Kvindelige Kunstneres retrospektive Udstilling

Udstilling i 1920

Kvindelige Kunstneres retrospektive Udstilling var en udstilling der blev afholdt d. 18. september til og med d. 14. oktober 1920 i Den Frie Udstillings bygning.[1]

Kvindelige Kunstneres Samfund (i forkortet form KKS) stod bag organiseringen af Kvindelige Kunstneres retrospektive Udstilling. Der blev på et møde i 1919 nedsat en komité bestående af Helvig Kinch, Marie Sandholt, Olga Jensen, Agnes Lunn og Nanna Ullman, som blev udvidet efterhånden med også Astrid Holm, Helga Møller og Effie Hegermann-Lindencrone. Formand for udstillingen blev formanden for Kvindelige Kunstneres Samfund Marie Henriques, og Bertha Dorph havde påtaget sig det store indledende arbejde med udstillingen.[2]

Til udstillingen blev trykt et katalog med indledning af billedhuggeren og maleren Agnes Lunn. Indledningen præsenterede de 30 afdøde kunstnere, som deltog i udstillingen med i alt 79 værker. "Arrangørerne havde gennemgået museumssamlinger og udstillingskataloger. Det har været et stort arbejde, og i kataloget beklages "(...) at det har vist sig uoverkommeligt ved denne lejlighed at finde Arbejder frem af alle kvindelige Udstillere på Charlottenborg". Man kan i dag ikke andet end blive imponeret over, at en nystartet forening af kvindelige kunstnere overhovedet har haft ambitioner om at lave en samlet retrospektiv udstilling af kvindelige kunstnere i Danmark, hvor både maleri, skulptur og kunsthåndværk var repræsenteret", som kunsthistoriker, tidligere museumsdirektør ved KØS, Ellen Tange formulerer det[3].

Der var med udstillingen lagt an til at inddrage det historiske perspektiv og med værkerne synliggøre og dokumentere, at der altid havde eksisteret kvindelige kunstnere ved siden af de mandlige.[2]

Det kan være vigtigt for eftertiden at kende til Agnes Lunns grundige og præcise beskrivelser, som bygger på dokumentation i det omfattende forarbejde til udstillingen.

Indledningsvis nævner hun således i kataloget: "Der har til alle Tider ved Siden af Mændene været Kvinder, som tog Del i Kampen for at blive Kunstnere af Profession. Da Brødrene van Eyck opfandt at male i Olje, delte deres Søster Marguerite Æren med dem for at have præsteret Kunstværker, som man ikke før havde set Mage til. Efter hende kan mellem andre nævnes i det 16de Aarhundrede: Diane Ghisi og Anna Bouckel - i det 17de: Madeleine Masson, Elisabeth Sirani, Gesina Terborg o. fl, og i det 18de: Angelica Kauffman, Madame le Brun, Caroline Watson og Maria v. Huysum etc. Man ser ofte, at berømte Mestres Døtre, Søstre og Hustruer følger deres Kald."[1]

I katalogets følgende tekst præsenteres de afdøde kunstnere. For nylig, i 2019, kunne vi på Statens Museum for Kunst se den store udstilling om Guldalderen, og her udstillede

Hermania Neergaard, om hvem det i kataloget i 1920 hedder: "Hermania Neergaard er Elev af Camradt født 1799. Udstillede fra 1821 paa Charlottenborg 108 billeder. Den Kgl. Malerisamling har fra 1828-1846 købt 11 Billeder deraf findes flere paa Kronborg, paa Palæerne og i Ministeriet - 1 i Aarhus. Død 1875."[1]

Også Christine Marie Løvmand kunne ses på udstillingen på Statens Museum for Kunst. Om hende hedder det i kataloget i 1920: "Christine Marie Løvmand født 1803. Elev af Camradt og C. V. Eckersberg. Hun fik 1842 Rejseunderstøttelse af Christian den 7de. Udstillede på Charlottenborg fra 1827-1871 ialt 114 Billeder. Den kgl. Malerisamling købte 9 Blomster- og Frugtstykker. 1847 var hun en kort Tid i Paris. K. F. Viborg siger: "Megen Tak fortjener hun ved at have valgt simple Mark- og Skovblomster i naturlig Forekomst til sine Fremstillinger:"[1]

I dag kender vi kun få at disse kunstneres værker, og det er takket være de officielle indkøb.

Blandt kunstnerne på udstillingen finder vi[1]

NoterRediger

  1. ^ a b c d e f Udstillingskatalog i Kunstbiblioteks samlinger på kunstbib.dk - Inv. nr. S 6422 - Hentet 6. marts 2018
  2. ^ a b ISBN 978-87-7081-041-8
  3. ^ Ellen Tange: "Kvindelige kunstneres fremtidige kunsthistorie" i 100 års øjeblikke - Kvindelige Kunstneres Samfund", forlaget SAXO 2014. ISBN 978-87-7081-041-8

KildeRediger

Se ogsåRediger

 Stub
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
  1. ^ ISBN: 978-87-7081-041-8
  2. ^ ISBN: 978-87-996454-5-9