Kvindernes Udstilling

Kvindernes Udstilling. Tegning fra Illustreret Tidende

Kvindernes Udstilling fra Fortid og Nutid i 1895 var en udløber af verdensudstillingen i Chicago i 1893,[1] hvor danske kvinder blev inspireret til at gøre status over nordiske kvinders kulturhistorie. Udstillingen blev afholdt i henholdsvis Industriforeningen og i Den Fries Udstillingsbygning i København.

HistorieRediger

Udstillingen, der blev afholdt syv år efter, at kvinder i 1888 havde fået adgang til Kunstakademiet, omfattede 4.500 genstande inden for kunst, håndværk, husholdning med mere produceret af kvinder.[2] Der blev i udstillingsperioden også afholdt koncerter, gymnastikopvisninger, festforestillinger med tidens nye nordiske dramatik, samt foredrag med videre.

Kammerherreinde Sophie Oxholm, gift med Carl O'Neill Oxholm til Rosenfeldt, var præsident for udstillingen i den forberedende fase, men gik af i januar 1895 efter uenighed med de øvrige deltagere. I stedet blev gehejmerådinde Bertha Buch, gift med justitiarius i Højesteret P.C.N. Buch, præsident, mens kommandørinde Emma Gad, gift med Urban Gad, var vicepræsident og etatsrådinde Emma Gamél, gift med urtekræmmer Augustin Gamél, formand for finansudvalget. De udgjorde kvindeudstillingens præsidium.

Den øvrige udstillingskomité bestod af Sophie Alberti, Ellen Blom, Thora Davidsen, Camilla Eegholm, Ida Falbe-Hansen, V.N. Gade, Ada Grøn, Louise Harbou, Edith Hawkins, Erna Juel-Hansen, Karen Konstantin-Hansen, Marie Kruse, Nathalie Meldahl, Julie Müller, Olga Nissen-Sommersted, Charlotte Randbøll, Benedicte B. Reventlow, Ida Ruben, Alexandra Sehested, Ida M. Suhr, Ellen Wichfeldt og Natalie Zahle.

Komiteen var primært besat med ægtefæller til adelige, godsejere og forretningsmænd, som ikke var egentlige kvinderetsforkæmpere. Den øvrige del af komiteen var kendte personer fra kvindebevægelsen, som havde et mere aktivistisk syn på udstillingens formål, hvilket til tider skabte gnidninger i det interne samarbejde om udstillingen.

Sofie Oxholm havde i udstillingens oplæg lagt stor vægt på den nordiske samhørighed. Udstillingens segl forestillede Dronning Margrethe I, der holdt sine beskyttende arme ud over de nordiske kvinder. Seglet var tegnet af maleren Agnes Slott-Møller, der var nær ven med Sophie Oxholm.[3]

Udstillingens emblem var oprindeligt "Valdemarsrosen", valgt af Sofie Oxholm, mens hun endnu var præsident. Planten var valgt, fordi den omkransede Vordingborg Slotsruin, hvor dronning Margrethe I havde opholdt sig. På et tidspunkt blev Valdemarsrosen udskiftet med Mælkebøtten, eller Løvetanden som den også kaldes. Som svar på et spørgsmål om, hvorfor ændringen havde fundet sted, svarede redaktøren af "Udstillingstidende at: "Løvetanden har den Egenskab, at ingen af dets enkelte Smaablomster gør Fordring paa noget for sig, men at de alle i skøn Samdrægtighed enes om at danne et smukt samlet Hele, som tillige er af ikke ringe dekorativ Virkning."[4]

Suzette Holten stod for udstillingens overordnede design. Hun tegnede indgangspartiet til Den Fries udstillingsbygning, hvor kunsten var placeret, med motiv af en opgående sol og mælkebøtteranker langs karmene. Desuden tegnede hun vignetter samt et vævet tapet, hvor selve vævningen var udført af væveren Emmy Fischer. [5] Sluttelig udformede hun et hædersdiplom i form af en platte, med motiv i form af en opgående sol.[6]

Med på udstillingen var de to kendte porcelænsfabrikker Den Kongelige Porcelainsfabrik samt Bing og Grøndahl. Porcelænsmalerne havde altid været kvinder, og Den Kongelige Porcelænsfabrik havde fremstillet platter med løvetandsmotiver af fire malerinder Anna Schmidth, Bertha Nathanaelsen, Jenny Meyer og Marianne Høst. Bing og Grøndahl fik fremstillet platter, tegnet af Fanny Garde og Effie Hegermann-Lindencrone, med motivet dronning Margrethe I. [3]

Efter Kvindernes Udstilling var der et økonomisk overskud på godt 13.000 kr., og forfatteren Emma Gad foreslog, at beløbet blev brugt som startkapital til opførelse af en Kvindernes Bygning i København. Det blev til virkelighed flere år senere, i 1936[7].

Den kongelige Porcelainsfabrik udførte Arnold Krog efterfølgende en mindeplatte for udstillingen, der blev produceret i 1200 eksemplarer. Plattens motiv var den afblomstrede løvetand.[6]


Udstillende kunstnereRediger

BilledhuggereRediger

Komponister[8]Rediger

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.


* Elfride Andrée (Sverige)

* Valborg Aulin (Sverige)

* Agathe Backer-Grøndahl (Norge)

MalereRediger

PosthumtRediger

LitteraturRediger

  • Fortegnelse over Kvindernes Udstilling fra Fortid og Nutid 1895, 1895.
  • Eva Lous: Kvindernes Udstilling fra Fortid til Nutid 1895 i Rotunden, nr. 12, 1999. udgivet af Statsbiblioteket. ISNN 0908 6781
  • Eva Lous: Kvindernes Udstilling 1895, Aarhus 2004. ISBN 87-7507-279-3.
  • Sophie Oxholm: Aktmæssig Fremstilling af de Begivenheder, der foranledigede Præsidentskiftet ved Kvindernes Udstilling fra Fortid og Nutid i Kjøbenhavn 1895, Vordingborg: Willerups Boghandel 1896. Online hos Archive.org

ReferenceRediger

  1. ^ Kvindernes Udstilling 1895 (1) i kvinfo.dk
  2. ^ Kvindernes Udstilling 1895 (2) i kvinfo.dk
  3. ^ a b Tidsskrift for Kunstindustri, s. 140, 1895.
  4. ^ Eva Lous: "Kvindernes Udstilling fra Fortid til Nutid 1895", s. 18 i Rotunden nr. 12, Statsbiblioteket 1999. ISSN 0908 6781
  5. ^ Illustreret Tidende, nr. 42, s. 600, 1895.
  6. ^ a b Tidsskrift for Kunstindustri, s. 134, 1895.
  7. ^ Grethe Holmen: Historien om Kvindernes Bygning 1896-1936-1986. Udgivet af Kvindernes Bygning i 1986. Red. Tove Koed og Edith Kjærsgaard. ISBN 87 982394 1 4
  8. ^ Eva Lous: Kvindernes Udstilling fra Fortid til Nutid 1895, s. 41-42, Rotunden nr. 12, 1999. Statsbiblioteket ISSN 0908 6781