Kystredningstjenesten

Kystredningstjenesten er en tjeneste under Søværnet, der forestår redningsaktioner på havet fra land. Tjenesten hørte tidligere under Farvandsvæsenet men blev overført til Søværnet den 1. januar 2012 som følge af nedlæggelsen af Farvandsvæsenet.[1]

Kystredningstjenesten
Nymindegab port.jpg
Aktiv 26. marts 1852
Land Danmark Danmark
Værn Naval Ensign of Denmark.svg Søværnet
Rolle Søredning
Overordnet myndighed 3. Eskadre
Størrelse ~ 250 ansatte (inklusiv deltid og frivillige)
21 redningsstationer
Hjemmeside Forsvaret.dk: Kystredningstjenesten
Insignier
Orlogsflag Danmark

HistorieRediger

GenereltRediger

Redningsvæsenet blev oprettet ved lov 26. marts 1852 efter anbefaling fra Christopher Berent Claudi der havde fået ideen efter britisk inspiration. Tjenesten, underlagt indenrigsministeriet, blev delt i to; en nørrejydsk og en bornholmsk. I 1896 blev ansvaret overført til Landbrugsministeriet og allerede i 1906 blev tjenesten igen flyttet, denne gang til marineministeriet. I 1926 blev de to afdelinger slået sammen og fik en samlet organisatiorisk ledelse placeret i København inden tjenesten blev flyttet til Forsvarsministeriet i 1950.

I 1973 blev Redningsvæsenet (omdøbt til Kysteredningstjenesten) sammenlagt med en række andre myndigheder der tilsammen dannede Farvandsvæsenet. Denne konstellation holdt frem til 2012 hvor Farvandsvæsenet blev opløst og Kystredningstjenesten blev overført til Søværnet underlagt 1. Eskadre. [2] I 2019 kom kystredningstjenesten under den nyoprettede 3. Eskadre som følge af forsvarsforliget.

Helt fra da redningsvæsnet blev oprettet i 1852, har den primære drivkraft været lokalområdets fiskere. Dengang satte fiskerne deres liv på spil i deres fritid, og sådan er det delvist også i dag. Op igennem årene er redningsstationernes udstyr blevet opgraderet i sådan en grad, at redningsstationerne sammen med redningshelikopterne er Danmarks primære redningsberedskab.[3]

RedningsbådeRediger

Indtil for 100 år siden brugte man primært 10 årers robåde som redningsbåde. Disse var gjort synkefrie ikraft af deres innovative konstruktion. Bådene var forsynet med både lufttætte kasser og et system, således de var selvlænsende. Bådene blev fragtet fra redningsstationen til kysten ved bruge af heste. I 1914 kom den første motorbåd, og denne blev taget i brug i Skagen. Dernæst fulgte Klitmøller (1916) og Nørre Vorupør (1920). I 1965 blev en helt ny type redningsbåd taget i brug. Denne var udviklet af redningsvæsenet og redningsmændene. Det specielle ved denne var, at den kunne vende sig selv på ret køl, hvis den væltede. De første både af denne type var MRB 34 (motorredningsbåd) i Hvide Sande og MRB 35 i Thyborøn.[4]

OpgaverRediger

Opgaverne er forskellige. Det er ikke kun assistance til skibe i havsnød, eftersøgninger og drukneulykker. Der er også assistance til fiskekuttere med motorproblemer, lystsejlere der er stødt på grund, patientevakueringer fra krydstogtskibe og transport af politiet til søs. [5] Når der er tale om havsnød, så skal kystredningstjenesten stille med det materiel og personel som den råder over, under koordination af Joint Rescue Coordination Centre (JRCC) i Karup, og bistå med søredning i danske farvande.

