Laryngalteorien
Laryngalteorin er en sproghistorisk teori om det indoeuropæiske ursprog, som første gang blev formuleret af den schweiziske lingvist Ferdinand de Saussure i 1878.[1] Den beskriver et antal hypotetiske konsonanter, også kaldet laryngaler, som fandtes i ursproget, men som med få undtagelser ikke er bevaret i de indoeuropæiske dattersprog. Nutidige sproghistorikere antager almindeligvis, at der fandtes tre laryngaler, som plejer at betegnes *h₁, *h₂ og *h₃.[2] Det er ikke kendt, andet end i meget grove træk, hvordan konsonanterne udtaledes, og ordet laryngal, som også har betydningen glottal konsonant, anvendes hovedsageligt af historiske grunde.[3]
Historik
redigérFerdinand de Saussure lagde grunden til laryngalteorien i afhandlingen Mémoire sur le système primitif des voyelles dans les langues indo-européennes.[4] Afhandlingen blev skrevet i sommeren og efteråret 1878 og blev trykt i december samme år, men udgivelsesåret er 1879.[5]
Saussure fremmede en enkel fremstilling af det ur-indoeuropæiske vokalsystem bestående af kun en oprindelig vokal, *a, og otte coefficients sonantiques, *m, *n, *r, *l, *i, *u, *A og *O̬.[6] (Asterisk markerer her en rekonstruktion). Af Saussures coefficients sonantiques modsvares i den moderne standardteori *A og *O̬ af laryngalerne *h₂ og *h₃, og *m, *n, *r, *l, *i, *u af resonanterne, det vil sige nasalerne *m og *n, likviderne *r og *l samt halvvokalerne *y og *w. Saussure formodede at endda *A og *O̬, det vil sige *h₂ og *h₃, udgjorde halvvokaler.[6]
Den danske lingvist Hermann Møller byggede videre på Saussures teori og foreslog i 1880 i artiklen Zur Declination: germanisch ā, ē, ō in den Endungen des Nomens und die Entstehung des o (<a2), yderligere et fonem: *E modsvarende *h₁. Til forskel fra Saussure anså Møller, at *A, *E og *O̬ var konsonanter, nærmere bestemt gutturaler. Det var også Møller som begyndte at kalde de nye fonemer laryngaler.[6]
Den første, der tydeligt viste det rigtige i Møllers formodning at fonemerne var konsonanter, var den franske sprogforsker Albert Cuny. Hans argument var, at *A, *E og *O̬ måtte være konsonanter, eftersom det var resonanten, som blev vokal i de tilfælde et af disse elementer forekom efter *r, *l, *m eller *n.[7]
Historien om laryngalteorien tog en dramatisk vending, da den polske lingvist Jerzy Kuryłowicz i 1927 i artiklen ə indo-européen et ḫ hittite, kunne vise, at en af Saussures coefficients sonantiques, *A, bevaredes i hittitisk.[8]
Udtale
redigérMindst en og formodentlig to af laryngalerne bevaredes som konsonanten ḫ i hittitisk. Men eftersom det er usikkert, hvordan den lyd som transskriberedes ḫ egentlig lød, er laryngalernes udtale fortsat omtvistet. Hittitisk blev skrevet med akkadisk kileskrift, og i akkadisk synes modsvarende tegn at stå før en toneløs velær frikativ, selvom det ikke er sikkert at de havde samme lydværdi i hittitisk.[9]
*h₁
redigérDet er vanskeligt at sige noget om hvordan laryngalen *h₁ – som også forsvandt i de anatolske sprog – udtaltes, ud over at den med sikkerhed var en obstruent.[3] Både [ʔ] og [h] er foreslået, men der råder vist samstemmighed om at den var en glottal klusil.[10][9]
*h₂
redigérLaryngalen *h₂ bevaredes som konsonant i de uddøde anatolske sprog, f.eks. hittitisk. At dømme af attesteringerne synes den at have været en toneløs frikativ som udtaltes langt tilbag i mundhulen – en velær eller en faryngal: [x] eller [ħ].[3][9][10]
*h₃
redigérDa *h₃ forekom før vokalen *e i urindoeuropæisk afrundedes vokalen, hvilket tyder på at laryngalen var labialiseret. I øvrigt kan *h₃ have lignet *h₂, men det er også muligt at de to laryngaler var forskellige på endnu andre måder.[3]
Reflekser
redigérStavelsesdannende laryngaler
redigérNår en laryngal forekom mellem konsonanter fik den (muligvis med nogle undtagelser) den såkaldte trippelrefleks i græsk, det vil sige *h₁ blev e, *h₂ a og *h₃ o. I indoiransk blev laryngalen, uanset type, i da den ikke forsvandt sporløst, og i øvrige sprog genspejles den som a eller er helt forsvundet.[11] Reflekserne til det urindoeuropæiske ord for 'far', *ph₂tḗr, eksemplificerer den her udvikling:
- urindoeuropæisk *ph₂tḗr 'far': sanskrit pitā́, avestisk (p)tā (men i dativ piϑrē), armensk hayr (fra et tidligere *haþir), tokharisk pācar/pācer, klassisk græsk πατήρ (patḗr), latin pater, oldirsk athir, gotisk fadar.[11]
I begyndelsen af ord, før en konsonant, forsvandt laryngalen i de fleste tilfælde sporløst, ud over i græsk og armensk, hvor den genspejledes i trippelrefleksen e, a, o, og formodentlig i frygisk og måske i oldmakedonsk som også har en vokalrefleks. I hittitisk forekommer både reflekserne h og a, og i andre tilfælde er laryngalen helt forsvundet. Gennem at man før troede at vokalen var kommet til senere i græsk og armensk, talte man (og gør det fortsat) om protetiske vokaler.[11] Reflekserne er e, a, o i følgende eksempel:
- urindoeuropæisk *h₁rudhrós 'rød': sanskrit rudhirá-, klassisk græsk eruthrós, latin ruber, gotiska rauþs.
