Le Barcarès er en by og kommune i departementet Pyrénées-Orientales i Sydfrankrig.

Le Barcarès
fransk kommune (commune)
Kommunevåben for Le Barcarès
Le Barcarès ligger i Frankrig
Le Barcarès
Le Barcarès
Kommunevåben for Le Barcarès Le Barcarès' placering i Frankrig
Land Frankrig Frankrig
Region Occitanie Occitanie
Departement Pyrénées-Orientales Pyrénées-Orientales
Arrondissement Perpignan
Kanton La Côte Salanquaise
Interkommunal enhed Perpignan Méditerranée Métropole
Borgmester Alain Ferrand (fra 2011)
Geografi
Koordinater 42°47′21″N 03°02′11″Ø / 42.78917°N 3.03639°Ø / 42.78917; 3.03639Koordinater: 42°47′21″N 03°02′11″Ø / 42.78917°N 3.03639°Ø / 42.78917; 3.03639
Højde (gns) 2 m
Areal 11,65 km²
Demografi
Indbyggere 4.108
Befolkningstæthed 353 indb./km²
Postnummer 66420
INSEE-kode 66017
Hjemmeside www.portbarcares.com
Kort over kommunen
Kort over kommunen

I kommunen ligger også badebyen Port Barcarès, som ligger på den smalle tange mellem Middelhavet og indsøen Etang de Salses.

Geografi redigér

Le Barcarès kommune grænser mod øst ud til Middelhavet med en 8 km lang sandstrand. Mod syd afgrænses kommunen af floden Agly og mod mod nordvest af indsøen Etang de Salses. Nærmeste byer er mod vest Saint-Laurent-de-la-Salanque (5 km) og mod sydvest Torreilles (6 km). Perpignan ligger 22 km mod sydvest.

Historie redigér

Den smalle stribe land mellem havet og indsøen var længe et øde og usundt sumpområde. I det 14. århundrede lykkedes det tempelridderne at dræne og kultivere området længere mod syd, men området omkring Le Barcarès bød på for mange vanskeligheder.

Interessen for området steg efter Pyrenæerfreden i 1659, som flyttede grænsen til Spanien mod syd til Pyrenæerne. Økonomisk vækst i området omkring floden Agly førte til at en havn blevet bygget ved den nuværende by. Havnen servicerede først og fremmest den nærliggende by Saint-Laurent-de-la-Salanque. Det var varer som vin, olie, frugt, og salt som gik gennem havnen.

I løbet af det 19. århundrede udviklede Le Barcarès sig til en vigtig fiskerihavn med eget bådeværft. På denne tid blev det moderne at tage på badeophold ved havet. Om sommeren opstod der en midlertidig by langs stranden.

I 1929 bliver Le Barcarès en selvstændig kommune efter hidtil at have været en del af Saint-Laurent-de-la-Salanque.[1]

I 1939 flygtede titusinder af spaniere over grænsen til Frankrig efter republikanernes endelige nederlag i den spanske borgerkrig. Flygtningene blev i stort tal interneret i lejre, blandt andet ved Le Barcarès. Efter 2. verdenskrigs start blev lejren brugt af Vichy-regeringen til at internere udenlandske statsborgere[2],[3].

I starten af 1960erne lancerede den franske stat et program for at udbygge og styre turismen langs Languedoc-Roussillons kyststrækning. Det førte til grundlæggelsen af badebyen Port Barcarès.

Demografi redigér

Udvikling i folketal redigér

Demografisk udvikling
1962 1968 1975 1982 1990 1999 2006 2011 2017
775 1.197 1.347 2.208 2.422 3.514 4.033 4.108 5.915
Tal fra og med 1962 er uden dobbelttælling (sans doubles comptes)

Kilder redigér

  1. ^ Cassini
  2. ^ Le Camp du Barcarès : quelques instantanés 1939-1942, diaporama de documents historiques sur le camp d'internement.
  3. ^ René Grando, Jacques Queralt, Xavier Febrés, Camps du mépris : des chemins de l’exil à ceux de la Résistance (1939-1945). 500.000 républicains d’Espagne indésirables en France, Llibres del Trabucaire, Perpignan, 1991, 2. udgave. ISBN 2-905828-32-3, p. 62

Eksterne henvisninger redigér