Lakrids
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Lakrids er slik. Der findes både rød, sort og saltlakrids.
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b6/Lakrids_ubt_B.jpeg/220px-Lakrids_ubt_B.jpeg)
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d5/Licorice.jpg/220px-Licorice.jpg)
Den sorte lakrids udvindes ved inddampning af en vandig ekstrakt fra lakridsroden.
Lakridsmassen består typisk af lakridspulver, som er lavet af lakridsrod, og sukker/sukkersirup, mel (stivelse), flydende lakridsmasse og ammoniumchlorid (også kaldet salmiak) eller anis. Lakrids eksisterer også i en sød version.
Den sorte lakridsmasse er brun efter kogning. Den sorte farve kommer gennem en extrudering, hvorunder massen komprimeres gennem en extruder/matrice.
Lakrids indeholder flere forskellige naturlige stoffer, som i litteraturen er forbundet med både positive og negative indvirkninger på mennesker. Specielt glycyrrhizinsyre har med sin effekt på blodtrykket være i medierne flere gange, og har man problemer med forhøjet blodtryk bør man holde igen med lakrids.[1] Fødevarestyrelsen har publiceret en artikel som viser niveauerne af glycyrrhizinsyre på det danske marked.[2]
Lakrids' medicinske effekter
redigérLakrids har traditionelt været benyttet som middel mod hoste og maveonder. Der er dog ingen evidens for, at lakrids skulle have nogen positiv effekt på disse lidelser.[3]
Overdreven lakridsindtagelse kan føre til forhøjet blodtryk og væskeansamlinger.[3]
Referencer
redigérEksterne kilder og henvisninger
redigér- Lakrids - og det utaknemmelige stof Carl Th. Pedersen i tidsskriftet Dansk Kemi 7. juni 2011 6 pp 26-29
Spire Denne artikel om mad og drikke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |