Åbn hovedmenuen

Lars P. Gammelgaard

dansk politiker

Lars Peter Gammelgaard (9. februar 1945 i Aarhus11. februar 1994) var en dansk politiker og minister, der var valgt for Det Konservative Folkeparti.

Lars P. Gammelgaard
Personlige detaljer
Født 9. februar 1945
Aarhus, Danmark
Død 11. februar 1994 (49 år)
Politisk parti Det Konservative Folkeparti
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Gammelgaard var uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 1972.

Efter at have været aktiv i Konservative Studenter blev han folkevalgt i 1970, da han blev indvalgt i Aarhus Byråd. Fra 1976-1979 var han formand for den konservative gruppe i byrådet. I 1979 blev han valgt til Folketinget, hvor han blev medlem af Finansudvalget, finansordfører og siden politisk ordfører samt formand for Folketingets Boligudvalg 1982-1984. 12. marts 1986 blev han fiskeriminister i Regeringen Poul Schlüter I og sad frem 5. oktober 1989. I perioden 10. september 19873. juni 1988 var han tillige minister for nordisk samarbejde. Efterfølgende blev han sit partis gruppeformand, hvilken post han havde frem til regeringsskiftet i januar 1993. I samme periode var han formand for Det Sikkerhedspolitiske Udvalg. I januar 1993 blev han næstformand for folketingsgruppen. Gammelgaard var medlem af Folketinget frem til sin død i 1994.

KilderRediger