Lars Frost

dansk forfatter

Lars Frost (født 7. oktober 1973 i København) er en dansk forfatter, uddannet fra Forfatterskolen 1998. Han debuterede i 2000 med novellesamlingen Og så afsted til Wien. Lars Frost er mest kendt for romanen Smukke biler efter krigen[1] (2004), der sammen med romanerne Ubevidst rødgang (2008) og Skønvirke (2011) blev samlet og udgivet under navnet Med sværd og knipler (2015).[2] Frosts forfatterskab er kendetegnet ved en undersøgende og legende tilgang til romanen som litterær genre[3]. Hans stil er ofte en fabulerende, rytmisk prosa med mange digressioner, indskudte sætninger og gentagelser.

Lars Frost
Født 7. oktober 1973 Rediger på Wikidata
København Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Forfatterskolen Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Digter, romanforfatter Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Kritikerprisen (2011),
Beatrice-Prisen (2013) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Lars Frost er født og opvokset på Østerbro i København[4], og har gået på Kildevældsskolen og Sankt Joseph Søstrenes Skole.[5] I 1992 blev han student fra Niels Steensens Gymnasium.[6] Efter gymnasiet læste han litteraturvidenskab på Odense Universitet (nu Syddansk Universitet), men efter to år søgte han ind på Forfatterskolen i København og gik der i perioden 1994-1998.[7] Frost har tidligere undervist på Testrup Højskole.[8] Han har siden 1. februar 2016 været ansat som underviser på Forfatterskolen.[9]

ForfatterskabRediger

De første udgivelserRediger

Lars Frost debuterede i 2000 med Og så af sted til Wien. Bogen præsenterede sig som “noveller”, men blev af anmeldere og kritikere mere betragtet som en form for roman[10] Den gennemgående karakter, jeg-fortælleren Pelle, er kæreste med Lene, går seng med Lenes søster Mette, har et hemmeligt venskab til søstrenes bror Johan, som ingen af søstrene ser. Men disse forhold sløres og skjules i Pelles fortabelser i alt, hvad falder ham ind. Bliver en handlinger etableret, bliver den hurtigt opløst i skildringer og stemninger. “Nu taber jeg tråden” som Pelle sigende indrømmer.[11]

Bogen blev blandet modtaget. Den blev både hyldet for sin originalitet[12] og sanselighed[13], og stærkt kritiseret for manglende indhold[14] og “klamt føleri”[15].

I 2001 udkom B16-hæftet Et par dage i Skagen (udgivet på forlaget Basilisk), der senere kom til at indgå i 2006-udgivelsen Et par dage. Senere samme år udkom Allermest undrer det mig at vi kan glemme, som i tone og stil og digressiv udfoldelse lå tæt op af Wien, ligesom legen med genre fortsatte. Allermest havde genrebetegnelsen 'roman', og hvor 'novellerne' i Wien var markant mere plottet og romanagtig, så var Allermest tættere på at være den samling noveller, som Wien ikke var. [16]

Den formelle idé, der holder sammen på værket er bogens lån af indholdsfortegnelse og titler på kapitler og afsnit fra den franske forfatter Alain Robbe-Grillets litteraturteoretiske essaysamling Pour un noveau roman (1963), der udkom på dansk som På vej mod en ny roman i 1965. Allermest indledes derfor med kapitlet “Hvad er formålet med teorierne?”, og i kapitlet “Natur, humanisme, tragedie” finder man afsnittene “Begivenhed”, “Bevægelse” og “Intensitet”.

Robbe-Grillet var central figur i det opgør der foregik med romantraditionen i Frankrig fra slutningen af 1950'erne, hvor han gav navn til en ny holdning til romanformen: le nouveau roman (den ny roman).[17] Bevægelsen ønskede et brud med den "traditionelt fortællende og psykologiske, sociale roman og dens verdensbillede."[18]

Romanens klassiske eller almindeligt fortløbende handling er i Allermest opløst, og i stedet berettes og diskuteres der om stort og småt, rejser og erindringer, social adfærd og Jan Sonnergaard, imens romanens karakterer, Anton og Bertil og en ubestemmelig fortæller, opholder sig hist og her og ikke gør det store væsen af sig. I stedet for at følge et handlingsskema, så tillades der, at associeres frit fra det ene til det andet, hvor selv sproget og tankens associationskæder, synes at være det, der skal skrives frem, på bekostning af episk fremadskridende handlen.[19] På den måde følger Lars Frost op på Robbe-Grillets opfordring om en “ny roman”, og han får ligeledes på subtil vis diskuteret de litterære spørgsmål, som Robbe-Grillet stiller.[20]

Velfærdstrilogien - tre romanforsøgRediger

I Smukke biler efter krigen (2004) følger man blandt andet hovedpersonen Lasses rejse til Island, hvor han ender i en opstået gruppe af internationale backpakkere. Sammen planlægger gruppen en større biltur ud af Reykjavik. Rejsegruppens sammenhold og solidaritet opløses dog, da de kører bilen i en elv, og der diskussion om hvem der var skyld i ulykken og bør betale for havariet. Bogen blev taget godt imod af anmelderne[21]. I Jyllands-Posten mente Jon Helt Haarder for eksempel, at bogen var Frosts hidtil bedste med overskriften: "Ambitiøs og generøs".[22]

Fra og med Smukke biler efter krigen (2004) bliver Frosts romaner længere og tager større emner op i samtiden såvel som i nyere danmarkshistorie.[23] Således skrev Erik Skyum-Nielsen i sin anmeldelse om af Smukke biler efter krigen om "en tæt engageret politisk og moralsk samtidskommentar."[24] Det politiske og moralske stof går igen i efterfølgeren Ubevidst rødgang (2008) om ingeniøren Erik. Bogen er en politisk-historisk roman og beskriver nogle af Danmark og velfærdsstatens forandringer i årene 1967-73 med ungdomsoprør, oliekriser og parcelhuse.[25]

Hvor Smukke biler efter krigen foregår i samtiden og Ubevidst rødgang handler om tiden før, så foregår Frosts næste bog, Skønvirke (2011) i en nær forestående fremtid[26]. I Skønvirke følger man kriminalefterforskeren Mathilde i opklaringen af en mordsag. Romanens handling slutter på Fanø, hvor den krigstraumatiserede Jens sprænger en bombe. I Lilian Munk Rösings imponerede, men delvist forbeholdne anmeldelse, skriver hun om Skønvirke, at "Frost har komponeret et requiem over velfærdsstatens fremtid.[27]

Sammen med Smukke biler efter krigen og Ubevidst rødgang blev Skønvirke i 2015 udgivet samlet under navnet Med sværd og knipler. Trilogien er også kendt under navnet Velfærdstrilogien, hvilket netop peger på de tre værkers stadige kredsen om den danske velfærdsstat, politik og kulturhistorie - belyst gennem romankaraktererne såvel som romanernes miljø og stemning. Betrager man selve trilogien, er Med sværd og knipler 828 sider bostavelig talt en større udgivelse. På udgivelsens bagside er netop et citat fra Mikkel Bruun Zangenberg fremhævet med versaler øverst på siden: "Et STORT OG DYBT IMPONERENDE HOVEDVÆRK, DER KOM UD AF 00'ERNE". Læser man trilogiens afsluttende sætning, 'Så må det vist være mok" (en sammenskrivning af 'nok' og 'amok'), kan man sige, at Lars Frost peger på Velfærdstrilogiens store omfang og ambition. Måske som en modvægt til dette har Med sværd og knipler fået genrebetegnelsen '3 romanforsøg'.

Romangenrer og undergenrer i forfatterskabetRediger

Et gennemgående træk i Frosts forfatterskab er hans livtag med genren[26]. I debuten Og så afsted til Wien, hvor bogen på trods af genrebetegnelsen 'noveller' nærmere blev anset som en slags roman af kritikere og anmeldere.[10] I Allermest undrer det mig vi kan glemme diskuteres romanens tradition og regler med udgangspunkt i Robbe-Grillets Pour un noveau roman (1963) som styrende koncept. Således undersøges og udfordres romangenren som en fast, stabil størrelse. I et interview i Information 2006 udtalte Lars Frost blandt andet om værket "Allermest undrer det mig at vi kan glemme, er vel nærmest en konceptroman, en leg med genrerne, med traktat, essay - hele ideen om, hvad skønlitteratur er."[28]

Med Smukke biler efter krigen, Ubevidst rødgang og Skønvirke tilføjer Frost nogle at de typiske karakteristika for romanen og genreskabeloner til sin bøger, men han fordrejer disse eller tilføjer andre træk, så værkerne fremstår originale og genreudvidende. Smukke biler efter krigen bærer den ellers negativt ladede genrebetegnelse “knaldroman”, og romanen har da også, hvad der forventes af en knaldroman: sex og mord, roadtrip, trafikulykke og tyveri. Men samtidig har den også visse andre elementer, der ikke synes at tilhøre knaldromanen som f.eks samfunds- og kunstkritik, ligesom den via sin komposition og sin sproglige kvalitet ikke iklæder sig genrens skabelonagtige anonymitet, som man kunne forvente af en knaldroman, men i stedet bliver en original roman og dermed vender genrebetegnelsen til et litterært stempel.

