Kinesisk filosofi

Den kinesiske filosofi består af den filosofi, der har udviklet sig i Kina siden oldtiden[1][2][3]

Oprindeligt var den kinesiske filosofi overvejende livskunst[4], mens den moderne kinesiske filosofi er bredt anlagt og blandt andet omhandler feminisme og politisk filosofi.

I ChingRediger

Bogen I Ching er en forløber for den kinesiske filosofi, den opstiller en dynamisk livsforståelse med fokus på yin og yang[5].

KonfucianismeRediger

Den mest kendte skole inden for kinesisk filosofi er konfucianisme[3]. Denne skole blev grundlagt af den kinesiske filosof Konfutse. Denne tilgang lægger meget vægt på betydningen af at følge moralske leveregler[1]. Tilgangen har haft en meget stor betydning for den kinesiske kultur. Den blev nedkæmpet under maoismen men har oplevet en vis genopblomstring de senere år[6]

Taoisme/daoismeRediger

Anders Dræby giver i Livskunsten en dansk indføring i daoisme/taoisme, der har fokus på fænomenet Dao eller tao, som betegner harmoni [7][8]. Taoismen/daoismen har de senere år fået en vis popularitet i Vesten.

MoismeRediger

Moismen blev grundlagt af Mo Zi i det femte århundrede fvt[1]. Den var en filosofisk retning, der lagde vægt på menneskelig omsorg og ligeværd[9].

Maoisme og Xi Jingping filosofienRediger

I moderne tid har maoismen været særlig betydningsfuld i Kina[10]. Maoismen blev grundlagt af Mao Zedong som en marxistisk inspireret politisk filosofi, der har dannet grundlag for Folkerepublikken Kina. Maoismen fik en vis betydning i Vesten under ungdomsoprøret.

Xi Jinping har i det 21. århundrede udviklet en sammenhængende politisk filosofi for regeringen af Kina[11][12][13][14]. Den 14. marts 2013 blev han tillige Folkerepublikkens præsident. Hans filosofi indeholder 14 punkter[15]:

  1. Sikring af det kommunistiske partis lederskab over alle former for arbejde i Kina.
  2. Det kommunistiske parti i Kina bør indtage en folkecentreret tilgang til almenhedens interesse.
  3. Fortsættelsen af ​​"omfattende uddybning af reformer".
  4. Vedtagelse af nye videnskabsbaserede ideer til "innovativ, koordineret, grøn, åben og delt udvikling".
  5. Følge "socialisme med kinesiske karakteristika" med "mennesker som landets mestre".
  6. Styring af Kina efter retsstatsprincippet.
  7. "Praktisering af socialistiske kerneværdier", herunder marxisme, kommunisme og socialisme
  8. At forbedre folks levebrød og velvære er det primære mål for udvikling".
  9. Sameksistens med naturen med politikker for "energibesparelse og miljøbeskyttelse" og "bidrage til global økologisk sikkerhed".
  10. Styrke den nationale sikkerhed.
  11. Det kommunistiske parti i Kina skal have "absolut lederskab over" Kinas folkefrihedshær.
  12. Fremme af det ene land, to systemsystemer for Hong Kong og Macau med en fremtid for "fuldstændig national genforening" og til at følge One-China-politikken og 1992-konsensus for Taiwan.
  13. Etablere en fælles skæbne mellem kinesere og andre mennesker over hele verden med et "fredeligt internationalt miljø".
  14. Forbedre partidisciplinen i det kommunistiske parti i Kina.

Kvinder i tidlig kinesisk filosofi og moderne kinesisk feminismeRediger

Kvinder spillede en rolle i den tidlige kinesiske filosofi. Xie Daoyun var en kinesisk filosof og digter fra oldtiden. Hun blev set som et symbol på kvindeligt talent i sin samtid. Jing Jiang af Lu blev set som en vigtig filosof inden for konfucianismen. Ben Zhao var den første kvindelige historiker i Kina, og hun levede omkring det 1. århundrede.

