Lars Engels

dansk dokumentarfilmsinstruktør (1942-2022)

Lars Engels (født 19. april 1942, død 14. august 2022[1][2]) var en dansk dokumentarfilmsinstruktør tidligere ansat i DR (1976-2005). Engels lavede flere dokumentarfilm om livets skyggesider, herunder om prostitution og narkomani. Engels' observerende og underspillede fortælleform er blevet betegnet som cinéma vérité (en),[3][4] ligesom Engels også er blevet sammenlignet med den amerikanske dokumentarist Frederick Wiseman.[3][5]

Lars Engels
Født19. april 1942 Rediger på Wikidata
Død14. august 2022 (80 år) Rediger på Wikidata
NationalitetDanmark Dansk
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet,
Den Danske Filmskole (til 1976) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseFilminstruktør, manuskriptforfatter, lærer Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverDR (1976-2005), Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Jonstrup Seminarium Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserLO's kulturpris (2005) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Engels var oprindelig kemilærer, bl.a. på Jonstrup Seminarium og på Danmarks Lærerhøjskole, og han udgav lærebøger i kemi. Han var uddannet fra Den Danske Filmskole i 1976. Siden blev han ansat i DR, hvor han instruerede ca. 60 dokumentarfilm. I november 2005 blev han opsagt fra DR. Samme måned modtog han LO's kulturpris på 100.000 kr.[6]

Engels var medlem af hovedbestyrelsen i Dansk-Cubansk Forening, der er kommunistisk præget.[7]

Filmografi

redigér
  • Havanas Psykiatriske Hospital, 1974.
  • (sammen med Merete Borker) De gale i Havana, 1978.
  • Morten maler, 1981.
  • Sindslidelser, 1981.
  • Et kontor i to etager, 1983.
  • (sammen med Lene Bredsdorff og Bjørn Erichsen) Slip freden løs, 1983.
  • Fængselsbilleder, 1984.
  • Tre historier fra Sølager, 1985.
  • Rapport fra Helsingør politistation, 1985.
  • Rapport fra et kernekraftværk, 1987.
  • Fangersamfundet Scoresbysund, 1987.
  • Narko bag tremmer, 1988.
  • Hævnen er vor – et portræt af fange nr. 22, Palle Sørensen, 1989.
  • Natlæger, 1990.
  • I lejligheden ved siden af, 1991.
  • Orkanens øje, 1991.
  • Klaus Rifbjergs verden, 1991.
  • Pigerne fra Halmtorvet, 1992.
  • Alle disse dage, 1993.
  • Den store aktion, 1994.
  • Et glas vand til Johnie, 1994.
  • Havregrød til Egon, 1995.
  • Piger i Vestre Fængsel, 1996.
  • Dømt til behandling, 1997.
  • Breve til justitsministeren, 1998.
  • Dommens dag, 1998.
  • Historier fra en politistation, 2000-01.
  • Pigen, der troede hun kunne flyve, 2004.

Henvisninger

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ Dødsannonce (Webside ikke længere tilgængelig), hentet 18. august 2022
  2. ^ Ritzau (18. august 2022). "Socialdokumentaristen Lars Engels er død". Berlingske. Hentet 18. august 2022.
  3. ^ a b Bondebjerg 2005, s. 51.
  4. ^ Jakobsen, Samina Yasmin (23. august 2020). "Da min kornmark blev Halmtorvet". Filmmagasinet Ekko. Arkiveret fra originalen 28. maj 2022.
  5. ^ Bruun, Nicki; Christensen, Claus (19. august 2022). "DR-legende er død". Filmmagasinet Ekko. Arkiveret fra originalen 18. december 2022.
  6. ^ LO-prisen til tv-dokumentarist (Webside ikke længere tilgængelig)
  7. ^ "Omtale hos DKP". Arkiveret fra originalen 21. november 2009. Hentet 2. oktober 2010.

Litteratur

redigér

Eksterne henvisninger

redigér
Spire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Artiklen om Lars Engels kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.