Lægbuddhist

er almindelige praktiserende buddhister, der ikke er munke og nonner.
Broom icon.svgDenne side virker ikke som en encyklopædisk artikel
Du kan se hvad Wikipedia er og ikke er og hjælpe ved at omskrive den til en konkret og dokumenteret beskrivelse af fakta.

Lægbuddhister (lægfolk; husholdere) er de almindelige praktiserende buddhister, der ikke er munke og nonner. Lægfolk lever et almindeligt liv med civil uddannelse, arbejde og familie. Samtidig mediterer de og arbejder med at integrere buddhismen i deres dagligdag. Lægbuddhister indgår især i Østen i et samspil med munke og nonner, hvor det er lægfolkene, der yder økonomisk støtte til klostrene. Hovedparten af verdens buddhister er lægfolk.

Buddha skelnede mellem lægfolk og munke, og sagde blandt andet: "det er ikke muligt for én beskæftiget med husholderens liv at praktisere den fulde dhamma, som det er for en munk." Derfor er der forskellige belæringer og regler for munke og nonner og lægfolk.[1]

Buddha skelnede også mellem lægfolk (upāsaka/upāsikā for mænd/kvinder) og dydige lægfolk ("upāsaka sīlavā hotīti" - "lægmand, som er dydig").[2][3][4][5] Lægfolk tager tilflugt i "de tre grundpiller" (se nedenfor), mens dydige lægfolk også overholder de fem forskrifter (se også nedenfor).[6]

De tre grundpillerRediger

Ligesom munke og nonner tager lægfolk tilflugt[7] i de tre grundpiller[8] i buddhismen:

  1. Buddha
  2. Den buddhistiske lære (dhamma)
  3. De hellige (sangha)

Sangha'en består af munke og nonner (bhikkhu-sangha og bhikkhuni-sangha), men kan også være en betegnelse for gode buddhister (ariya-sangha, "de ædle").[9][10]

De fem forskrifterRediger

Lægfolk følger som udgangspunkt fem forskrifter:[11]

  1. At afstå fra at dræbe levende væsner
  2. At afstå fra at tage, hvad der ikke bliver givet
  3. At afstå fra seksuel uterlighed
  4. At afstå fra forkert talemåde
  5. At afstå fra at bruge rusmidler, som fører til uforsigtighed

Karriere som lægbuddhistRediger

Ret levemådeRediger

En person kan i henhold til Anguttara Nikaya 8.55, Ujjaya Sutta[12] opnå glæde i dette liv ved at beskæftige sig med arbejde såsom landbrug, handel, bueskydning, tjeneste i staten eller i en af professionerne. Det er ikke nærmere specificeret, hvad professionerne er. I samme belæring understreger Buddha dog, at hvis man også ønsker glæde i fremtidige liv, skal man overholde de fem forskrifter. Dette vil i sig selv udelukke visse erhverv, eller i hvert fald visse opgaver.

Forkert levemådeRediger

Lægbuddhister bør ifølge Buddha ikke beskæftige sig med handel med våben, mennesker (slaver), kød, rusmidler og gift.[13]

Soldater og skuespillereRediger

Buddha fortæller henholdsvis en soldat og en skuespiller, at deres arbejde ikke fører til gode genfødsler.[14][15][16][17]

Det er ikke klart, om det er selve arbejdet, der ikke fører til gode genfødsler eller om det er henholdsvis troen på en genfødsel som krigsgud (eller i selskab med krigsguderne), henholdsvis som "leende deva" (eller i selskab med leende deva'er), der hindrer en god genfødsel.

Til både soldaten og skuespilleren siger Buddha, at deres tro på genfødsel blandt deva'er er forkert forståelse, og en person med forkert forståelse vil blive genfødt i et helvede eller som et dyr. Det siges ikke direkte, at karrieren som soldat eller skuespiller medfører en sådan genfødsel.

Til gengæld siger han til soldaten, at hvis man går i krig og bestræber sig på at dræbe andre, og under de bestræbelser selv dør, bliver man genfødt i et helvede - "helvedet for soldater, der døde i kamp".