RedningsstationerRediger

Kystredningstjenesten råder over 21 redningsstationer, fordelt over hele landet:[6]

Station Oprettet Udstyr Billede
Agger 1851 RHIB-740
Unimog redningskøretøj
Anholt 1879
FRB 07
RHIB-480
VW Rockton redningskøretøj
 
MRB-34
Christiansø 1922 RHIB-850
Esbjerg 1907 MRB Niels Iversen
FRB 18
Mercedes Vito Redningskøretøj
Gedser 1925 MRB L.W.Dam
FRB 09
RHIB-480
Ford Ranger Raptor Redningskøretøj
Grenaa 1899 MRB Anna E. Rørbye
FRB 10
Ford Ranger Raptor redningskøretøj
Hanstholm 1851 MRB C.B.Claudi
LRB 22
RHIB-480
Unimog redningskøretøj
Hirtshals 1890 MRB Margrethe Gaardboe
FRB 14
Mercedes Sprinter redningskøretøj
Hvide Sande 1933 MRB Emilie Robin
FRB 15
Mercedes Sprinter Redningskøretøj
 
MRB Emilie Robin
Klintholm 1911 FRB 20
Nexø 1964 MRB Leopold Rosenfeldt
FRB 17
Ford Ranger Raptor redningskøretøj
Nørre Vorupør 1851 MRB-31
RHIB-740
Mercedes Sprinter redningskøretøj
Rømø 1965 FRB 12
RHIB-480
Unimog redningskøretøj
Rønne 1852 MRB Mads Jakobsen
FRB 19
Unimog redningskøretøj
Skagen 1869 MRB Lars Kruse
FRB 08
VW Touareg redningskøretøj
Sæby 1911 FRB 11
Ford Ranger Raptor redningskøretøj
Sønderho 1887 FRB 06
SeaDoo Vandscooter
Ford Ranger Raptor redningskøretøj
Thorsminde 1852 LRB 21
RHIB-740
Touareg Redningskøretøj
 
Thorsminde redningsstation
Thorup Strand 1857 LRB 20
VW Toureg redningskøretøj
Thyborøn 1851 MRB Martha Lerche
FRB 16
Ford Ranger Raptor redningskøretøj
Østerby 1871 MRB Morten Stage
LRB 19
RHIB-480
VW Touareg

Redningsstationernes råder over en del forskelligt materiel:

  • Motorredningsbåd (MRB), der er en 16-23 meter lang lukket redningsbåd
  • Let redningsbåd (LRB), der er en 9-10 meter lang åben redningsbåd
  • Fast rescue boat (FRB), der er en 10,7 meter hurtig åben redningsbåd
  • Gummibåde af typerne RHIB-480, RHIB-740 eller RHIB-850, hvor tallet angiver længden i cm.
  • Redningsbiler af typerne Mercedes Unimog (lastvogn), Mercedes Sprinter, Mercedes Vito, Ford Ranger Raptor, VW Touareg og diverse traktorer.

Eksterne henvisningerRediger

LitteraturRediger

  • Robert Svalgaard: Redningsvæsenet – 125 år, 1977, ISBN 87-980556-0-7
  • Arne Baltesen: Kystredningsstation Nørre Vorupør gennem 130 år, 1982
  • Alan Hjorth Rasmussen; 'Grete Tuxen Andersen: Døgnet rundt – året rundt : Esbjerg Redningsstation 1907-2007, 2007

ReferencerRediger

  1. ^ Forsvaret.dk: Forsvaret overtager opgaver fra Farvandsvæsenet
  2. ^ rstronne.dk: Redningsvæsenet En enkelt mand (Webside ikke længere tilgængelig)
  3. ^ https://www.soefart.dk/article/view/586141/her_er_havets_professionelle_redningsmaend
  4. ^ Kystredningsstation
  5. ^ https://www.grenaahavn.dk/nyheder/vis/kystredning-altid-beredt-paa-grenaa-havn/
  6. ^ "kystredning.dk/stationer". Arkiveret fra originalen 16. februar 2015. Hentet 30. januar 2013.

Eksterne linksRediger

 Spire
Denne artikel om beredskabet er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.