Det kyrilliske alfabet

(Omdirigeret fra Kyrillisk alfabet)
Det kyrilliske alfabet
А Б В Г Ґ Д Ђ
Ѓ Е Ё Є Ж Ѕ З
И І Ї Й Ј К Л
Љ М Н Њ О П Р
С Т Ћ Ќ У Ў Ф
Х Ц Ч Џ Ш Щ Ъ
Ы Ь Э Ю Я
Ikke-slaviske kyrilliske bogstaver
Ӏ Ә Ғ Ҙ Ҡ Қ Ң
Ө Ү Ұ Һ      
Udgåede bogstaver
Ҁ Ѹ Ѡ Ѿ Ѻ Ѣ
Ѥ Ѧ Ѫ Ѩ Ѭ Ѯ Ѱ
Ѳ Ѵ Ѷ        

Det kyrilliske alfabet er et alfabet, der bruges blandt andet til at kommunikere på 7 forskellige østeuropæiske/slaviske sprog (bulgarsk, hviderussisk, makedonsk, russisk, serbisk, ukrainsk) udover Østeuropa så gøres der også brug af alfabetet i den asiatiske del af Rusland og i nogle få asiatiske sprog der har været under indflydelse af Sovjetunionen.

Skilt fra Litauen fra 1800-tallet ("Det er strengt forbudt at tale litauisk").

Oprindelse

redigér

Det kyrilliske alfabet opstod i det Bulgarske Rige i det 10. århundrede, delvist baseret på den græske majuskelskrift, delvist på det glagolitiske alfabet, der blev opfundet af to brødre fra Thessaloniki kaldet slavernes apostle, den hellige Kyrillos og den hellige Methodios, der i deres mission blandt slaverne havde brug for et slavisk skriftsprog, så de kunne oversætte bibelen. Det kyrilliske alfabet tillægges som regel St. Klement af Ohrid, en bulgarsk lærd og discipel af de to helgener, men nyere forskning godtgør, at alfabetet snarere er udviklet på Preslavs litterære skole i det nordøstlige Bulgarien, hvor man har fundet de ældste kyrilliske inskriptioner, der går tilbage til 940'erne e. Kr.

Anvendelse

redigér
 
Udbredelse af det kyrilliske alfabet. Lande i lysegrønt anvender officelt det kyrilliske alfabet, men gør også brug af latinsk

Det kyrilliske alfabet blev brugt sideløbende med det glagolitiske alfabet fra slutningen af 800-tallet og anvendes stadig i en række forskellige varianter. Det kyrilliske alfabet er altså ikke helt identisk på de forskellige sprog, som benytter det. Det tidlige kyrilliske alfabet havde op imod 45 forskellige bogstaver, men mange bogstaver er faldet bort ved forskellige reformer; således skrives russisk fx med 33 bogstaver, medens serbisk kun bruger 30 bogstaver.

Peter den Store gennemførte en skriftreform som forenklede alfabetet og det danner i dag grundlaget for en række moderne slaviske sprogs alfabeter:

Derudover også et par ikke-slaviske indoeuropæiske sprogs alfabeter:

Endelig i flere ikke-indoeuropæiske sprogs alfabeter:

Oversigt over det kyrilliske alfabet

redigér
Se også Hjælp:Translitteration#Kyrillisk for oversigt over den translitteration der anvendes på den danske Wikipedia.
ordinær kursiv udtale translitteration
ISO/R 9
translitteration
engelsk
translitteration
dansk
А а А а [a] a a a
Б б Б б [b], (foran и, е, я, ю) [b'] b b b
В в В в [v], (foran и, е, я, ю) [v'] v v v
Г г Г г [g], (foran и, е, я, ю) [g'] g g g
Д д Д д [d], (foran и, е, я, ю) [d'] d d d
Е е Е е [jæ], (efter kons.) [æ]
tryksvagt [ji], (efter kons.) [i], (efter ш, ж, ц) y
e ye, e je, (efter kons., ь, ъ) e
Ё ё Ё ё [jo], (efter kons.) [o] ë yo, e jo, (efter ч, ш, щ) o
Ж ж Ж ж [ž] ž zh sj (se nedenfor)
З з З з [z], (foran и, е, я, ю) [z'] z z s (se nedenfor)
И и И и [i], (efter ь) [ji], (efter ш, ж, ц) [y] i i i, (efter ь) ji
Й й Й й [j] j y j
К к К к [k], (foran и, е, я, ю) [k'] k k k
Л л Л л [l], (foran и, е, я, ю) [l'] l l l
М м М м [m], (foran и, е, я, ю) [m'] m m m
Н н Н н [n], (foran и, е, я, ю) [n'] n n n
О о О о [o]
tryksvagt [a]
o o o
П п П п [p], (foran и, е, я, ю) [p'] p p p
Р р Р р [r], (foran и, е, я, ю) [r'] r r r
С с С с [s], (foran и, е, я, ю) [s'] s s s
Т т Т т [t], (foran и, е, я, ю) [t'] t t t
У у У у [u] u u u
Ф ф Ф ф [f], (foran и, е, я, ю) [f'] f f f
Х х Х х [x], (foran и, е, я, ю) [x'] x / ch kh ch
Ц ц Ц ц [ts] c ts ts
Ч ч Ч ч [tš] č ch tj
Ш ш Ш ш [š] š sh sj
Щ щ Щ щ [š:] šč shch sjtj
Ъ ъ Ъ ъ stumt (kaldes "hårdt tegn") "    
Ы ы Ы ы [y] (den russiske vokal er kortere end den danske) y y y
Ь ь Ь ь ['] (kaldes "blødt tegn") '    
Э э Э э [æ] ė e e
Ю ю Ю ю [ju], (efter kons.) [u] ju yu ju
Я я Я я [ja], (efter kons.) [a] ja ya ja

Ovenstående vejledning for translitteration til dansk er som angivet af Dansk Sprognævn i dennes publikation "Stavning af russiske navne", København, 1970.[1] Af afvigende translitterationer fra dette system ses på dansk også translitterationen af Ж ж (Dansk Sprognævn: Sj sj) til Zj zj samt af З з (Dansk Sprognævn: S s) til Z z. I begge tilfælde afspejler varianterne med Z en skelnen mellem hhv. stemt og ustemt lyd. Denne skelnen findes ikke i dansk udtale, men findes på russisk og f.eks. engelsk. Ж ж (Zj zj) og З з (Z z) afspejler dermed stemte lyde, mens Ш ш (Sj sj) og С с (S s) angiver ustemte lyde.

  1. ^ "www.dsn.dk" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 15. marts 2013. Hentet 20. april 2013.

Eksterne henvisninger

redigér