Lægbuddhist

er almindelige praktiserende buddhister, der ikke er munke og nonner.

Lægbuddhister (lægfolk; husholdere) er de almindelige praktiserende buddhister, der ikke er munke og nonner. Lægfolk lever et almindeligt liv med civil uddannelse, arbejde og familie. Samtidig mediterer de og arbejder med at integrere buddhismen i deres dagligdag. Lægbuddhister indgår især i Østen i et samspil med munke og nonner, hvor det er lægfolkene, der yder økonomisk støtte til klostrene. Hovedparten af verdens buddhister er lægfolk.

Buddha skelnede mellem lægfolk og munke, og sagde blandt andet: "det er ikke muligt for én beskæftiget med husholderens liv at praktisere den fulde dhamma, som det er for en munk." Derfor er der forskellige belæringer og regler for munke og nonner og lægfolk.[1]

Buddha skelnede også mellem lægfolk (upāsaka/upāsikā for mænd/kvinder) og dydige lægfolk ("upāsaka sīlavā hotīti" - "lægmand, som er dydig").[2][3][4][5] Lægfolk tager tilflugt i "de tre grundpiller" (se nedenfor), mens dydige lægfolk også overholder de fem forskrifter (se også nedenfor).[6]

De tre grundpillerRediger

Ligesom munke og nonner tager lægfolk tilflugt[7] i de tre grundpiller[8] i buddhismen:

  1. Buddha
  2. Den buddhistiske lære (dhamma)
  3. De hellige (sangha)

Sangha'en består af munke og nonner (bhikkhu-sangha og bhikkhuni-sangha), men kan også være en betegnelse for gode buddhister (ariya-sangha, "de ædle").[9][10]

De fem forskrifterRediger

Lægfolk følger som udgangspunkt fem forskrifter:[11]

  1. At afstå fra at dræbe levende væsner
  2. At afstå fra at tage, hvad der ikke bliver givet
  3. At afstå fra seksuel uterlighed
  4. At afstå fra forkert talemåde
  5. At afstå fra at bruge rusmidler, som fører til uforsigtighed

Karriere som lægbuddhistRediger

Lægbuddhister bør i følge Buddha ikke beskæftige sig med handel med våben, mennesker (slaver), kød, rusmidler og gift.[12]

Buddha fortæller ved to andre lejligheder henholdsvis en soldat og en skuespiller, at deres arbejde ikke fører til gode genfødsler.[13][14][15][16]

Det er ikke klart, om det er selve arbejdet, der ikke fører til gode genfødsler eller om det er henholdsvis troen på en genfødsel som krigsgud (eller i selskab med krigsguderne), henholdsvis som "leende deva" (eller i selskab med leende deva'er), der hindrer en god genfødsel.

Til både soldaten og skuespilleren siger Buddha, at deres tro på genfødsel blandt deva'er er forkert forståelse, og en person med forkert forståelse vil blive genfødt i et helvede eller som et dyr. Det siges ikke direkte, at karrieren som soldat eller skuespiller medfører en sådan genfødsel.

Til gengæld siger han til soldaten, at hvis man går i krig og bestræber sig på at dræbe andre, og under de bestræbelser selv dør, bliver man genfødt i et helvede - "helvedet for soldater, der døde i kamp".

Tilsvarende siger han til skuespilleren, at en skuespiller, der er beruset og skødesløs og får andre til at være berusede og skødesløse, vil blive genfødt i "det leende helvede".

Økonomi som lægbuddhistRediger

Buddha anerkendte, at lægbuddhister kan ønske sig at skabe en formue, og opfordrede endda til det.

"Der er fire typer glæde, der kan opnås i den passende sæson, til passende tider, af en husholder, som nyder sansernes glæde. Hvilke fire? Glæden ved at have, glæden ved formue, glæden ved gældfrihed og glæden ved skyldfrihed.", fortalte han husholderen Anāthapiṇḍika.[17][18]

Til gengæld gav Buddha belæringer om, hvordan formuen bør bruges. Han opfordrede til, at man bruger sin formue til at sikre sig selv, sin forretning og sin familie gennem opsparing, ligesom han opfordrede til at bruge sine midler til glæde for venner, kolleger, familien, læremestrene osv.[19][20][21]

Som noget særskilt rådede Buddha til, at man samler sig en formue, inden man stifter familie:

"Den vise, begavet med dyd, lyser som en brændende ild,

samler formue som bier samler honning, og dynger det sammen som en myretue.

Når formuen er samlet, kan familie- og husholderliv følge. "

Samme sted råder Buddha til at dele sine midler op i fire dele:

"Ved at dele sin formue i fire, kan sandt venskab trives;

Én del bør nydes;

to dele investeres i forretning;

og den fjerde sættes til side som værn mod fremtidig ulykke. "[22]

Deri ligger ikke en opfordring til eller accept af grådighed. Buddha advarede generelt mod grådighed og mod at binde sig til sine besiddelser:

"End ikke hvis det regnede med guldmønter, ville vi få nok af sanselige glæder

'Det fører til stress, det fører ikke til megen lykke" - velvidende dette finder den vise

ingen fornøjelse i selv himmelske sanselige glæder.

Han er en, der finder fornøjelse i udslukningen af trang,

en discipel af Den Selvoplyste."[23]

Buddha sagde også, at en formue bliver spildt, når den ikke bruges korrekt - se Samyutta Nikaya nr. 3.19, Aputtaka Sutta.[24][25]

I Majjhima Nikaya nr. 14, Cula-dukkhakkhandha Sutta, kaldes grådighed en "forurening af sindet",[26] og i Anguttara Nikaya nr. 3.69, Mula Sutta, siger Buddha, at grådighed er én af de tre rødder til forkerte handlinger (sammen med aversion/modvilje og vildfarelse).[27]

FamilielivRediger

Familiemedlemmernes pligterRediger

Ved enkelte lejligheder omtalte Buddha familiemedlemmernes forpligtelser overfor hinanden. I Sigalovada Sutta (se nedenfor) omtales både børns pligter overfor forældrene og omvendt. Der nævnes fem pligter for børnene, og fem for forældrene, og de modsvarer hinanden:

Barnet respekterer forældrene ved Forældreren respekterer barnet ved
1 at støtte dem, som de støttede en at hindre en i at handle forkert
2 at gøre sin pligt over for dem at guide en mod at handle rigtigt
3 at føre familien og dens traditioner videre at sørge for ens uddannelse
4 at fortjene sin arv at støtte ens valg af en passende ægtefælle
5 at give donationer på vegne af afdøde familiemedlemmer i passende tid at give en sin arv


Tilsvarende er der fem pligter for husbonden og hustruen. De fem pligter supplerer tilsyneladende i mindre omfang hinanden, end det er tilfældet for forholdet mellem forældre og børn. Der findes dog en vis reciprocitet i rådene:

En ægtemand respekterer sin hustru ved En hustru respekterer sin ægtemand ved
1 at ære hende at være organiseret
2 ikke at være respektløs overfor hende venlighed overfor svigerforældre og hushjælp
3 at være hende tro at være ham tro
4 at give hende medbestemmelse at holde styr på varer i huset
5 at give hende gaver at være god og vedholdende i sine pligter


I Sutta Nipata nr. 6.1, Parabhava Sutta,[28][29] fortæller Buddha en gud (deva), at ens undergang kommer af ikke at tage sig af sine gamle forældre, selvom man har råd til det. Omvendt fortæller han i Sutta Nipata nr. 2.4, Maha-Mangala Sutta[30], at den største velsignelse er at understøtte sine forældre.

Mandens undergangRediger

I Sutta Nipata nr. 6.1, Parabhava Sutta, fortæller Buddha også guden, at ens undergang kommer af ikke at være tilfreds med sin hustru og at blive set med skøger og andre mænds hustruer. Tilsvarende fører det til ens undergang at tage en ung hustru, når man selv er gammel, og miste søvn på grund af sin jalousi over hende. Også her findes et modstykke i Sutta Nipata nr. 6.1, Maha-Mangala Sutta, da Buddha fortæller, at den største velsignelse er at værdsætte sin hustru og sine børn.

Den gode hustruRediger

I Anguttara Nikaya nr. 7.63, Bhariyā Sutta[31][32][33], nævner Buddha syv typer hustru - tre dårlige og fire gode:

Dårlige hustruer:

  1. Hun er som en tyv - hun bruger hans penge uden mådehold
  2. Hun er som en morder - hun udviser foragt for sin mand og prøver at komme af med ham (bogstaveligt talt "prøver at dræbe ham")
  3. Hun er som en hersker - hun er arbejdssky, grådig og doven og hun prøver at dominere sin mand

Gode hustruer:

  1. Hun er som en moder - hun interesserer sig for ham og passer på ham og på hans penge
  2. Hun er som en søster - hun respekterer sin mand og opfylder hans ønsker
  3. Hun er som en ven - hun er glad for at se sin mand og er af god familie (eller er opdraget godt, alt efter oversættelse)
  4. Hun er som en tjener - hun bliver ikke vred på sin mand og er tålmodig, selvom han er hård ved hende

FortolkningerRediger

Hvad der kendetegner den fjerde type "gode hustru" oversættes vidt forskelligt. I en oversættelse må hustruen finde sig i at blive truet: "she has no anger when threatened with violence by the rod",[34] i en anden er hustruen "uden vrede og af frygt for disciplin og straf"[35] og igen i en anden må hun være rolig og ikke blive vred, hvis manden taler hårdt til hende: "She remains calm and does not show any anger although her husband uses some harsh words."[36] Der er heller ikke enighed i oversættelserne om, hvorvidt den gode hustru kan holde sig rolig i forhold til sin mand, eller om der er tale om, at hun generelt kan forholde sig rolig hvis truet med vold.

Eksempler på oversættelser
Fremmedsprog Dansk
Engelsk[37] She has no anger when threatened with violence by the rod.

Without hate or anger,

she endures her husband and does what he says.

A man’s wife of this sort

is called a wife and a bondservant.

Hun har ingen vrede, når hun trues med vold fra stangen.

Uden had eller vrede,

udholder hun sin mand og gør, hvad han siger.

En mands kone af denne slags

kaldes en kone og en tjener.

Engelsk alternativ[38] There is a wife who is like a handmaid.

She behaves as an understanding wife

when her shortcomings are pointed out.

She remains calm and does not show any anger

although her husband uses some harsh words.

She is obedient to her husband's wishes.

Der er en kone, der er som en tjenestepige.

Hun opfører sig som en forstående kone,

når hendes mangler påpeges.

Hun forbliver rolig og viser ikke nogen vrede,

selvom hendes mand bruger nogle hårde ord.

Hun er lydig overfor sin mands ønsker.

Tysk[39] Die ohne Zorn ist und aus Furcht vor Zucht und Strafe

dem Gatten willig nachgibt ohne Herzensgroll

und ohne jeden Haß des Gatten Willen tut:

Solch eine Gattin, die dem Mann beschieden ist,

mag eine Dienerin mit Recht man nennen.

Hun er uden vrede og af frygt for disciplin og straf

giver hun frivilligt efter for manden uden harme

og uden noget had mod mandens vilje:

En sådan kone, der tildeles manden

kan med rette kaldes en tjener.

Spansk[40] Aquella que se mantiene paciente y tranquila,

Cuando se ve amenazada por la vara,

Tolera a su marido con una mente libre de odio,

Paciente, sumisa a la voluntad de su marido:

Una esposa así, se llama esposa como esclava.

Den der forbliver tålmodig og rolig,

når hun trues af pinden,

tåler hendes mand med et had-frit sind,

tålmodig, underdanig efter sin mands vilje:

En sådan kone kaldes en slavekone.

Russisk[41] Та, что всегда спокойна, терпит всё,

Даже когда ей палкой угрожают,

С умом беззлобным терпит мужа своего,

Всё сносит, подчиняясь воле мужа:

Жена такая называется «рабыней».

