Kvinders valgret

(Omdirigeret fra Kvindelig stemmeret)

Kvinders valgret er kvindens ret til valgbarhed og til at stemme, hvilket ikke altid har været sikrede rettigheder.

Annie Kenney og Christabel Pankhurst demonstrerer for kvinders valgret i Storbritannien.

Historie

redigér
 
Hvornår der indførtes kvindelig valgret efter årti.      Før 1910      1911-1920     1921-1930     1931-1940     1941-1950     1951-1960     1961-1970     1971-1980     Efter 1980     Ingen valg

De første steder med stemmeret

redigér

Isle of Man havde kvindelige jordbesiddere fået stemmeret til det lokale parlament i 1881, men den første nation med egen regering, der indførte generel stemmeret til alle kvinder, var New Zealand, der i 1893 gav alle kvinder over 21 år ret til at stemme til parlamentet.[1] Kvinderne i South Australia fik de samme rettigheder og desuden ret til at stille op til valget i 1895. I USA kunne hvide kvinder over 21 år stemme i de vestlige territorier i Wyoming fra 1869 og i Utah fra 1870.

Kvindelig valgret i forskellige lande

redigér

Albanien

redigér

Albanien indførte begrænset kvindelig valgret i 1920 og indførte fuld valgret i 1945.[2]

Danmark

redigér
 
Kvindetoget i København i 1915.

Den 20. april 1908 ændredes Valgloven, så kvinder fik stemmeret til kommunalvalg, og året efter, den 12. marts 1909, fire dage efter at man fejrede Kvindedagen for første gang i USA, deltog kvinder for første gang i et kommunalt valg i Danmark. Grundlovsændringen i 1915, der trådte i kraft i 1918, gav kvinder stemmeret og valgbarhed til folke- og landstingsvalg.[3][4] På dagen for underskrivelsen af grundlovsændringen var der et optog; Kvindetoget, med deltagelse af over 10.000.[5]

Folketingsvalget 1918 blev afholdt den 22. april og var det første efter grundlovsreformen af 1915 der udvidede Folketinget fra 114 til 140 pladser, mere end fordoblede antallet af vælgere ved at give kvinder stemmeret (og valgbarhed).

Frankrig

redigér

I 1934 gik Hélène Boucher sammen med de andre kvindelige piloter Maryse Bastié og Adrienne Bolland ind i den feministiske kamp og blev involveret i kampen for kvinders valgret i Frankrig hvor hun kæmpede sammen med Louise Weiss.

Storbritannien

redigér
 
Suffragette fra England agiterer for kvinders valgret

Kvinder fik valgret den 6. februar 1918, hvor der blev vedtaget en lov om at kvinder over 30, der mødte visse minimumskrav måtte stemme. Omkring 8,4 mio. kvinder fik stemmeret i Storbritannien og Irland med vedtagelse.[6] I november 1918 vedtog parlamentet at kvinder også kunne vælges til parlamentet. I 1928 fik alle kvinder over 21 ret til at stemme på samme vilkår som mænd.[7]

Tyskland

redigér

Kvinder fik valgret og ret til at blive valgt fra 12. november 1918. Weimarrepublikken etablerede efter egne ord et "nyt" Tyskland efter 1. verdenskrig og udvidede retten til at stemme til at gælde alle borgere.[8]

 
Alice Paul syr på et stemmeretsflag

Kvinder fik stemmeret i 1920. I 1965 blev det ydermere specificeret at man ikke måtte diskrimere ud fra race.

Se også

redigér

Fodnoter

redigér
  1. ^ Harper, Ida Husted, red. (1900-1920). The History of Woman Suffrage. Vol. 6. North American Woman Suffrage Association. s. 752. Hentet 4. december 2017.
  2. ^ "Albanian Women Participation in Politics and Decision-Making" (PDF). Tirana: Gender Alliance for Development. november 2015. Arkiveret (PDF) fra originalen 2016-10-02. Hentet 2016-09-30.
  3. ^ Kvinder i kommunalpolitik siden 1909 Arkiveret 15. maj 2016 hos Wayback Machine, Kvinfo.dk
  4. ^ Report from Denmark i European Database - Women in Decision-making.
  5. ^ www.kvinfo.dk Kvindetoget. Hentet 2024-09-05.
  6. ^ Fawcett, Millicent Garrett. "The Women's Victory – and After". p. 170. Cambridge University Press
  7. ^ Stearns, Peter N. (2008), The Oxford encyclopedia of the modern world, Volume 7. Oxford University Press, p. 160.
  8. ^ www.arbejdermuseet.dk Tidslinje med årstal. Hentet 2024-04-04.

Eksterne henvisninger

redigér
 Spire
Denne valgsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.