Kaya Brüel

dansk skuespiller, født 1972

Kaya Brüel (født den 30. august 1972 i København) er en dansk sangerinde, sangskriver og skuespillerinde.

Kaya Brüel
Født 30. august 1972 (50 år)
København, Danmark
Genre Pop, jazz
Beskæftigelse Sanger, sangskriver, skuespiller
Aktive år 1991–nu
Pladeselskab ArtPeople (2006–nu)
Stunt Records (2008)
ManRec (1999)
Replay Records (1991–1995)
Eksterne henvisninger
kayabruel.dk

Karriere som sanger og sangskriverRediger

Kaya Brüel debuterede i 1991 med coverversioner af hits fra 60'erne og 70'erne på albummet Kaya, der var produceret af Jens Rugsted. Albummet blev solgt i 80.000 eksemplarer. Herefter fulgte The State I'm In (1992) og Sweet Reality (1995), der solgte mindre end debutalbummet. Samtidig følte Kaya Brüel, at hun var blevet ført ud på et sidespor af pladeselskabet, der viste ringe interesse for de sange hun selv skrev.[1] Som modreaktion var der udelukkende egne kompositioner på Kaya Brüels fjerde album, der blev udgivet på jazzmusikeren Thomas Blachmans pladeselskab ManRec. I 2000 sang hun vokalen til trance singlen Light A Rainbow af danske Tukan som i 2001 fik en 38. plads på den engelske hitliste.[2][3][4] Jazz- og soulalbummet Complex (2001) fik fire stjerner i Gaffa.[5]

I 2006 udgav Kaya Jeg fandt en sang på vejen, et album med børnesange med musik af oldefaderen Axel Brüel til tekster af Halfdan Rasmussen. Albummet modtog i 2008 en guldplade for 15.000 solgte eksemplarer.[6] Opfølgeren Med Dannebrog på næsen fra 2008 fik en DMA for årets børneudgivelse. Kaya Brüel vendte tilbage til jazzmusikken på pladen The Love List fra 2008, der består af egne kompositioner, jazz standarts og sange fra teaterforestillingen Woyzeck med musik af Tom Waits.[1] I 2016 udkom Nu og Nær, et album udelukkende med egne kompositioner, og denne gang på dansk. En del af teksterne handler om savnet til sin mor Sanne Brüel, som gik bort i 2011.

Karriere som skuespillerRediger

Som skuespiller har Kaya Brüel primært medvirket i musicals og musikteater forestillinger. Hun debuterede i 1996 på Betty Nansen Teatret i HAIR, i rollen som Shiela. Efterfølgende medvirkede hun i SnedronningenØstre Gasværk i 2000.

I 2000 fik hun den kvindelige hovedrolle som Marie i Woyzeck på Betty Nansen Teatret, der var iscenesat af Robert Wilson med nyskrevet musik af Tom Waits.[7] Forestillingen spillede af flere omgange i København, og var på turné verden rundt i årene 2000 til 2005 og Kaya Brüel blev fremhævet i de store aviser i udlandet for sin stemme og fremtoning i rollen.[8][9][10][11]

Kaya Brüel spillede i 2006 Maria i tangooperaen Maria de Buenos Aires i Takkelloftets åbningsforestilling i Operaen. For sin medvirken i Laser og Pjalter (2005) fik hun en Reumert-nominering som årets sanger. Ligeså fik hun i 2015 en Reumert-nominering for sin præstation som bedste kvindelige birolle i Pigen med paraplyerne på Betty Nansen Teatret. Kaya Brüel har i perioden 2012 til 2019 været en del af comedygruppen City Singler.

Andre aktiviteterRediger

Kaya Brüel har lagt stemme til en del tegnefilm, bl.a. som Ræven Rita i Jungledyret Hugo, og hun har medvirket på indspilninger af diverse børneplader og i andre sammenhænge. Kaya Brüel komponerede titelsangen til filmen Veninder (2005), som hun også medvirkede i. Hun skrev musik til animationsfilmen Otto er et næsehorn (2011).

I 2020 var Kaya Brüel sammen med sin kollega Ole Kibsgaard tjansen værter i programmet Morgenssang på DR, hvor der blev sunget 294 morgener under den da herskende coronaviruspandemi. Da programmet takkede af for sidste gang i maj 2021, gik duoen i studiet og indspillede albummet Sange vi synger.