Den, der altid er rolig, udholder alt,

selv når de truer hende med en pind,

med et tålmodigt sind udholder hun sin mand,

underdanig i at adlyde sin mands vilje:

En sådan kone kaldes en "slave."


Af Khuddaka Nikaya nr. 2, Dhammapada X, Dandavagga Sutta, fremgår til gengæld:

"Tal ikke hårdt til nogen, eller ordene vil kastes tilbage til dig. Stridbar tale er smertefuld, for du bliver selv ramt af stænger", og

"Den, der bruger en stang mod levende væsner, som ønsker fred, når vedkommende selv ønsker fred, finder ingen fred efter døden."[42]

Der er med andre ord betydelig plads til fortolkning. Set i forhold til den øvrige lære, kan det dog med en vis sikkerhed siges, at der ikke i Bhariyā Sutta findes en opfordring til, at nogen (ægtemanden eller andre) taler hårdt til eller truer andre - heller ikke selvom "den gode hustru" ikke ville lade sig påvirke deraf.

Sutta'er om lægfolk i buddhismenRediger

Buddha uddybede i flere sutta'er, hvordan lægfolk bør bestræbe sig på at leve:

Digha Nikaya nr. 31, Sigalovada SuttaRediger

Buddha møder den unge husholder (lægmand) Sikala og lærer ham om husholderens pligter. [43][44]

Anguttara Nikaya nr. 4.255, Kula SuttaRediger

Buddha fortæller, hvordan familier kan bevare deres formue.[45]

Anguttara Nikaya nr. 4.60 - 62, Anana SuttaRediger

Anāthapiṇḍika belæres om, hvordan man opnår formue, berømmelse, et langt liv, en god genfødsel og om brugen af ens formue.[46][47][48]

Anguttara Nikaya nr. 5.177, Vanijja SuttaRediger

Buddha oplister fem områder, som lægbuddhister ikke bør beskæftige sig med som levevej.[49]

Anguttara Nikaya nr. 5.41, Adiya SuttaRediger

Svarer i sit indhold stort set til Anana Sutta. [50]

Anguttara Nikaya nr. 7.63, Bhariyā SuttaRediger

Buddha omtaler syv typer hustru.[51][52][53]

Anguttara Nikaya nr. 8.26, Jivaka SuttaRediger

Jivaka spørger Buddha, hvornår man er en lægmand.[54]

Anguttara Nikaya nr. 8.54, Dighajanu (Vyagghapajja) SuttaRediger

Buddha belærer Dighajanu om, hvordan husholdere bør leve.[55]

Anguttara Nikaya nr. 11.13, Mahanama SuttaRediger

Mahanama spørger, hvor han skal være (i sindet), når Buddha rejser videre.[56][57]

Samyutta Nikaya nr. 3.19, Aputtaka SuttaRediger

En rig husholder er afgået ved døden uden arvinger, og hans formue går til kongen. Buddha siger, at en formue spildes, når den ikke bruges korrekt.[58][59]

Samyutta Nikaya nr. 42.2, Talaputa SuttaRediger

Skuespilleren Talaputa belæres af Buddha om ret forståelse.[60][61]

Samyutta Nikaya nr. 42.3, Yodhajiva SuttaRediger

Soldaten Yodhajiva belæres af Buddha om ret forståelse.[62][63]

Khuddaka Nikaya nr. 5, Sutta Nipata nr. 1.6, Parabhava SuttaRediger

En gud instrueres af Buddha i hvad, der er årsag til ens undergang.[64]

Khuddaka Nikaya nr. 5, Sutta Nipata nr. 2.14, Dhammika SuttaRediger

Buddha instruerer Dhammika i passende opførsel for lægfolk og munke.[65]

Khuddaka Nikaya nr. 5, Sutta Nipata nr. 2.4, Maha-Mangala SuttaRediger

En gud instrueres af Buddha i hvad, der er den største velsignelse. Samme historie er gengivet i Khuddaka Nikaya nr. 1, Khuddakapatha nr. 5, Mangala Sutta.[66][67]

Eksempel fra Sigalovada SuttaRediger

Belæringen indledes med 14 råd. [43][44]

De første fire råd er i store træk en gentagelse af fire af de fem leveregler:

  1. Undlad at skade levende væsner
  2. Undlad at tage, hvad der ikke bliver givet
  3. Undlad falsk tale
  4. Undlad seksuel uterlighed (eksemplificeret som det, at søge en andens partner)

De næste fire råd omhandler de fire rødder til skadelige handlinger:

  1. Begær
  2. Had
  3. Vildfarelse
  4. Frygt

De sidste seks råd handler om, hvordan man undgår at spilde sin formue og få sig et ondt rygte:

  1. Løssluppenhed på grund af beruselse
  2. Flakke omkring på upassende tidspunkter
  3. Frekventere underholdning[68] eller at have for vane at feste[69]
  4. Spilleafhængighed (ludomani)
  5. Dårligt selskab
  6. Dovenskab

Nummer to frarådes fordi "man er ikke beskyttet, ens hus og familie er ikke beskyttet, man risikerer at blive beskyldt for forbrydelser, der spredes rygter om én, man møder mange problemer".

Nummer tre har to væsentligt forskellige oversættelser, men begge handler om overdrevent fokus på fest og/eller underholdning.


Herefter fortæller Buddha om fire slags gode venner:

  1. Hjælperen - beskytter dig og din formue, når du er sårbar, og hjælper mere end det, du beder om
  2. Den vedholdende - holder dine hemmeligheder, deler sine hemmeligheder med dig og er der altid for dig
  3. Mentoren - hindrer dig i at handle forkert og hjælper dig til at handle korrekt
  4. Den godhjertede - er ikke glad, når det går dig skidt, er glad, når det går dig godt, opmuntrer andre til at tale pænt om dig og forhindrer andre i at tale dårligt om dig


Næstefter fortæller Buddha, hvordan man bør opføre sig overfor forskellige medmennesker.

Først, hvordan man som barn respekterer sine forældre:

  1. Ved at støtte dem, som de støttede en
  2. Ved at gøre sin pligt over for dem
  3. Ved at føre familien og dens traditioner videre
  4. Ved at fortjene sin arv
  5. Ved at give donationer på vegne af afdøde familiemedlemmer

Så hvordan forældrene bør sørge for deres børn:

  1. Ved at hindre en i at handle forkert
  2. Ved at guide en mod at handle rigtigt
  3. Ved at sørge for ens uddannelse
  4. Ved at støtte ens valg af en passende ægtefælle
  5. Ved i passende tid at give en sin arv

Dernæst hvordan en elev/studerende respekterer sin underviser:

  1. Ved at rejse sig for dem
  2. Ved at passe sin undervisning
  3. Ved at ønske at lære
  4. Ved at tjene dem som det er passende
  5. Ved at følge instruktioner

Og hvordan undervisere respekterer deres elever/studerende:

  1. Ved at træne sig i selv-disciplin
  2. Ved at sikre sig, at undervisningen er forstået
  3. Ved at undervise i alle dele af faget
  4. Ved at introducere deres venner og kolleger
  5. Ved at yde beskyttelse i alle henseender

Så hvordan en ægtemand respekterer sin hustru:

  1. Ved at ære hende
  2. Ved ikke at være respektløs overfor hende
  3. Ved at være hende tro
  4. Ved at give hende medbestemmelse
  5. Ved at give hende gaver

Og hvordan en hustru respekterer sin ægtemand:

  1. Ved at være organiseret
  2. Ved venlighed overfor svigerforældre og hushjælp
  3. Ved at være ham tro
  4. Ved at holde styr på varer i huset
  5. Ved at være god og vedholdende i sine pligter

Dernæst hvordan man respekterer sine venner og kolleger:

  1. Ved gavmildhed
  2. Ved venlige ord
  3. Ved at handle for deres velfærd
  4. Ved upartiskhed
  5. Ved ærlighed

Og hvordan venner og kolleger viser respekt for dig:

  1. Ved at beskytte en, når man er sårbar
  2. Ved at beskytte ens helbred
  3. Ved at være et tilflugtssted, når man er bange
  4. Ved ikke at forlade en, når det går en skidt
  5. Ved at ære ens efterkommere

Så hvordan en arbejdsgiver respekterer sine ansatte:

  1. Ved at fordele arbejde efter kompetence
  2. Ved at tilbyde løn og mad
  3. Ved at tage sig af de syge
  4. Ved at dele særlige goder
  5. Ved at give passende fri fra arbejde

Og hvordan ansatte respekterer deres arbejdsgiver:

  1. Ved at være villig til at starte tidligt og
  2. tage fri sent, når det er nødvendigt
  3. Ved kun at tage det, der bliver givet
  4. Ved at gøre arbejdet godt
  5. Ved at sørge for et godt rygte

Dernæst hvordan man respekterer asketikere og brahman (her som præster, brahmin):

  1. Ved venlige handlinger,
  2. tale og
  3. tanker
  4. Ved at have en åben dør
  5. Ved at sørge for deres materielle behov

Og endeligt, hvordan asketikere og brahman (brahmin) respekterer lægfolk:

  1. Ved at forhindre en i at handle forkert
  2. Ved at guide en til gode handlinger
  3. Ved at tænke godhjertet
  4. Ved at fortælle en, hvad man bør vide
  5. Ved at uddybe, hvad man allerede ved
  6. Ved at vise vejen til himlene

ReferencerRediger

  1. ^ https://www.accesstoinsight.org/tipitaka/kn/snp/snp.2.14.irel.html
  2. ^ https://dsalsrv04.uchicago.edu/cgi-bin/app/pali_query.py?qs=Bhavati&searchhws=yes
  3. ^ https://dsalsrv04.uchicago.edu/cgi-bin/app/pali_query.py?qs=Up%C4%81saka&searchhws=yes
  4. ^ https://accesstoinsight.org/tipitaka/sltp/AN_IV_utf8.html#pts.222
  5. ^ https://dsalsrv04.uchicago.edu/cgi-bin/app/pali_query.py?qs=S%C4%ABlavant&searchhws=yes
  6. ^ https://www.dhammatalks.org/suttas/AN/AN8_26.html
  7. ^ https://accesstoinsight.org/tipitaka/an/an08/an08.026.than.html
  8. ^ https://www.accesstoinsight.org/ptf/tisarana.html
  9. ^ https://www.accesstoinsight.org/ptf/sangha.html
  10. ^ https://www.accesstoinsight.org/tipitaka/an/an11/an11.012.than.html#recall-Sangha
  11. ^ https://www.accesstoinsight.org/ptf/dhamma/sila/pancasila.html
  12. ^ https://www.accesstoinsight.org/tipitaka/an/an05/an05.177.than.html
  13. ^ https://www.accesstoinsight.org/tipitaka/sn/sn42/sn42.002.than.html
  14. ^ https://www.dhammatalks.org/suttas/SN/SN42_2.html
  15. ^ https://www.accesstoinsight.org/tipitaka/sn/sn42/sn42.003.than.html
  16. ^ https://www.dhammatalks.org/suttas/SN/SN42_3.html
  17. ^ https://www.dhammatalks.org/suttas/AN/AN4_62.html
  18. ^ https://www.accesstoinsight.org/tipitaka/an/an04/an04.062.than.html
  19. ^ https://suttacentral.net/an4.61/en/sujato
  20. ^ https://www.accesstoinsight.org/tipitaka/sn/sn03/sn03.019.than.html
  21. ^ https://www.dhammatalks.org/suttas/SN/SN3_19.html
  22. ^ https://www.accesstoinsight.org/tipitaka/dn/dn.31.0.ksw0.html
  23. ^ https://www.accesstoinsight.org/tipitaka/kn/dhp/dhp.14.than.html
  24. ^ https://www.accesstoinsight.org/tipitaka/sn/sn03/sn03.019.than.html
  25. ^ https://www.dhammatalks.org/suttas/SN/SN3_19.html
  26. ^ https://www.accesstoinsight.org/tipitaka/mn/mn.014.than.html
  27. ^ https://www.accesstoinsight.org/tipitaka/an/an03/an03.069.than.html
  28. ^ https://www.accesstoinsight.org/tipitaka/kn/snp/snp.1.06.nara.html
  29. ^ https://www.accesstoinsight.org/tipitaka/kn/snp/snp.1.06.piya.html
  30. ^ https://www.accesstoinsight.org/tipitaka/kn/snp/snp.2.04.nara.html
  31. ^ https://suttacentral.net/an7.63/de/nyanatiloka
  32. ^ https://suttacentral.net/an7.63/en/sujato
  33. ^ http://www.buddhanet.net/e-learning/buddhism/lifebuddha/2_11lbud.htm
  34. ^ https://suttacentral.net/an7.63/en/sujato
  35. ^ https://suttacentral.net/an7.63/de/nyanatiloka
  36. ^ http://www.buddhanet.net/e-learning/buddhism/lifebuddha/2_11lbud.htm
  37. ^ https://suttacentral.net/an7.63/en/sujato
  38. ^ http://www.buddhanet.net/e-learning/buddhism/lifebuddha/2_11lbud.htm
  39. ^ https://suttacentral.net/an7.63/de/nyanatiloka
  40. ^ https://suttacentral.net/an7.63/es/isidatta
  41. ^ https://suttacentral.net/an7.63/ru/sv
  42. ^ https://www.accesstoinsight.org/tipitaka/kn/dhp/dhp.10.than.html
  43. ^ a b https://www.accesstoinsight.org/tipitaka/dn/dn.31.0.ksw0.html
  44. ^ a b https://www.accesstoinsight.org/tipitaka/dn/dn.31.0.nara.html
  45. ^ https://www.accesstoinsight.org/tipitaka/an/an04/an04.255.than.html
  46. ^ https://suttacentral.net/an4.60/en/sujato
  47. ^ https://suttacentral.net/an4.61/en/sujato
  48. ^ https://www.dhammatalks.org/suttas/AN/AN4_62.html
  49. ^ https://www.accesstoinsight.org/tipitaka/an/an05/an05.177.than.html
  50. ^ https://www.accesstoinsight.org/tipitaka/an/an05/an05.041.than.html
  51. ^ http://www.buddhanet.net/e-learning/buddhism/lifebuddha/2_11lbud.htm
  52. ^ https://suttacentral.net/an7.63/en/sujato
  53. ^ https://suttacentral.net/an7.63/de/nyanatiloka
  54. ^ https://accesstoinsight.org/tipitaka/an/an08/an08.026.than.html
  55. ^ https://accesstoinsight.org/tipitaka/an/an08/an08.054.than.html
  56. ^ https://accesstoinsight.org/tipitaka/an/an11/an11.013.than.html
  57. ^ https://www.dhammatalks.org/suttas/AN/AN11_13.html
  58. ^ https://www.accesstoinsight.org/tipitaka/sn/sn03/sn03.019.than.html
  59. ^ https://www.dhammatalks.org/suttas/SN/SN3_19.html
  60. ^ https://www.dhammatalks.org/suttas/SN/SN42_2.html
  61. ^ https://www.accesstoinsight.org/tipitaka/sn/sn42/sn42.002.than.html
  62. ^ https://www.accesstoinsight.org/tipitaka/sn/sn42/sn42.003.than.html
  63. ^ https://www.dhammatalks.org/suttas/SN/SN42_3.html
  64. ^ https://www.accesstoinsight.org/tipitaka/kn/snp/snp.1.06.nara.html
  65. ^ https://www.accesstoinsight.org/tipitaka/kn/snp/snp.2.14.irel.html
  66. ^ https://www.accesstoinsight.org/tipitaka/kn/khp/khp.5.nara.html
  67. ^ https://www.accesstoinsight.org/tipitaka/kn/snp/snp.2.04.nara.html
  68. ^ https://www.accesstoinsight.org/tipitaka/dn/dn.31.0.nara.html
  69. ^ https://www.accesstoinsight.org/tipitaka/dn/dn.31.0.ksw0.html