Kolt

bydel tilhørende Aarhus

Kolt er en bydel tilhørende Aarhus, beliggende ca. 9 kilometer sydvest for Aarhus C. Kolt er i praksis vokset sammen med Hasselager.

Indre By
Aarhus
Overblik
Bydel: Kolt
Kommune: Aarhus Kommune
Indbyggertal kommune: 361544 (2023)
Kirke i Kolt
Kirke i Kolt
Kirke i Kolt
Oversigtskort
Kolt ligger i Midtjylland
Kolt
Kolt
Kolts beliggenhed

Historie redigér

Kolt (tidligere også stavet "Koldt") var oprindelig en landsby. Kolt landsby bestod i 1682 af 6 gårde og 2 huse med jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 271,6 tønder land skyldsat til 40,90 tønder hartkorn.[1] Dyrkningsformen var tovangsbrug med rotationen 4/4 + 1 vang sås årligt.[2]

Kolt lå hverken ved landevej og heller ikke ved jernbane, så bebyggelsen opretholdt sit præg af landsby helt op til kommunalreformen i 1970. Ved denne kom Kolt med i Århus Kommune, der allerede i 1966 havde lavet et udspil til byudvikling, Egnsplan for Århus-egnen, som også inddrog Kolt. Det var forudset, at der skulle udvikles et samlet byområde i tilknytning til jernbanen (station ved Hasselager) og landevejen mod Skanderborg og med en planlagt ny motorvej mod vest.[3] Disse planer blev siden i det store og hele fulgt.

Noter redigér

  1. ^ Pedersen, s. 194
  2. ^ Frandsen, bilagskort
  3. ^ Kaufmann, s. 57

Litteratur redigér

  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Erik Kaufmann: "27 slags planer. Oversigt over og kritisk analyse af den offentlige fysiske planlægning i Danmark", SBI-byplanlægning 4, Statens Byggeforskningsinstitut, København 1966.
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5
 Spire
Denne artikel om geografi i Aarhus Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.