Latterklub
Denne artikel har flere problemer. Hjælp med at løse dem eller diskutér problemerne på diskussionssiden. (Se hvornår og hvordan denne besked kan fjernes)
(Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)
|
En latterklub er en klub eller forsamling, hvor man dyrker latteryoga. Klubben samles for ved hjælp af forskellige metoder og lege at komme til at grine.
Baggrund
redigérLægen Madan Kataria, Mumbai, Indien, fik i 1995 ideen, at da det formentlig er sundt at le sammen med andre – både mentalt og for kroppen – burde dette udnyttes systematisk, f.eks. i en form for latterøvelser i latterklubber. Han gik ned i den lokale park og fik overtalt et par mennesker til at le sammen med ham. Siden har ideen fænget i mange lande, og der er i dag oprettet latterklubber i mange lande på alle kontinenter.
I Danmark startede Jan Thygesen Poulsen den første danske latterklub (Østerbro). I januar 2000 oplevede 8-10.000 mennesker på Rådhuspladsen, hvordan det føles at lave latterøvelser sammen.
Klubber
redigérI latterklubber afholdes latterøvelser som regel i 45 minutter til 2 timer (inkl. pause). Desuden afholder latterklubberne i Danmark latterweekender med f.eks. 2 overnatninger, og den første søndag i maj afholdes Latterens Verdensdag (i København afholdes dette på Friluftsscenen på Bakken kl. 14).
De forskellige latterklubber i Danmark er åbne for interesserede, og ofte er der ingen tilmelding. Mange af klubberne er gratis, og nogle af klubberne får tilskud af den lokale kommune, evt. i form af, at lokalet stilles gratis til rådighed.
Flere latterklubledere i Danmark og udlandet har fået ærestitler af deres kommune eller lokalsamfund[kilde mangler].
Initiativtageren Madan Kataria stoppede sin lægepraksis for at få tid til at starte latterklubber forskellige steder i verden.
Latterøvelser bruges også til terapi (latterterapi, bruges bl.a. af psykologer), teambuilding (firmaer), fester (polterabend og runde fødselsdage) osv.
Eksterne henvisninger
redigér- Frederiksberg Latterklub Arkiveret 28. december 2010 hos Wayback Machine