Tilsvarende siger han til skuespilleren, at en skuespiller, der er beruset og skødesløs og får andre til at være berusede og skødesløse, vil blive genfødt i "det leende helvede".

Økonomi som lægbuddhistRediger

Brug af pengeRediger

"Der er fire typer glæde, der kan opnås i den passende sæson, til passende tider, af en husholder, som nyder sansernes glæde. Hvilke fire? Glæden ved at have, glæden ved formue, glæden ved gældfrihed og glæden ved skyldfrihed", fortalte Buddha husholderen Anāthapiṇḍika.[18][19]

Buddha gav også belæringer om, hvordan formuen bør bruges. Han opfordrede til, at man bruger sin formue til at sikre sig selv, sin forretning og sin familie gennem opsparing, ligesom han opfordrede til at bruge sine midler til glæde for sig selv, venner, kolleger, familien, læremestrene osv.[20][21][22]

Derudover opfordrede Buddha i Anguttara Nikaya 8.55, Ujjaya Sutta[23] til at leve økonomisk balanceret, så ens udgifter ikke overstiger indtægterne. Omvendt bør man heller ikke leve under evne. Udgifter og indtægter bør passe sammen, så man lever med en passende, afbalanceret økonomi.

I samme belæring nævnte Buddha fire kilder, som dræner ens økonomi: at være en skørtejæger, at drikke, at spille hasardspil og at have dårlige venner, kompagnoner og bekendte.

OpsparingRediger

Som noget særskilt rådede Buddha til, at man samler sig en formue, inden man stifter familie:

"Den vise, begavet med dyd, lyser som en brændende ild,

samler formue som bier samler honning, og dynger det sammen som en myretue.

Når formuen er samlet, kan familie- og husholderliv følge. "

Samme sted råder Buddha til at dele sine midler op i fire dele:

"Ved at dele sin formue i fire, kan sandt venskab trives;

Én del bør nydes;

to dele investeres i forretning;

og den fjerde sættes til side som værn mod fremtidig ulykke. "[24]

GrådighedRediger

Buddha advarede generelt mod grådighed og mod at binde sig til sine besiddelser:

"End ikke hvis det regnede med guldmønter, ville vi få nok af sanselige glæder

'Det fører til stress, det fører ikke til megen lykke" - velvidende dette finder den vise

ingen fornøjelse i selv himmelske sanselige glæder.

Han er en, der finder fornøjelse i udslukningen af trang,

en discipel af Den Selvoplyste."[25]

Buddha sagde også, at en formue bliver spildt, når den ikke bruges korrekt - se Samyutta Nikaya nr. 3.19, Aputtaka Sutta.[21][22]

I Majjhima Nikaya nr. 14, Cula-dukkhakkhandha Sutta, kaldes grådighed en "forurening af sindet",[26] og i Anguttara Nikaya nr. 3.69, Mula Sutta, siger Buddha, at grådighed er én af de tre rødder til forkerte handlinger (sammen med aversion/modvilje og vildfarelse).[27]

FamilielivRediger

Lægbuddhister lever et almindeligt familieliv. Buddha gav ved flere lejligheder råd til, hvordan man bedst kombinerer familieliv og religion. Det ses også, at belæringerne blev givet i et samfund, som adskiller sig en del fra det, en almindelig dansk familie lever i.

Forældre og børnRediger

I Sigalovada Sutta (se nedenfor) omtales både børns pligter overfor forældrene og omvendt. Der nævnes fem pligter for børnene, og fem for forældrene, og de modsvarer hinanden:

Barnet respekterer forældrene ved Forældreren respekterer barnet ved
1 at støtte dem, som de støttede en at hindre en i at handle forkert
2 at gøre sin pligt over for dem at guide en mod at handle rigtigt
3 at føre familien og dens traditioner videre at sørge for ens uddannelse
4 at fortjene sin arv at støtte ens valg af en passende ægtefælle
5 at give donationer på vegne af afdøde familiemedlemmer i passende tid at give en sin arv

I Sutta Nipata nr. 6.1, Parabhava Sutta,[28][29] fortæller Buddha en gud (deva), at ens undergang kommer af ikke at tage sig af sine gamle forældre, selvom man har råd til det. Omvendt fortæller han i Sutta Nipata nr. 2.4, Maha-Mangala Sutta[30], at den største velsignelse er at understøtte sine forældre.

