Kagså

lille vandløb i Gladsaxe, Herlev og Københavns Kommuner

Kagså er en lille å i Gladsaxe, Herlev og Københavns Kommune. Den løber ud i Kagsmosen og derfra videre i Harrestrup Å.[1]

Forleddet i ordet "Kagså" ses også i navnene Kagsvang, Kagsgård og Kagsbjerg der er koncentreret omkring Husum. Det kommer nok fra et gammeldansk ord som er rekonstrueret til "*Kāk" med betydningen "pæl, kæp, kort stykke af træstamme, stump".[2]

ForløbRediger

Som Tibberup Å udspringer Kagsåen i Smørmose.[3] Kagsåen løber sydpå hvor den følger kommuneskellet mellem Herlev Kommune i vest og Gladsaxe Kommune i øst. Først ved Haveforeningen Smørmosen, hvorefter den krydser Klausdalsbrovej og ind i Haveforeningen Samvirke hvor den ligger parallel med en vejen "Åvej". Den løber herefter parallel med vejen Langdyssen, forbi Kagsåkollegiet, forbi vejkomplekset "Ved Kagså" og Kagsåvej indtil Herlev Ringvej. Det næste stykke følger den parallelt med Motorring 3 indtil den krydser motorringvejen og løber øst for den til Herlev Hovedgade og Frederikssundsvej ved kommuneskellet mellem Gladsaxe Kommune og Københavns Kommune. Åen fortsætter syd nogle få hundrede meter til Kagsmose.

Der er cykelsti langs størstedelen af åen.

HistorieRediger

Kagså ses navnløs på et kort fra 1677, "Kiöbenhaffens Pompe-wands oc Spring-wands indledning fra Söerne i Marcken til Byens volder oc Porter".[4] Her ses den med udspring "Tibberup söe", løbende forbi landsbyerne Gladsax og "Herlöff" og et videre frit løb helt til Langevads Dam ved "Röedoure" og "Wanlöße"

Åen indgik i Københavns Befæstning, ved at vand fra Furesø kunne oversvømme området.[5]

Et specielt rensningsanlæg til spildevand fra Herlev Hospital skulle i 2013 efter planen udlede det rensede vand til Kagsåen.[6] Det specielle anlæg, hvor virksomheden Grundfos også var involveret, krævede dog en regnvandsledning fra Forsyningsselskabet Hofor før det kunne udledes i åren.[7]

HenvisningerRediger

  1. ^ Rambøll (december 2016), Kagsåparkens Regnvandsprojekt. VVM-redegørelse og Miljørapport. Wikidata Q105303690
  2. ^ Danske Stednavne, 25, side 85. Se også http://danmarksstednavne.navneforskning.ku.dk/
  3. ^ Søren Olsen. "Ferske vande i Herlev Kommune". Trap Danmark. 
  4. ^ Historisk Atlas.dk
  5. ^ Peter Thorning Christensen, Guide til Københavns Befæstning. Betonfæstningen 1858-1996. (PDF), hentet 8. februar 2021. 
  6. ^ Thomas Djursing (3. oktober 2014). "Nu kan det første danske hospital fjerne medicinrester og bakterier fra spildevandet". Ingeniøren. 
  7. ^ Mie Stage (3. juni 2015). "Grundfos: Sådan kan hospitalerne selv rense deres spildevand". Ingeniøren.