | |
| Embedsperiode 5. april 1898 – 20. maj 1906 | |
| Foregående | Niels Neergaard |
| Efterfulgt af | N.P. Jensen |
| Valgkreds | Hornsletkredsen |
| Personlige detaljer | |
| Far | Mikkel Christiansen |
K.N. Kristiansen er også omtalt som Kristian Kristiansen[3] og K.N. Kristiansen-Beder.[4]
Opvækst, uddannelse og erhverv
redigérK.N. Kristiansen blev født i Beder syd for Aarhus i 1857. Hans far var den frisindede gårdejer Mikkel Christiansen som havde været medlem af Landstinget i 1866 hvor han stemte imod Grundloven af 1866.[5] K.N. Kristiansen blev først undervist af en huslærer og gik senere i en friskole. Han lærte landbrug og var elev på Ask Højskole i 1873.[1] Han var landvæsenselev på tesdorpfs godser på Falster. Efter sin værnepligt hvor han opnåede rang af korporal, overtog han sin fars gård i Beder i 1882.[5] Da faren døde året efter,[6] overtog han også farens stilling som sognefoged og havde embedet i 15 år. Fra 1889 var K.N. Kristiansen også vurderingsmand.[1]
Han var formand for Beder Havebrugsskole i 12 år og bestyrelsesmedlem og senere formand for sparekassen i Beder Sogn og fra 1890 medlem af repræsentantskabet i Landbosparekassen i Aarhus.[1]
Politisk karriere
redigérK.N. Kristiansen var sognerådsformand i Beder-Malling Kommune fra 1889 til 1898.[1]
Han blev ved folketingsvalget i 1895 opstillet i Hornsletkredsen mod Niels Neergaard af en gruppe vælgere, herunder det tidligere folketingsmedlem Simon Andersen (politiker), som var utilfredse med at Neergaard havde støttet forliget i 1894 mellem Frede Bojsen (Det moderate Venstre) og regeringen Estrup.[7] Neergaard blev først kåret som vinder, men Kristiansen forlangte afstemning. Neergaard vandt afstemningen med 1101 stemmer mod 1068 stemmer til Kristiansen.[8]
Ved næste folketingsvalg i 1898 var Neergaard flyttet til Ebeltoftkredsen.[8] Det moderate Venstre stillede ikke op i Hornsletkredsen, og kampen stod mellem K.N. Kristiansen (Venstrereformpartiet) og proprietær N. Poulsen-Nørgaard fra Thy som tilhørte Agrarbevægelsen.[9] Kristiansen vandt med 1259 stemmer mod 1075 stemmer til Poulsen-Nørgaard.[10]
Han blev genvalgt uden modkandidater ved valgene i 1901 og 1903.[5][1] I 1905 skiftede Kristiansen parti til Det Radikale Venstre. Han var medlem af Folketingets Finansudvalg 1905-1906.[11]
Ved folketingsvalget i 1906 opstillede i Hornsletkredsen den senere amtsforvalter N.P. Jensen fra Venstrereformpartiet og landstingsmedlem H.C. La Cour fra Højre mod K.N. Kristiansen. Socialdemokratiet stillede ikke op i kredsen idet der var en aftale om gensidig støtte mellem socialdemokrater og radikale.[12] Valget endte med at Kristiansen, som fik 983 stemmer, blev slået af N.P. Jensen med 1233 stemmer, mens la Cour kun fik 93 stemmer.[13]
K.N. Kristiansen døde 12. april 1909 inden næste valg i maj 1909.[14]
Referencer
redigér- ^ a b c d e f Elberling & Elberling 1949, s. 310.
- ^ Sørensen 1967, s. 9 og 11.
- ^ Sørensen 1967, s. 6 og 9.
- ^ Tage Kaarsted (1958), Hvad skal det nytte? De radikale og forsvaret 1894–1914, Århus, s. 34
- ^ a b c Sørensen 1967, s. 10.
- ^ Elberling & Elberling 1949, s. 102.
- ^ Sørensen 1967, s. 6.
- ^ a b Sørensen 1967, s. 7.
- ^ Sørensen 1967, s. 8.
- ^ Sørensen 1967, s. 9.
- ^ Sørensen 1967, s. 11.
- ^ Sørensen 1967, s. 12.
- ^ Sørensen 1967, s. 13.
- ^ Sørensen 1967, s. 14.
Kilder
redigér- Elberling, Emil; Elberling, Victor (1949), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. I, København
- Sørensen, Magnus (1967), "Hornsletkredsen. Randers amts 4. valgkreds.", Østjysk Hjemstavn, Østjysk Hjemstavnsforening, vol. 32.