ÆgtefællerRediger

En ægtemand respekterer sin hustru ved En hustru respekterer sin ægtemand ved
1 at ære hende at være organiseret
2 ikke at være respektløs overfor hende venlighed overfor svigerforældre og hushjælp
3 at være hende tro at være ham tro
4 at give hende medbestemmelse at holde styr på varer i huset
5 at give hende gaver at være god og vedholdende i sine pligter

Gode ægtefællerRediger

I Anguttara Nikaya nr. 4.55[31], spørger et ægtepar Buddha, hvordan de kan leve sammen i det hinsides. Buddha svarer:

"Når både manden og hustruen har tro (tillid),

er barmhjertige og selv-kontrollerede,

lever deres liv retskaffent,

tiltaler hinanden på behagelig vis,

så vil mange fordele komme til dem

og de sover roligt.


Deres fjender sørger

når begge har samme dyd.


Når de har praktiseret dhamma,

ens i dydige handlinger og holdninger,

så vil de efter livet glædes i en deva-verden,

hvor de frydes og nyder sanselige glæder."

Den gode ægtemandRediger

I Sutta Nipata nr. 6.1, Parabhava Sutta, fortæller Buddha, at mandens undergang kommer af ikke at være tilfreds med sin hustru og at blive set med skøger og andre mænds hustruer. Tilsvarende fører det til mandens undergang at tage en ung hustru, når man selv er gammel, og miste søvn på grund af sin jalousi over hende.

Der findes et modstykke i Sutta Nipata nr. 6.1, Maha-Mangala Sutta, da Buddha fortæller, at den største velsignelse er at værdsætte sin hustru og sine børn.

I Anguttara Nikaya 8.55, Ujjaya Sutta, fortæller Buddha, at manden bør dele sin lykke, elske at tilgive, dedikere sig til velgørenhed, elske at give og dele, være fri for nærighed og være gavmild.

Den gode hustruRediger

I Anguttara Nikaya nr. 7.63, Bhariyā Sutta[32][33][34], nævner Buddha syv typer hustru - tre dårlige og fire gode:

Dårlige hustruer:

  1. Hun er som en tyv - hun bruger hans penge uden mådehold
  2. Hun er som en morder - hun udviser foragt for sin mand og prøver at komme af med ham (bogstaveligt talt "prøver at dræbe ham")
  3. Hun er som en hersker - hun er arbejdssky, grådig og doven og hun prøver at dominere sin mand

Gode hustruer:

  1. Hun er som en moder - hun interesserer sig for ham og passer på ham og på hans penge
  2. Hun er som en søster - hun respekterer sin mand og opfylder hans ønsker
  3. Hun er som en ven - hun er glad for at se sin mand og er af god familie (eller er opdraget godt, alt efter oversættelse)
  4. Hun er som en tjener - hun bliver ikke vred på sin mand og er tålmodig, selvom han er hård ved hende

I Anguttara Nikaya 8.48[35], fortæller Buddha, hvilke kvaliteter ved en kvinde, som fører til en god genfødsel. Der er primært fokus på livet som hustru. Som ovenfor modsvares hustruens pligter af mandens. Hustruen bør overholde de fem forskrifter og tage tilflugt i de tre grundpiller. Derudover beskæftiger belæringen sig med pligter i relation til husholdningen, f.eks. bør hustruen være en god vært, passe på pengene, holde styr på de ansatte med videre. Hun bør ikke være nærig eller smålig, men gavmild. Hun skal ikke se ned på sin mand, og til gengæld skal han arbejde hårdt, passe på hende og bringe hende alt, hvad hun beder om. Hustruen bør endvidere ikke skælde sin mand ud. Er hun sådan en hustru, i overensstemmelse med sin mands ønsker, får en hun god genfødsel. I det hele taget svarer hustruens pligter som nævnt i Anguttara Nikaya 8.48 i det væsentlige, til de generelle pligter for lægbuddhister som nævnt i Digha Nikaya nr. 31, Sigalovada Sutta. Belæringen slutter med et vers, som mange måder minder om slutningen på Anguttara Nikaya 8.55, Ujjaya Sutta.

