Åbn hovedmenuen
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Broom icon.svgDenne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.

Kenneth Thordal (født 16. oktober 1965 i København) er en dansk musiker, sangskriver, musikproducer og oversætter. Blev master i filmmusikkomposition 2012.[1] Opvokset og bosat i København. Laver i dag primært musikteater – som komponist, tekstforfatter, musiker og kapelmester. Han har udgivet fire album under eget navn, det seneste, Fald nu ned, i 2011, samt teateralbummerne Villa Requiem[2] og Frankenstein Genskabt[3] med Johan Olsen som solist.

Kenneth Thordal
Født 16. oktober 1965 (53 år)
København, Danmark
Nationalitet Danmark Dansk
Eksterne henvisninger
thordal.com

I 1980'erne spillede Kenneth Thordal med punkkvartetten An Ultimate Choice og siden med hardrockbandet Stalin Staccato, der nåede at udgive et enkelt album samt at turnere i Polen, Irland og Tyskland. I 1994 var han en central figur i bandet Nude, der bl.a. spillede på Rockshow et par år i træk, fik en Grammy og havde radiohittene All We Ever Had og Go For Yourself.

Efter næsten 9 års udgivelsespause udkom hans første dansksprogede album, 11 salmer fra bunden af havnen, i januar 2003. Det blev fulgt op af Skåret ud i pap, der udkom i april 2005. Dette album blev ved årets udgang nomineret til Årets Album af Foreningen af Danske Musikkritikere, lige som Kenneth Thordal selv fik flere normeringer.[kilde mangler]

Kenneth Thordals tredje dansksprogede album, Alt og ingenting, udkom i februar 2007 og fik ligesom de foregående album en overvældende positiv modtagelse af pressen. Et af hans nyeste projekter er spoken word-optrædener sammen med digteren The Keith. Ved siden af egne projekter har han bidraget til kollegers plader. Han har co-produceret Klaus Lynggaards solo-debut, På herrens mark. På cd-udgivelsen ”Villa Requiem” fra 2009 skrev han ud fra Peer Hultbergs roman Requeim sangene til musicalen af samme navn. Den havde premiere i februar 2009 på Københavns Musikteater Plex.

Har skrevet sange med så forskellige folk som Dicte, Peter Laugesen, Peter Sommer, Dan Turèll (in absentia), Tobias Trier, Johan Olsen, Christian Juncker, Poul Krebs, Carsten Lykke, Oliver Zahle, Dy Plambeck, Mit navn er Keith og mange andre. Har undervist i sangskrivning – blandt andet på Det Jyske Musikkonservatorium.[kilde mangler]

Har oversat musicalerne ”Hedwig and the Angry Inch”, ”Hair”, ”Evita”, ”Jesus Christ Superstar”, "Next To Normal" og ”Go Go Beach”, og oversatte desuden fra 1994-2012 en masse biograffilm og tv-programmer,[4] blandt andet Rocky Horror Picture Show, Eminems 8 Mile og South Park: Bigger, Longer & Uncut.[kilde mangler]

Som teatermand: 2016: Komponist, sangtekstforfatter, kapelmester på Kong Arthur,[5] Ulvedalene (Det Kongelige Teater). 2015: Komponist, sangtekstforfatter på ”Frankenstein” ved Östgöta Teater,[6] og komponist, tekstforfatter, musiker på Boutique Requiem,[7], Københavns Musikteater. 2014: Komponist, tekstforfatter og kapelmester på Alice i Eventyrland”, Aalborg Teater. 2013[8]: komponist, tekstforfatter og musiker i Med lov skal man vand tygge,[9] Københavns Musikteater. Komponist, sangtekstforfatter og kapelmester på musikdramaet Frankenstein Genskabt,[10] Det Kongelige Teater. 2012: Havde sange med i forestillingen ”Goodbye og farvel”, Teater O. 2011: Sangskriver og medvirkende i koncertkomedien Stakkels Kenneth,[11] Cafe Teatret. 2010: Komponist på teaterstykket ”Amokløb”, Teamteatret. Skrev sange til teaterstykket ”LykkeBjørn”, Teater Grob og Folketeatret. 2009: Skrev ud fra Peer Hultbergs roman ”Requiem” sangene til musikforestillingen ”Villa Requiem”, Københavns Musikteater.

Har som filmkomponist skrevet score og kendingsmelodi til DR-K-serien: ”Musikalske legender” samt musik til en masse reklamer.

Har samarbejdet med kunstneren Marco Evaristti om flere forskellige projekter – senest Songs From Death Row[12] med den dødsdømte Gene Hathorn og Mount Rouge, hvor Mont Blancs tinde blev udråbt til en selvstændig stat.

I maj 2007 modtog Thordal Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. ”Frankenstein Genskabt” blev i 2013 af Statens Kunstfond præmieret for ”bedste musik til musikdramatisk værk i perioden 2010-2013”. Desuden modtog han komponistforeningen DJBFA's Hæderspris i marts 2010.[13]

ReferencerRediger

Eksterne henvisningerRediger

 Artiklen om Kenneth Thordal kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.