Landstingsvalget 1943

valg til Landstinget i Danmark

Landstingsvalget den 23. marts 1943 var det 29. valg til Landstinget, den ene del af Danmarks daværende parlament Rigsdagen. Valget blev afholdt i 2., 3. og 5. landstingskreds, dvs. Sjælland med Lolland-Falster, Bornholm og det sydlige Jylland, hvor vælgerne valgte de valgmænd, der foretog det egentlige valg af 28 landstingsmedlemmer 6. april.[1] 7. landstingskreds, Færøerne, havde hidtil afholdt valgt sammen med de tre nævnte kredse, men det færøske valg blev udskudt fire år indtil valget i 1947.[1]

Rekonstruktion af plakater der opfordrer til at stemme ved valget i 1943.

Valget fandt sted samtidig med Folketingsvalget som det første under den tyske besættelse af Danmark. Mange frygtede hvordan tyskerne ville reagere på valget, men det kom til at foregå i fred og ro.[2]

Ved valget gik Det Konservative Folkeparti et mandat frem, mens Socialdemokraterne tilsvarende gik et mandat tilbage. Stemmeprocenten på 88,8 % var usædvanlig høj, og sammen med Folketingsvalget blev det set som en demonstration mod besættelsesmagten.[3] Efter valget gav ledende tyske aviser udtryk for skuffelse og indignation over den manglende politiske udvikling blandt de danske vælgere.[2]

Partier Stemmer Valgmænd Mandater
Afgivet % Folkevalgte Tingvalgte Ikke på valg Total +/-
Socialdemokratiet (A) 291.767 40,51% 830 12 8 14 34 -1
Venstre (D) 169.032 23,47% 488 7 5 6 18 -
Konservative Folkeparti (C) 148.050 20,56% 396 6 4 4 14 +1
Radikale Venstre (B) 71.429 9,92% 183 3 2 3 8 -
Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (N) 14.407 2,00% 19 -
Retsforbundet (E) 11.020 1,53% 13 -
Bondepartiet (F) 8.117 1,13% 13 1 1 -
Dansk Samling (R) 6.392 0,89% 8 -
Færøerne 1 1
Total (Valgdeltagelse: 88,8 %) 720.214 100,0% 1950 28 mandater 19 28 76 mandater

Kilder redigér

  • Statistisk Årbog 1943
  • Hvem Hvad Hvor 1944, s. 216-217. Politikens Forlag, 1943.

Noter redigér

  1. ^ a b Thorborg, Johs. (red.) (1943). Rigsdagsaarbog 1942-43. J. H. Schultz Forlag, s. 47-51
  2. ^ a b Nordengaard, J. P. (1949). Valgene til Rigsdagen gennem 100 Aar. Roskilde Dagbladstrykkeri, kapitel III, s. 7-8.
  3. ^ Wendt, Frantz W. (1951): "Rigsdagen 1915–40", i Bomholt, J., Fabricius, K., Hjelholt, H., Mackeprang, M. & Møller, A. (red.): Den Danske Rigsdag 1849–1949 bind II — Rigsdagens historie 1866–1949. J. H. Schultz Forlag, s. 642-43.