At leve sammen som ægtefællerRediger

I Anguttara Nikaya nr. 4.53[36], gennemgår Buddha fire typer forhold:

  1. Mand og hustru lever sammen som stakler
  2. Manden er en stakkel, mens hustruen er dydig
  3. Manden er dydig, mens hustruen er en stakkel
  4. Mand og hustru lever dydige sammen

Staklerne kendetegnes ved, at de overtræder de fem forskrifter (se ovenfor), har dårlig karakter, er nærrige og fornærmer og foragter de lærde.

De dydige kendetegnes ved det modsatte: de overholder forskrifterne, har god karakter, er ikke nærrige og ærer de lærde.

Sutta'er om lægfolk i buddhismenRediger

Buddha uddybede i flere sutta'er, hvordan lægfolk bør bestræbe sig på at leve:

Digha Nikaya nr. 31, Sigalovada SuttaRediger

Buddha møder den unge husholder (lægmand) Sikala og lærer ham om husholderens pligter. [24][37]

Anguttara Nikaya nr. 4.255, Kula SuttaRediger

Buddha fortæller, hvordan familier kan bevare deres formue.[38]

Anguttara Nikaya nr. 4.60 - 62, Anana SuttaRediger

Anāthapiṇḍika belæres om, hvordan man opnår formue, berømmelse, et langt liv, en god genfødsel og om brugen af ens formue.[39][20][18]

Anguttara Nikaya nr. 5.177, Vanijja SuttaRediger

Buddha oplister fem områder, som lægbuddhister ikke bør beskæftige sig med som levevej.[13]

Anguttara Nikaya nr. 5.41, Adiya SuttaRediger

Svarer i sit indhold stort set til Anana Sutta. [40]

Anguttara Nikaya nr. 7.63, Bhariyā SuttaRediger

Buddha omtaler syv typer hustru.[34][33][32]

Anguttara Nikaya nr. 8.26, Jivaka SuttaRediger

Jivaka spørger Buddha, hvornår man er en lægmand.[7]

Anguttara Nikaya nr. 8.54, Dighajanu (Vyagghapajja) SuttaRediger

Buddha belærer Dighajanu om, hvordan husholdere bør leve.[41]

Anguttara Nikaya 8.55, Ujjaya SuttaRediger

Buddha belærer Ujjaya om karriere, økonomi og ret levemåde[42]

Anguttara Nikaya nr. 11.13, Mahanama SuttaRediger

Mahanama spørger, hvor han skal være (i sindet), når Buddha rejser videre.[43][44]

Samyutta Nikaya nr. 3.19, Aputtaka SuttaRediger

En rig husholder er afgået ved døden uden arvinger, og hans formue går til kongen. Buddha siger, at en formue spildes, når den ikke bruges korrekt.[21][22]

Samyutta Nikaya nr. 42.2, Talaputa SuttaRediger

Skuespilleren Talaputa belæres af Buddha om ret forståelse.[15][14]

Samyutta Nikaya nr. 42.3, Yodhajiva SuttaRediger

Soldaten Yodhajiva belæres af Buddha om ret forståelse.[16][17]

Khuddaka Nikaya nr. 5, Sutta Nipata nr. 1.6, Parabhava SuttaRediger

En gud instrueres af Buddha i hvad, der er årsag til ens undergang.[28]

Khuddaka Nikaya nr. 5, Sutta Nipata nr. 2.14, Dhammika SuttaRediger

Buddha instruerer Dhammika i passende opførsel for lægfolk og munke.[1]

Khuddaka Nikaya nr. 5, Sutta Nipata nr. 2.4, Maha-Mangala SuttaRediger

En gud instrueres af Buddha i hvad, der er den største velsignelse. Samme historie er gengivet i Khuddaka Nikaya nr. 1, Khuddakapatha nr. 5, Mangala Sutta.[45][30]

Eksempel fra Sigalovada SuttaRediger

Belæringen indledes med 14 råd. [24][37]

De første fire råd er i store træk en gentagelse af fire af de fem leveregler:

  1. Undlad at skade levende væsner
  2. Undlad at tage, hvad der ikke bliver givet
  3. Undlad falsk tale
  4. Undlad seksuel uterlighed (eksemplificeret som det, at søge en andens partner


De næste fire råd omhandler de fire rødder til skadelige handlinger:

  1. Begær
  2. Had
  3. Vildfarelse
  4. Frygt


De sidste seks råd handler om, hvordan man undgår at spilde sin formue og få sig et ondt rygte:

  1. Løssluppenhed på grund af beruselse
  2. Flakke omkring på upassende tidspunkter
  3. Frekventere underholdning[37] eller at have for vane at feste[24]
  4. Spilleafhængighed (ludomani)
  5. Dårligt selskab
  6. Dovenskab

Nummer to frarådes fordi "man er ikke beskyttet, ens hus og familie er ikke beskyttet, man risikerer at blive beskyldt for forbrydelser, der spredes rygter om én, man møder mange problemer".

Nummer tre har to væsentligt forskellige oversættelser, men begge handler om overdrevent fokus på fest og/eller underholdning.


Herefter fortæller Buddha om fire slags gode venner:

  1. Hjælperen - beskytter dig og din formue, når du er sårbar, og hjælper mere end det, du beder om
  2. Den vedholdende - holder dine hemmeligheder, deler sine hemmeligheder med dig og er der altid for dig
  3. Mentoren - hindrer dig i at handle forkert og hjælper dig til at handle korrekt
  4. Den godhjertede - er ikke glad, når det går dig skidt, er glad, når det går dig godt, opmuntrer andre til at tale pænt om dig og forhindrer andre i at tale dårligt om dig


Næstefter fortæller Buddha, hvordan man bør opføre sig overfor forskellige medmennesker.

Først, hvordan man som barn respekterer sine forældre:

  1. Ved at støtte dem, som de støttede en
  2. Ved at gøre sin pligt over for dem
  3. Ved at føre familien og dens traditioner videre
  4. Ved at fortjene sin arv
  5. Ved at give donationer på vegne af afdøde familiemedlemmer


Så hvordan forældrene bør sørge for deres børn:

  1. Ved at hindre en i at handle forkert
  2. Ved at guide en mod at handle rigtigt
  3. Ved at sørge for ens uddannelse
  4. Ved at støtte ens valg af en passende ægtefælle
  5. Ved i passende tid at give en sin arv


Dernæst hvordan en elev/studerende respekterer sin underviser:

  1. Ved at rejse sig for dem
  2. Ved at passe sin undervisning
  3. Ved at ønske at lære
  4. Ved at tjene dem som det er passende
  5. Ved at følge instruktioner


Og hvordan undervisere respekterer deres elever/studerende:

  1. Ved at træne sig i selv-disciplin
  2. Ved at sikre sig, at undervisningen er forstået
  3. Ved at undervise i alle dele af faget
  4. Ved at introducere deres venner og kolleger
  5. Ved at yde beskyttelse i alle henseender


Så hvordan en ægtemand respekterer sin hustru:

  1. Ved at ære hende
  2. Ved ikke at være respektløs overfor hende
  3. Ved at være hende tro
  4. Ved at give hende medbestemmelse
  5. Ved at give hende gaver


Og hvordan en hustru respekterer sin ægtemand:

  1. Ved at være organiseret
  2. Ved venlighed overfor svigerforældre og hushjælp
  3. Ved at være ham tro
  4. Ved at holde styr på varer i huset
  5. Ved at være god og vedholdende i sine pligter


Dernæst hvordan man respekterer sine venner og kolleger:

  1. Ved gavmildhed
  2. Ved venlige ord
  3. Ved at handle for deres velfærd
  4. Ved upartiskhed
  5. Ved ærlighed


Og hvordan venner og kolleger viser respekt for dig:

  1. Ved at beskytte en, når man er sårbar
  2. Ved at beskytte ens helbred
  3. Ved at være et tilflugtssted, når man er bange
  4. Ved ikke at forlade en, når det går en skidt
  5. Ved at ære ens efterkommere


Så hvordan en arbejdsgiver respekterer sine ansatte:

  1. Ved at fordele arbejde efter kompetence
  2. Ved at tilbyde løn og mad
  3. Ved at tage sig af de syge
  4. Ved at dele særlige goder
  5. Ved at give passende fri fra arbejde


Og hvordan ansatte respekterer deres arbejdsgiver:

  1. Ved at være villig til at starte tidligt og
  2. tage fri sent, når det er nødvendigt
  3. Ved kun at tage det, der bliver givet
  4. Ved at gøre arbejdet godt
  5. Ved at sørge for et godt rygte


Dernæst hvordan man respekterer asketikere og brahman (her som præster, brahmin):

  1. Ved venlige handlinger,
  2. tale og
  3. tanker
  4. Ved at have en åben dør
  5. Ved at sørge for deres materielle behov


Og endeligt, hvordan asketikere og brahman (brahmin) respekterer lægfolk:

  1. Ved at forhindre en i at handle forkert
  2. Ved at guide en til gode handlinger
  3. Ved at tænke godhjertet
  4. Ved at fortælle en, hvad man bør vide
  5. Ved at uddybe, hvad man allerede ved
  6. Ved at vise vejen til himlene

ReferencerRediger

  1. ^ a b Dhammika Sutta: Dhammika
  2. ^ The Pali Text Society's Pali-English dictionary
  3. ^ The Pali Text Society's Pali-English dictionary
  4. ^ AN IV
  5. ^ The Pali Text Society's Pali-English dictionary
  6. ^ AN 8:26 Jīvaka Sutta | To Jīvaka (On Being a Lay Follower)
  7. ^ a b Jivaka Sutta: To Jivaka
  8. ^ The Threefold Refuge: tisarana
  9. ^ Sangha
  10. ^ Mahanama Sutta: To Mahanama (1)
  11. ^ The Five Precepts: pañca-sila
  12. ^ https://suttacentral.net/an8.55/en/sujato
  13. ^ a b Vanijja Sutta: Business (Wrong Livelihood)
  14. ^ a b Talaputa Sutta: To Talaputa the Actor
  15. ^ a b SN 42:2 Tālapuṭa Sutta | To Tālapuṭa the Actor
  16. ^ a b Yodhajiva Sutta: To Yodhajiva (The Warrior)
  17. ^ a b SN 42:3 Yodhājīva Sutta | To Yodhājīva (The Professional Warrior)
  18. ^ a b AN 4:62 Anaṇa Sutta | Debtlessness
  19. ^ Anana Sutta: Debtless
  20. ^ a b SuttaCentral
  21. ^ a b c Aputtaka Sutta: Heirless (1)
  22. ^ a b c SN 3:19 Aputtaka Sutta | Heirless (1)
  23. ^ https://suttacentral.net/an8.55/en/sujato
  24. ^ a b c d Sigalovada Sutta: The Buddha's Advice to Sigalaka
  25. ^ Buddhavagga: Awakened
  26. ^ Cula-dukkhakkhandha Sutta: The Lesser Mass of Stress
  27. ^ Mula Sutta: Roots
  28. ^ a b Parabhava Sutta: Downfall
  29. ^ Parabhava Sutta: Discourse on Downfall
  30. ^ a b Maha-mangala Sutta: Blessings
  31. ^ https://suttacentral.net/an4.55/en/bodhi
  32. ^ a b SuttaCentral
  33. ^ a b SuttaCentral
  34. ^ a b Life of Buddha: Sujata & Seven Types of Wives (Part 2)
  35. ^ https://suttacentral.net/an8.48/en/sujato
  36. ^ https://suttacentral.net/an4.53/en/bodhi
  37. ^ a b c Sigalovada Sutta: The Discourse to Sigala
  38. ^ Kula Sutta: On Families
  39. ^ SuttaCentral
  40. ^ Adiya Sutta: Benefits to be Obtained (from Wealth)
  41. ^ Dighajanu (Vyagghapajja) Sutta: To Dighajanu
  42. ^ https://suttacentral.net/an8.55/en/sujato
  43. ^ Mahanama Sutta: To Mahanama (2)
  44. ^ AN 11:13 Mahānāma Sutta | To Mahānāma (2)
  45. ^ Mangala Sutta: Blessings