Kystredningstjenesten

Kystredningstjenesten er en tjeneste under Søværnet, der udfører redningsaktioner på havet fra land. Tjenesten hørte tidligere under Farvandsvæsenet, men blev overført til Søværnet den 1. januar 2012 som følge af nedlæggelsen af Farvandsvæsenet.[1]

Kystredningstjenesten
Aktiv 26. marts 1852
Land Danmark Danmark
Værn  Søværnet
Rolle Søredning
Overordnet myndighed 3. Eskadre
Størrelse ~ 250 ansatte (inklusiv deltid og frivillige)
21 redningsstationer
Hjemmeside Forsvaret.dk: Kystredningstjenesten
Insignier
Orlogsflag Danmark

Historie redigér

Generelt redigér

Redningsvæsenet blev oprettet ved lov 26. marts 1852 efter anbefaling fra Christopher Berent Claudi, der havde fået ideen efter britisk inspiration. Tjenesten, underlagt indenrigsministeriet, blev delt i to; en nørrejydsk og en bornholmsk. I 1896 blev ansvaret overført til Landbrugsministeriet, og allerede i 1906 blev tjenesten igen flyttet, denne gang til marineministeriet. I 1926 slog man de to afdelinger sammen og en samlede ledelsen i København, inden tjenesten blev flyttet til Forsvarsministeriet i 1950.

I 1973 blev Redningsvæsenet (omdøbt til Kysteredningstjenesten) sammenlagt med en række andre myndigheder, der tilsammen dannede Farvandsvæsenet. Denne konstellation holdt frem til 2012, hvor Farvandsvæsenet blev opløst, og Kystredningstjenesten overførtes til Søværnet under 1. Eskadre. [2] I 2019 kom kystredningstjenesten under den nyoprettede 3. Eskadre som følge af forsvarsforliget.

Helt fra da redningsvæsnet blev oprettet i 1852, har den primære drivkraft været lokalområdets fiskere. Med årene er redningsstationernes udstyr blevet opgraderet, så redningsstationerne sammen med redningshelikopterne i dag udgør Danmarks primære redningsberedskab.[3]

Redningsbåde redigér

Indtil for 100 år siden brugte man primært 10-årers robåde som redningsbåde. Disse var gjort synkefrie ikraft af deres innovative konstruktion. Bådene var forsynet med både lufttætte kasser og et system, således de var selvlænsende. Bådene blev fragtet fra redningsstationen til kysten på en vogn trukket af heste. I 1914 tog man den første motorbåd i brug i Skagen. siden fulgte Klitmøller (1916) og Nørre Vorupør (1920). I 1965 fik man en helt ny type redningsbåd, og den var udviklet af redningsvæsenet og redningsmændene. Det særlige var, at den kunne vende sig selv på ret køl, hvis den kæntrede. De første både af denne type var MRB 34 (motorredningsbåd) i Hvide Sande og MRB 35 i Thyborøn.[4]

Opgaver redigér

Kystredningstjenesten yder assistance til skibe i havsnød, eftersøgninger og drukneulykker. Andre opgaver kan være at hjælpe i tilfælde, hvor en fiskekutter har motorproblemer, lystsejlere, der er stødt på grund, patientevakueringer fra krydstogtskibe og transport af politiet til søs. [5] Når der er tale om havsnød, skal kystredningstjenesten stille med det materiel og personel, den råder over, og i Danmark ledes og koordineres søredningsoperationer af Joint Rescue Coordination Centre (JRCC) i Karup.

Redningsstationer redigér

Kystredningstjenesten råder over 21 redningsstationer, fordelt over hele landet:[6]

Station Oprettet Udstyr Billede
Agger 1851 RHIB-740
Unimog redningskøretøj
Anholt 1879 FRB 07
VW Rockton redningskøretøj
Christiansø 1922 RHIB-850
Esbjerg 1907 MRB Niels Iversen
FRB 18
Ford Ranger Raptor Redningskøretøj
 
FRB 18 med havarist
Gedser 1925 MRB L.W.Dam
FRB 09
RHIB-480
Ford Ranger Raptor Redningskøretøj
Grenaa 1899 MRB Anna E. Rørbye
FRB 10
Ford Ranger Raptor redningskøretøj
Hanstholm 1851 MRB C.B.Claudi
FRB 11
RHIB-480
Unimog redningskøretøj
Hirtshals 1890 MRB Margrethe Gaardboe
FRB 14
Ford Ranger Raptor Redningskøretøj
Hvide Sande 1933 MRB Emilie Robin
FRB 15
Mercedes Sprinter Redningskøretøj
 
MRB Emilie Robin
Klintholm 1911 FRB 20
Nexø 1964 MRB Leopold Rosenfeldt
FRB 17
Ford Ranger Raptor redningskøretøj
Nørre Vorupør 1851 LRB 22
RHIB-740
Mercedes Sprinter redningskøretøj
Rømø 1965 FRB 12
RHIB-480
Unimog redningskøretøj
Rønne 1852 MRB Mads Jakobsen
FRB 19
Unimog redningskøretøj
Skagen 1869 MRB Lars Kruse
FRB 08
Ford Ranger Raptor Redningskøretøj
Sæby 1911 FRB 22
Ford Ranger Raptor redningskøretøj
Sønderho 1887 FRB 06
SeaDoo Vandscooter
Ford Ranger Raptor redningskøretøj
Thorsminde 1852 LRB 21
RHIB-740
Ford Ranger Raptor Redningskøretøj
 
Thorsminde redningsstation
Thorup Strand 1857 LRB 20
Ford Ranger Raptor Redningskøretøj
Thyborøn 1851 MRB Martha Lerche
FRB 16
Ford Ranger Raptor redningskøretøj
Østerby 1871 MRB Morten Stage
LRB 19
RHIB-480
Ford Ranger Raptor Redningskøretøj

Redningsstationernes råder over en del forskelligt materiel:

  • Motorredningsbåd (MRB), der er en 16-23 meter lang lukket redningsbåd.
  • Let redningsbåd (LRB), der er en 9-10 meter lang åben redningsbåd.
  • Fast rescue boat (FRB), der er en hurtig åben redningsbåd på 10,7 meter eller 12,2 meter.
  • Gummibåde af typerne RHIB-480, RHIB-740 eller RHIB-850, hvor tallet angiver bådens længde i centimeter.
  • Redningsbiler af typerne Mercedes Unimog (lastvogn), Mercedes Sprinter, Ford Ranger Raptor og traktorer.

Eksterne henvisninger redigér

Litteratur redigér

  • Robert Svalgaard: Redningsvæsenet – 125 år, 1977, ISBN 87-980556-0-7
  • Arne Baltesen: Kystredningsstation Nørre Vorupør gennem 130 år, 1982
  • Alan Hjorth Rasmussen; 'Grete Tuxen Andersen: Døgnet rundt – året rundt : Esbjerg Redningsstation 1907-2007, 2007

Referencer redigér

  1. ^ Forsvaret.dk: Forsvaret overtager opgaver fra Farvandsvæsenet
  2. ^ rstronne.dk: Redningsvæsenet En enkelt mand (Webside ikke længere tilgængelig)
  3. ^ https://www.soefart.dk/article/view/586141/her_er_havets_professionelle_redningsmaend
  4. ^ Kystredningsstation
  5. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 13. februar 2021. Hentet 29. september 2020.
  6. ^ "kystredning.dk/stationer". Arkiveret fra originalen 16. februar 2015. Hentet 30. januar 2013.

Eksterne links redigér

 Spire
Denne artikel om beredskabet er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.