Ubevidst rødgang har betegnelsen 'Ingeniørroman'. Skønvirke er betegnet som en 'roman', men er på samme tid den stilistisk og kompositionelt mest udflydende og mindst traditionelle roman af de tre. Indholdsmæssigt bærer Skønvirke på samme tid præg af krimi og genrelitteratur,[26] så også her spiller forholdet til genre en rolle.

Dertil kommer den ekstra genrebetegnelse "romanforsøg" som de tre romaner får i den samlede udgivelse Med sværd og knipler, altså en dobbelt genrebetegnelse, så Ubevidst rødgang er både 'Ingeniørroman' og et 'romanforsøg'.

UdgivelserRediger

  • Og så af sted til Wien, Lindhart og Ringhof 2000 (noveller)
  • Et par dage i Skagen, Basilisk 2001 (en del af forlagets B16-serie).
  • Allermest undrer det mig at vi kan glemme, Lindhardt og Ringhof 2001 (roman)
  • Kærligheden til fædrelandet var drivkraft (s.m. Jeppe Brixvold, Pablo Henrik Llambias og Lars Skinnebach), Lindhardt og Ringhof 2001
  • Smukke biler efter krigen, Gyldendal 2004 (knaldroman)
  • Et par dage, Gyldendal 2006 (digte)
  • Ubevidst rødgang, Gyldendal 2008 (ingeniørroman)
  • Skønvirke, Gyldendal 2011 (roman)
  • Kongskilde NCS 5100, Gyldendal 2013, (komedier)
  • Med sværd og knipler - 3 romanforsøg, Gyldendal 2015 (samlet udgivelse af den såkaldte velfærdstriologi bestående af Smukke biler efter krigen, Ubevidst rødgang og Skønvirke)
  • Havet, Gyldendal 2020[29].

Priser og stipendierRediger

Tildelinger:

Bisballeprisen, 2004.[30]

Statens Kunstfonds 3-årige stipendium, 2005.[31]

Kritikerprisen 2011, tale ved Tue Andersen Nexø

Beatriceprisen 2013, tale ved Peter Laugesen

LitteraturRediger

Om Og så af sted til Wien:

Omtale:

Bukdahl, Lars: Generationsmaskinen, Borgen 2004: s. 271-272

Anmeldelser:

Bukdahl, Lars: "De drikker de lyse drikke", Weekendavisen, 12. maj 2000

Haarder, Jon Helt: "Novelle-debut: Et dopet klarsyn", Jyllands-Posten, 10. maj 2000

Jørgensen, John Chr.: "Bog: Ufærdig", Ekstra Bladet, 8. maj 2000

Misfeldt, Mai: "Ord og paraplyer", Berlingske, 2. juni 2000

Skyum-Nielsen, Erik: "Ny bog: Nu taber jeg tråden", Information, 2. august 2000


Om Allermest undrer det mig at vi kan glemme

Omtale:

Bukdahl, Lars: Generationsmaskinen, Borgen 2004: s. 272-276

Anmeldelser:

Christensen, Ove: "På vej mod en roman", Kristligt Dagblad, 16. oktober 2001

Haarder, Jon Helt: "På sporet af den tabte roman", Jyllands-Posten, 16. oktober 2001

Misfeldt, Mai: "En mesterlig leg med litteraturen", Berlingske 16. oktober 2001


om Smukke biler efter krigen:

Omtale:

Bukdahl, Lars: Generationsmaskinen, Borgen 2004: s. 276-277

Læsninger:

Frederiksen, Maja Bissenbakker: 'Morderiske maskuliniteter - transseksuelle trusler' I: Banana split, Nr. 26 (2007)

Glaffey, Kristina Nya og Andersen, Katrine Buchhave: 'Det Vilde Vesten i Reykjavik'. I: Banana split, Nr. 26 (2007). En queerlæsning af Smukke biler efter krigen.

Jelsbak, Torben: 'Mikro Moralia : 00'ernes nye politiske litteratur'. I: Den blå port (2005), nr. 67. En gennemgang af Kirsten Hammans Fra smørhullet og Lars Frosts Smukke biler efter krigen.