- urindoeuropeiska *h₁me 'mig': sanskrit mā, oldkirkeslavisk mę, preussisk mien, armensk im (fra et tidligere *em-), hittitisk ammuk, klassisk græsk ἐμέ (emé), latin mē, gotisk mik.
- urindoeuropæisk *h₂ues- 'dvæle, opholde sig': sanskrit vásati, hittitisk huiszi, klassisk græsk
- áesa < *aues- (aorist), gotisk wisan, jf. engelsk was.
- urindoeuropæisk *h₃n(e)id- 'håne, smæde' sanskrit níndati, armensk anicanem (a- >*o-), litauisk níedèti, klassisk græsk óneidos, gotisk ganaitjan.[11]
Den sidstnævnte urindoeuropæiske rod *h₃n(e)id- kan, undtagen i de fem ovennævnte sprog, endda ligge til grund for det danske ord nidding, oldnordisk níðingr, med den urgermanske rod *nīþa, fjendskab, strid. En parallellrod synes at foreligge i gotisk naitjan, håne, græsk óneidos, hån, bebrejdelse, sanskrit nidā, hån, bebrejdelse osv. Jf. nedstirre/nidstirre.[12]
Ikke-stavelsesdannende laryngaler
redigérAllerede i ursproget farvedes vokaler ved laryngalerne *h₂ og *h₃: *e farvedes til *a ved *h₂ og til *o ved *h₃.[13] I et senere stadie forsvandt ikke-stavelsedannende laryngaler, bortset fra i anatolske sprog hvor *h₂ og sandsynligvis også *h₃ genspejledes som en konsonant med translitterationen ḫ. I de ældste indoiranske sprog – vedisk sanskrit og oldavestisk – gav laryngalen ophav til vokalmøde eller en glottal klusil mellem vokaler. Der findes også en vis evidens for at laryngaler efter en konsonant fortsat regnedes i vedisk digtning.[13] Følgende eksempel illustrerer denne udvikling. Læg mærke til at *e først farvedes til *a, i lighed med foregående princip.
- urindoeuropæisk *h₂enti 'mod': sanskrit ánti, hittitisk ḫanti, klassisk græsk ἀντί (antí), latin ante.[14]
I visse fald – når laryngalen kom efter en vokal sidst i et ord eller før en anden konsonant – forlængedes vokalen.[13] Følgende eksempel viser hvordan *e først farves til *a og hvordan laryngalen derefter forsvinder samtidigt som *a bliver en lang vokal, ā, i latin:
- urindoeuropæisk *peh₂-s- 'beskytte': latin pāstor 'hyrde', hittitisk paḫš-.[13]
Alternative betegnelser
redigér| *h₁ | *h₂ | *h₃ | Eksempel |
|---|---|---|---|
| *E | *A | *O | |
| ə₁ | ə₂ | ə₃ | Émile Benveniste,[15] Calvert Watkins[16] |
| *H₁ | *H₂ | *H₃ | Oswald Szemerényi[17] |
| *H̑ | *H | *Hº | Tamaz V. Gamkrelidze[18] |
Noter
redigér- ^ Clackson (2007), s. 54
- ^ Trask (2000), s. 186
- ^ a b c d Ringe (2006), s. 9
- ^ Lindeman (1997), s. 28
- ^ Joseph (2012), 223f
- ^ a b c Lindeman (1997), s. 31
- ^ Clackson (2007), 56f
- ^ Lindeman (1997), s. 36
- ^ a b c Clackson (2007), s. 57
- ^ a b Watkins, Calvert.
