Katafalk

forhøjning til anbringelse af en ligkiste i forbindelse med begravelsesceremonier

Katafalk (ital. catafalco, af catare 'skue' og palcho, 'bjælke', egl.: 'beskuelsesværdigt stillads' eller bjælkeværk) er en kunstnerisk udstyret forhøjning – undertiden forsynet med en overbygning eller himmel – der især tidligere og for højere eller højtstående personer har været brugt i kirker i forbindelse med begravelsesceremonier.

Cornelis Floris: mindesmærke over Christian 3. i Roskilde Domkirke fra 1579

På katafalken satte man kisten med det deri hvilende, gerne balsamerede lig på et 'smertens leje', castrum doloris, som midtpunkt i de kirkelige ceremonier der hørte med til bisættelsen. Efter afslutningen af højtidelighederne blev katafalken igen fjernet fra kirken. Særlig i Renæssancen blev der udvist stor opfindsomhed ved udstyrelsen af katafalker.[1]

Større gravminder har i Renæssancen undertiden i det væsentlige form af katafalk, således Cornelis Floris' mindesmærke over Christian 3. i Roskilde Domkirke fra 1579, hvor man ser kongen hvile på "lit de parade", klædt i fuld rustning under en himmel der bæres af seks søjler.

Frederik 2.s monument fra 1598 af Gert van Egen er – som en efterligning af Floris' – ligeledes i form af en katafalk. Katafalk anvendes ikke så hyppigt som tidligere. Man nøjes nu gerne med et med sort klæde bedækket fodstykke, hvorpå kisten sættes under den kirkelige højtidelighed og sørgegudstjenesten til minde om den afdøde. Ved bisættelsen af kongelige eller andre højtstående personer anvendes endnu egentlig katafalk.

Som eksempler på storartede katafalker kan nævnes den der opførtes ved Michelangelos begravelse i Firenze, som blandt andet var rigt smykket med billedhuggerarbejde, og fra nyere tid katafalken i Palais Bourbon ved Gambettas begravelse 6. januar 1883 og katafalken under Triumfbuen, l’Arc de triomphe de l'Étoile, i Paris ved Victor Hugos begravelse 1885.

Udtrykket katafalk bruges også om moderne katafalker,eventuelt udformet som vogne, der bruges af f.eks. gravere og bedemænd i forbindelse med begravelse.[2]

Galleri redigér

Noter redigér

  1. ^ "Katafalk" af Hans Jørgen Frederiksen i Den Store Danske
  2. ^ kirketrivsel.dk - Håndtering af kister
  3. ^ Legsagetekst til tegning af Nicolas-Henri Jardin: "Forestilling af den prægtige Cataphalqve eller Ægyptiske Pyramide, som i Martii Maaned 1766. var opført over vores Høystsalige Konge, Kong Friderich den Femte, i Christiansborgs Slots=Kirke i den Kongl. Residentz=Stad Kiøbenhavn". Katafalken var tegnet af Nicolas-Henri Jardin.

Kilde redigér

Eksterne henvsninger redigér