Langbladet vandaks (Potamogeton praelongus) er en vandplante med lange bælgformede undervandsblade, deraf navnet "langbladet", som er mørkt grønne, 6-18 cm lange og 2-5 cm brede. De er afrundede ved basis og har en meget karakteristisk but afslutning. Bladranden er i almindelighed tydeligt bølget, men altid helt uden tænder.[2]

Langbladet vandaks

Truet (DKRL)[1]
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Plante)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede)
KlasseLiliopsida (Enkimbladede)
OrdenAlismatales (Græs-ordenen)
FamiliePotamogetonaceae
(Vandaks-familien)
SlægtPotamogeton (Vandaks)
ArtP. praelongus
Videnskabeligt artsnavn
Potamogeton praelongus
Wulf.
Hjælp til læsning af taksobokse

Der findes flere hybrider med andre arter. Langbladet vandaks kan forveksles med rustvandaks og hjertebladet vandaks. Den kan skelnes fra disse på sin hele bladrand og hule, kappeformede bladspids, samt blivende skedehinder der normalt er over 1 cm.[2]

Voksested

redigér
 
Der er langstilkede aks over vandoverfladen med relativt store frugter.

Langbladet Vandaks er hjemmehørende i Europa, Asien og Nordamerika. I Danmark findes den i søer og vandløb som indeholder bikarbonat. Fortrinsvis i ikke-eutrofierede søer på dybder uden for rørsumpen. Den er forsvundet i store dele af landets åer, men findes stadig i flere åer i Sydvestjylland.[2] Bestanden i Danmark er regnet som en truet artden danske rødliste.[3]

Referencer

redigér
  1. ^ Wind, P. (2019), "Karplanter", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 31. juli 2021
  2. ^ a b c Danske vandplanter. Miljønyt, 2. Miljøstyrelsen. 1990. ISBN 87-503-8378-7.
  3. ^ Langbladet Vandaks på den danske rødliste, bios.au.dk

Eksterne henvisninger

redigér