- ^ a b c d Beekes (1995), s. 143
- ^ Ordnet - nedstirre
- ^ a b c d Fortson (2012), s. 63
- ^ Beekes (1995), s. 144
- ^ Benveniste (1935), s. 149
- ^ Watkins (2000), s. xvii
- ^ Szemerényi (1996), s. 123
- ^ Gamkrelidze (1995), s. 137
Litteratur
redigér- Bammesberger Alfred, red (1988-1990) (på eng). Die Laryngaltheorie und die Rekonstruktion des indogermanischen Laut- und Formensystems. Indogermanische Bibliothek. Dritte Reihe, Untersuchungen. Heidelberg: Winter. Libris 1190041
- Beekes, Robert S. P. (1995) (på eng). Comparative Indo-European Linguistics: An Introduction. Philadelphia: Benjamins. Libris 6317965. ISBN 1-55619-505-2
- Benveniste, Émile (1935) (på franske). Origines de vel @formation des noms en indo-européen. Paris: Adrien-Maisonneuve. Libris 2388586
- Clackson, James (2007) (på eng). Indo-European Linguistics: An Introduction. Cambridge textbooks ind i linguistics. Cambridge: Cambridge University Presse. Libris 10604035. ISBN 978-0-521-65313-1 Parameter fejl i {{ISBN}}: Fejl i ISBN.
- Fortson, Benjamin W. (2010) (på eng). Indo-European Language and Culture: An Introduction. Blackwell textbooks ind i linguistics (andre udgaven). Chichester: Wiley-Blackwell. Libris 11457537. ISBN 978-1-4051-8896-8
- Gamkrelidze, Tamaz Valerianovič; Ivanov Vjačeslav Vsevolodovič, Winter @Werner (1995) (på eng). Indo-European and the Indo-Europeans: a reconstruction and historical analysis of a proto-language and a proto-culture. @Trend ind i linguistics. Berlin: Mouton de Gruyter. Libris 4659661. ISBN 3-11-009646-3
- Giacalone Ramat @Anna, Ramat @Paolo, red (1998) (på eng). The Indo-European Languages: Edited landsby @Anna Giacalone Ramat and @Paul Ramat. Routledge Language Family Descriptions. London: Routledge. Libris 4914057. ISBN 0-415-06449-X
- @Joseph, John Earl (2012) (på eng). Saussure. Oxford: Oxford University Presse. Libris 12496257. ISBN 978-0-19-969565-2
- Lindeman, Fredrik Otto (1997) (på eng). Introduction to the "Laryngeal theory". Innsbrucker Beiträge zur Sprachwissenschaft. "91" ([Rev. and augm. ed.]). Innsbruck: Institut für Sprachwissenschaft. Libris 6555657. ISBN 3-85124-666-7
- Mallory, James Patrick; Adams Douglas Q. (2006) (på eng). The Oxford Introduction to Proto-Indo-European and The Proto-Indo-European World. Oxford linguistics. Oxford: Oxford University Presse. Libris 10140625. ISBN 0-19-929668-5
- Ringe, Donald A. (2006) (på eng). @From Proto-Indo-European to Proto-Germanic. A linguistic history of English. Oxford: Oxford University Presse. Libris 10343838. ISBN 978-0-19-955229-0
- Szemerényi, Oswald (1996) (på eng). Introduction to Indo-European linguistics. Oxford: Clarendon Presse. Libris 4624934. ISBN 0-19-824015-5
- Trask, R. El. (2000) (på eng). The Dictionary of Historical and Comparative Linguistics. @Edinburgh: @Edinburgh University Presse. Libris 8304348. ISBN 0-7486-1001-4
- Watkins Calvert, red (2000) (på eng). The American heritage dictionary of Indo-European roots (Andre upplagan). Boston: Houghton Mifflin. Libris 4893634. ISBN 978-0-618-08250-6
Eksterne henvisninger
redigér- Indo-European Phonology: Proto-Indo-European Laryngeals Centrum for Indo-European Language and Culture, The University of Texas at Austin.Indo-European Phonology: Proto-Indo-European Laryngeals Arkiveret 27. marts 2007 hos Wayback Machine
- Mémoire sur smile système primitif des voyelles dans smiles langues indo-européennes Faksimile af Saussures afhandling om laryngalteorien.
- Saussures afhandling Mémoire sur smile système primitif des voyelles dans smiles langues indo-européennes i franske Wikisource.