PrivatRediger

Kaya Brüel er datter af sangerinde Sanne Brüel og arkitekt Niels Herskind.[12] Hun er gift med filminstruktør Kenneth Kainz, med hvem hun har datteren Asta og sønnen Alois.[1]

Udvalgt filmografiRediger

År Titel Rolle Noter
1987 Negerkys og labre larver
1990 Kys mor, skat! Jeanette, Davids veninde
1993 Jungledyret Hugo Rita stemme til tegnefilm
1997 Det store flip sangerinde
2004 Familien Gregersen Kirsten
2005 Veninder Camilla
2006 Rene hjerter
Der var engang en dreng

SerierRediger

År Titel Rolle Noter
2001 De udvalgte Miriam
2003-04 Forsvar Sara Leegaard afsnit 10-11 & 13
2009 Manden med de gyldne ører Trisse Tiesgaard
2010-13 Borgen Nina Dahl afsnit 2-3
2011-12 Lykke Susanne Kampmann afsnit 2-3 & 10
2013 Broen II Gitte
2017 Mercur Raquel Rastenni afsnit 4

TeaterstykkerRediger

År Titel Rolle Noter
1996 HAIR Sheila
2000 Snedronningen Gerda
2001 Woyzeck Marie
2004 Laser og Pjalter Sørøver Jenny
2005 Nøddeknækkeren Englen
2005 Maria de Buenos Aires Maria
2007 Don Juan Donna Anna
2007 Musical Matador Ingeborg Andersen-Skjern
2010 Voices
2012 Den eneste ene Sus
2014 Pigen med paraplyerne Mdm. Emery
2016 Dirch Sitter
2017 Vildheks Moster Isa
2019 Pelle Erobreren
2019 Divaer i Glas Marlene Dietrich, mfl.
2021 Atlantis Miranda

AlbumdiskografiRediger

  • Kaya (1991)
  • The State I'm In (1992)
  • Sweet Reality (1995)
  • Complex (1999)
  • Jeg fandt en sang på vejen (2006)
  • The Love List (2008)
  • Med Dannebrog på næsen (2008)
  • Julen varer længe med Ole Kibsgaard (2010)
  • Halfdans Hoved (2015)
  • Nu&Nær (2016)
  • Sange vi synger Med Ole Kibsgaard (2021)

Musicals på scenenRediger

ReferencerRediger

  1. ^ a b c Schollert, Peter (14. juni 2008). "Kaya Brüel følger sit hjerte". Jyllands-Posten. Hentet 20. januar 2011.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  2. ^ Tukan - Light A Rainbow at Discogs
  3. ^ Tukan Discography at Discogs
  4. ^ Tukan - Light A Rainbow (Vinyl) at Discogs
  5. ^ [https://gaffa.dk/anmeldelser/2001/september/events/kaya-bruel-complex/ Buschmann, M. (2001) KAYA BRÜEL Complex]. Gaffa, 21. september 2001. Hentet 18. oktober 2022.
  6. ^ "Guld og platin 2008". IFPI Danmark. Hentet 20. januar 2011.
  7. ^ Lynggard, K. (2000) Hvert menneske er en afgrund. Information 21. november 2000. Hentet 18. oktober 2022.
  8. ^ Amlod, K. (2001) Dansk 'Woyzeck' vækker begejstring i Berlin. Jyllands-Posten, 3. september 2001. Hentet 18. oktober 2022.
  9. ^ Stein, H. (2000) Glotzt nicht so romantisch!. Die Welt, 21. november 2000. Hentet 18. oktober 2022.
  10. ^ Billington, M. (2002) Woyzeck. The Guardian, 30. september 2002. Hentet 18. oktober 2022.
  11. ^ Pareles, J. (2002) THEATER REVIEW; Woyzeck as a Normal Guy Who Gets Jealous. New York Times, 31. oktober 2002. Hentet 18. oktober 2022.
  12. ^ Svensgaard, Karina. "Vi fik hinanden i fødselsdagsgave". B.T. Hentet 20. januar 2011.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)

Eksterne henvisningerRediger