Lars Frederiksen (født 29. marts 1970) er en dansk håndboldtræner, der er cheftræner for Al-Safa Club i Saudi-Arabien.[1]

Lars Frederiksen
Personlig information
Fulde navn Lars Frederiksen
Født 29. marts 1970 (54 år)
Fredericia, Danmark
Statsborger Danmark
Klubinformation
Positioner Cheftræner
Nuværende klub Al-Safa Club
Træner for
År Hold
2000–2004 GV Ejby Håndbold
2005–2006 Horsens HK
2006–2011 KIF Vejen
2011–2017 Team Esbjerg
2017–2019 KIF Kolding
2019 Fredericia HK (U/19)
2019–2022 HH Elite
2023– Al-Safa Club

Portal:Håndbold

Frederiksen har gennem sin trænerkarriere været træner i mindre klubber som GV Ejby Håndbold, Fredericia HK og herreholdet i Horsens HK. I april 2007 blev han ansat som ny cheftræner for ligaklubben KIF Vejen, efter slovenske Tone Tiselj valgte at stoppe.[2] Herefter skrev han en tre-årig kontrakt med Team Esbjerg, med hvem han førte frem i toppen af dansk håndbold.[3] Allerede i første sæson, lykkedes det ham at spille klubbens i deres første pokalfinale i DHF's Landspokalturnering 2011, hvor de vandt sølv. Derefter nåede klubben også finalen i EHF Cuppen i 2014, men måtte igen tage sig til nøje med sølvet mod russiske HK Lada.[4] i 2014-15 førte han klubben til deres første DM-finale i 2015, hvor man igen vandt sølv.[5] I 2016 vandt han sammen med klubben, for første gang, DM i håndbold over FC Midtjylland Håndbold.[6] Efter de mange sæsoners succes, blev han i sommeren 2017 afskediget i klubben, da holdet ikke formåede at spille sig i slutspillet og dermed ikke forsvare DM-titelen.[7][8]

Efter bruddet med Team Esbjerg, blev han den efterfølgende sæson cheftræner for KIF Kolding i Herrehåndboldligaen.[9] Her nåede han at være træner i halvanden sæson, inden klubbens ledelse valgte at afskedige Frederiksen i februar 2019. I klubben mødte han kritik fra spillertruppen, der var utilfreds med hans engagement og arbejdsindsats i klubben.[10][11] I sommeren 2019 blev han igen træner i Damehåndboldligaen for oprykkerne fra HH Elite.[12] I september 2021 blev han fyret, efter en dårlig sæsonstart for klubben med 0 point i tre ligakampe.[13]

Efter halvandens pause fra tophåndbold, blev Frederiksen i april 2023 præsenteret som ny træner for den saudi-arabiske håndboldklub, Al-Safa Club.[14]

Meritter som klubtræner redigér

Team Esbjerg redigér

Referencer redigér

  1. ^ "Trænerportræt: Lars Frederiksen - Redningsaktion Horsens og glæden ved at udvikle". 3. marts 2019.
  2. ^ "KIF Vejen har fundet den nye træner". DR. 23. april 2007. Hentet 21. april 2023.
  3. ^ "Lars Frederiksen skifter til Team Esbjerg". B.T. 10. maj 2011. Hentet 21. april 2023.
  4. ^ "Team Esbjerg i EHF Cup-finalen". DR. Hentet 13. april 2014.
  5. ^ "FC Midtjylland vinder højspændt DM-finale over Esbjerg". TV2 Sport. 23. maj 2015. Hentet 23. december 2021.
  6. ^ "Team Esbjerg-træner om DM-guld: Vi har skrevet historie". DR. 5. maj 2016. Hentet 21. april 2023.
  7. ^ "Fyret succestræner: Jeg var meget, meget overrasket". TV 2 Danmark. 30. maj 2017. Hentet 21. april 2023.
  8. ^ "Team Esbjerg fyrer klubbens første mestertræner". TV 2 Danmark. 30. maj 2017. Hentet 21. april 2023.
  9. ^ "Ny KIF Kolding-træner: Jeg glæder mig til at vende tilbage". Jyllands-Posten. 16. juni 2017. Hentet 21. april 2023.
  10. ^ "Fyret KIF-træner fortryder: - Jeg skulle have været tættere på spillerne". TV 2 Danmark. 6. februar 2019. Hentet 21. april 2023.
  11. ^ "KIF-ledelsen opdagede trænerproblem på Lanzarote". TV 2 Danmark. 6. februar 2019. Hentet 21. april 2023.
  12. ^ "Toptræner skal redde Horsens' kvinder i ligaen". Horsens Folkeblad. 5. december 2019. Hentet 21. april 2023.
  13. ^ "Bombe i HH Elite - efter blot tre ligakampe: Fyrer Lars Frederiksen og henter garvet toptræner ind som erstatning". Horsens Folkeblad. 10. september 2021. Hentet 21. april 2023.
  14. ^ "Stoppede karrieren – nu er han træner i Saudi-Arabien". TV 2 Danmark. 21. april 2023. Hentet 21. april 2023.

Eksterne henvisninger redigér