Zeuthen, Nikolaj: 'I me my : i anledning af Lars Frosts "Allermest undrer det mig at vi kan glemme"'. I: Reception, Nr. 47 (2002)

Anmeldelser:

Haarder, Jon Helt: "Knaldroman: Ambitiøs og generøs", Jyllands-Posten, 4. juni 2004

om Ubevidst rødgang:

Anmeldelser:
Zangenberg, Mikkel Bruun: "Roman: Se Venedig og dø", Politiken, 11. oktober 2008

Litteratur generelt om forfatterskabetRediger

Fastrup, Anne: 'Hvad vil manden? : et essay om mænd, maskulinitet og mandighed i Lars Frosts velfærdstrilogi'. I: Den blå port (2012), nr. 91

Hansen, Kim Toft: 'Fiktionen, der var ude af sig selv : Lars Frosts romanessayistik og Theodor W. Adornos æstetik'. I: Bogens verden, Årg. 89, nr. 1 (2007)

Munk Rösing, Lilian: 'Når fortælleren ser ondt på sine karakterer : eksempler på det onde blik hos tre danske forfattere: Kristian Bang Foss, Lars Frost og Harald Voetmann'. I: Standart, Årg. 29, nr. 2 (2015)

Zangenberg, Mikkel Bruun: 'Makro- eller mikroutopier? : tre litterære strategier over for utopien (Foss, Frost, Skinnebach)'. I: Spring, Nr. 30 (2011)

Zangenberg, Mikkel Bruun: 'Intimitet & evolution : noter til en læsning af Lars Frosts Smukke biler efter krigen, Ubevidst rødgang og Skønvirke'. I Salon 55, Nr. 3 (2013)


Se ogsåRediger

InterviewsRediger

Et 28 minutters interview med Lars Frost om romanen Allermest undrer det mig at vi kan glemme. I Interviewet svarer Frost på spørgsmål fra danske skoleelever, som en del af konceptet 'Opdigtet Onsdag for Skoler', hvor forskellige danske forfattere interviewes.

Interview af Michael Halskov 'Ingen slipper for samfundet' med Lars Frost i Jyllandsposten 2004 i anledning af Smukke biler efter krigen.

Interview af Karen Syberg 'Man kan godt skrive om terror uden at nævne ordet' med Lars Frost i Information 2006.

ReferencerRediger

  1. ^ https://forfatterweb.dk/oversigt/zfrost00
  2. ^ http://bibliografi.dk/content.php?page=author&value=14311#book70283
  3. ^ http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/Efter_1940/Lars_Frost
  4. ^ http://www.forfatterviden.dk/441066250
  5. ^ https://forfatterweb.dk/oversigt/zfrost00
  6. ^ http://www.forfatterviden.dk/441066250
  7. ^ https://forfatterweb.dk/oversigt/zfrost00
  8. ^ http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/Efter_1940/Lars_Frost
  9. ^ https://www.forfatterskolen.dk/medarbejdere/lars-frost/
  10. ^ a b Skyum-Nielsen 2000, Bukdahl 2000, Misfeldt 2000, Jørgensen 2000
  11. ^ Skyum-Nielsen 2000, Misfeldt 2000
  12. ^ Bukdahl 2000, Haarder 2000
  13. ^ Misfeldt 2000
  14. ^ Jørgensen 2000
  15. ^ Skyum-Nielsen 2000
  16. ^ Bukdahl 2004, Misfeldt 2001
  17. ^ http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Genrebegreber/nouveau_roman
  18. ^ http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Genrebegreber/nouveau_roman
  19. ^ Misfeldt 2001
  20. ^ Misfeldt 2001
  21. ^ Marie Tetzlaff: 'Kvalitetsknald i romanform'. Politiken 22. Maj 2004
  22. ^ Jon Helt Haarder: 'Knaldroman: Ambitiøs og generøs'. Jyllands-Posten 4. Juni 2004
  23. ^ https://www.information.dk/kultur/2008/10/faaet-egoet-bevaegelse
  24. ^ Erik Skyum-Nielsen: 'Det forkerte jeg og den forkerte datid'. Information 18. Maj 2004
  25. ^ Mikkel Bruun Zangenberg: 'Roman: Se Venedig og lev'. Politiken 11. oktober 2008
  26. ^ a b c Per Krogh Hansen: 'Farvelfærd'. Jyllands-Posten 18. marts 2011
  27. ^ Lilian Munk Rösing: 'Flabet dystopi'. Information 18. Marts 2011
  28. ^ https://www.information.dk/2007/07/kan-godt-skrive-terror-uden-naevne-ordet
  29. ^ [1]
  30. ^ http://bisballe.dk/modtagere/
  31. ^ http://www.litteraturpriser.dk/sk/sk05.htm

Eksterne linksRediger