Den moderne kinesiske feminisme vandt frem efter den kinesiske revolution. Den tidlige kinesiske feminisme var tæt forbundet med socialisme og maoisme.

He-Yin Zhen var en tidlig feminist, der var anarkist og arbejdede fra eksil i Japan. Hun skrev allerede i 1907, at ligeværd mellem mennesker ikke kunne opnås, før kvinder fik ligestilling og blev frigjort fra undertrykkelse[16].

I nyere tid har Li Xiaojiang gjort sig gældende som en betydningsfuld feminist, der også er påvirket af vestlige idéer [17] Hun opfatter udviklingen af den globale kvindebevægelse som afgørende. Kvindestudier er væsentlige for den endelige kamp for kvinder. Hun betoner dog også,at Vesten på visse punkter står svagere end Østen. For eksempel giver det kinesiske sprog lettere adgang til at forstå køn som en social konstruktion, efter som ordet ren (menneske) er roden i både ordet mand og kvinde på kinesisk.

Anden kinesisk filosofi i det 20. og 21. århundredeRediger

Sun Yat Sen var en vigtig politisk filosof i begyndelsen af det 20. århundrede. Hans filosofi hedder Tre principper for folket.

Der findes en række nutidige kinesiske filosoffer som Gan Yang, der tilhører det nye venstre og arbejder med politisk filosofi, og Jiang Quing, der anbefaler at erstatte marxisme med konfucianisme[18]. Fang Keli har derimod forsøgt at integrere maoisme og traditionel kinesisk kultur[19]. Shigong Jiang er en konservativ socialistisk filosof, der er rådgiver for den kinesiske regering[20]. Han har fremført en teori om, at det kommunistiske parti legemliggør en absolut, uskrevet konstitution[21].

Introduktioner og oversættelser på danskRediger

David Favrholdt og Klaus Bo Nielsen har begge skrevet danske introduktioner til klassisk kinesisk filosofi[22][23]. Klaus Bo Nielsen har også skrevet en beslægtet introduktion til kinesisk religion og livsanskuelse[24]. Anders Dræby giver i “Livskunsten” en indføring i daoismen[4].

Der findes flere forskellige danske oversættelser af daoismens hovedværk Tao Te Ching, der bl.a. oversat af Ole Kiilerich[25], Peter Juhl[26] og Hugo Karlsen[27] samt Poul Andersen[28].

Vigtige kinesiske filosofferRediger

- Konfutse

- Lao-tse

- Mao Zedong

- Sun Yat Sen

ReferencerRediger

  1. ^ a b c Klaus Bo Nielsen “Kinesisk filosofi”, 2003, Aarhus Universitetsforlag
  2. ^ David Favrholdt “Kinesisk filosofi”, 2016, Information
  3. ^ a b “Filosofien som universel livsform og dens globale rødder”. Anders Dræby i Mikkel Thorup og Casper John Andersen: “Global idehistorie”. Aarhus: Forlaget Baggrund 2018
  4. ^ a b “Livskunsten - filosofien om at vågne op til livet”, Anders Dræby, Akademisk Forlag 2018
  5. ^ Wilhelm, Richard: I Ching. Forvandlingens bog, Strubes Forlag 1988.
  6. ^ Bell, Daniel A., China's New Confucianism: Politics and Everyday Life in a Changing Society, Princeton University Press (2008)
  7. ^ Livskunsten, af A. D. København, Akademisk Forlag, 2018
  8. ^ Tao te King. København, Sphinx, 2012
  9. ^ moisme - Religion.dk
  10. ^ maoisme | Gyldendal - Den Store Danske
  11. ^ https://www.theguardian.com/world/2017/oct/24/xi-jinping-mao-thought-on-socialism-china-constitution
  12. ^ https://www.economist.com/china/2017/11/02/the-meaning-of-the-man-behind-chinas-ideology
  13. ^ https://www.theguardian.com/world/2017/oct/27/xi-jinping-thought-to-be-taught-in-chinas-universities
  14. ^ https://www.chinadaily.com.cn/a/201811/23/WS5bf794dda310eff30328aae6.html
  15. ^ http://www.straitstimes.com/asia/east-asia/19th-party-congress-xi-jinping-outlines-new-thought-on-socialism-with-chinese-traits
  16. ^ Liu (2013) "The Birth of Chinese Feminism" p. 53
  17. ^ Xiaojiang, Li (1989; 1995)
  18. ^ Jiang Qing, author; Daniel A. Bell, editor; Ruiping Fan, editor; and Edmund Ryden, translator, A Confucian Constitutional Order: How China's Ancient Past Can Shape Its Political Future, Princeton University Press (Princeton China) (October 28, 2012), hardcover, 266 pages, ISBN 0691154600 ISBN 978-0691154602
  19. ^ History of Chinese Philosophy: the Theory of Knowing and Doing, People's Publishing Press, 1982, 1986, 1997 Modern Neo-Confucianism and Chinese Modernization, Tianjing People's Press, 1997 Critical Inheritance and Comprehensive Innovation, in Traditional Culture and Modernization, 1995.3
  20. ^ Jiang 2017
  21. ^ Jiang, Shigong (2010). "Written and Unwritten Constitutions: A New Approach to the Study of Constitutional Government in China". Modern China. 36 (1): 12–46.
  22. ^ Favrholdt 2016
  23. ^ Nielsen, Klaus Bo (2003): Kinesisk filosofi. Aarhus Universitetsforlag
  24. ^ Nielsen, Klaus (2012): Kinesisk religion og livsanskuelse. Aarhus Universitetsforlag
  25. ^ Tao Teh King: Bogen om alt og intet, oversat af Ole Kiilerich (1953). Isbn [[1]]
  26. ^ Tao Te King : visdommens bog, oversat af Peter Eliot Juhl, (1997), ISBN 87-7759-139-9
  27. ^ Daode jing, oversat af Hugo Hørlych Karlsen, (2006), ISBN 87-91493-09-9
  28. ^ Daode jing, bogen om vejen og magten. Mystik og praktisk visdom i det gamle Kina, ved Poul Andersen (1999), ISBN 87-7763-178-1å

LitteraturRediger

  • Andersen, Poul (1999): Daode jing – Bogen om Vejen og Magten. Mystik og praktisk visdom i det gamle Kina. København: Spektrum
  • Dræby, Anders (2018): Livskunsten. Filosofien om at vågne op til livet. Kbh.: Akademisk Forlag
  • Favrholdt, David (2016): “Kinesisk filosofi”. Informations Forlag
  • Jiang, Shigong (2017). Chinas Hong Kong. Springer
  • Liu et al (2013): "The Birth of Chinese Feminism". Columbia University Press
  • Nielsen, Klaus (2012): Kinesisk religion og livsanskuelse. Aarhus Universitetsforlag
  • Tao te King. København, Sphinx, 2012
  • Tse Tsung, Mao (1945) The Foolish Old Man Who Removed the Mountains (《愚公移山》)
  • Tse Tsung, Mao (1957) On the Correct Handling of the Contradictions Among the People(《正確處理人民內部矛盾問題》)
  • Tse Tsung, Mao (1968): “Citater fra Mao Tse-Tsung (den lille røde)”. KB
  • Wilhelm, Richard (1988): Forvandlingens bog. Strubes Forlag
  • Xiaojiang, Li (1989): Gap between Sexes, SDX Joint Publishing Company
  • Xiaojiang, Li (1989): Study on Women's Aesthetic Awareness, Henan People's Publishing House
  • Xiaojiang, Li (1995): Women's Journey — Documentary of Women's Development in the New Era, Henan People's Publishing House
  • Xiaojiang, Li (1999): Interpretation of Women, Jiangsu People's Publishing House
  • Xiaojiang, Li (1992): Women's Studies, Henan People's Publishing House, 1992, chief editor
  • Xiaojiang, Li (1997): Women's Study and Movement — Case Study of China, Oxford University Press
  • Xiaojiang, Li (2000): Women or Feminism? — Culture Conflicts and Identity Recognition, Jiangsu People's Publishing House, 2000, chief editor

KilderRediger