Åbn hovedmenuen

Leif den Lykkelige eller Leif Eriksen[a] (ca. 970 – ca. 1020) var en norsk opdagelsesrejsende fra Island.[6] Han var den første europæer man kender, der satte fod i Nordamerikas kontinent (eksklusive Grønland) før Christopher Columbus.[7][8] Ifølge de islandske sagaer etablerede han en bosættelse i Vinland, der foreløbig er blevet identificeret som den nordiske L'Anse aux Meadows på nordspidsen af Newfoundland i det moderne Canada. Senere arkæologiske fund viser at Vinland muligvis kan have været områderne omkring Saint Lawrence-bugten, og at L'Anse aux Meadows muligvis blot var en skibsværft til reperation.

Leif den Lykkelige

Viking at MN Capitol.jpg

Personlig information
Født 970Rediger på Wikidata
IslandRediger på Wikidata
Død 1020Rediger på Wikidata
GrønlandRediger på Wikidata
Far Erik den RødeRediger på Wikidata
Søskende Torvald Eiriksson,
Frøydis EiriksdatterRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse OpdagelsesrejsendeRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Leif var søn af Erik den Røde, der grundlagde den første bosættelse på Grønland, og Thjodhild, som begge var af norsk oprindelse. Hans fødested er ikke fastslået,[9] men det antages at han blev født på Island, der få år forinden var blevet koloniseret af nordboere fra Norge.[6][10][11] Han voksede op på familiens går Brattahlíð i Østerbygden på Grønland. Leif fik to sønner man kender til; Thorgils, der blev født af en adelskvinde Thorgunna på Hebriderne, og Thorkell, der overtog rollen som høvding på Grønland efter sin fader.

Tidligt livRediger

Leif var søn af Erik den Røde og hans kone Thjodhild (Þjóðhildur), og han var barnebarn af Thorvaldr Ásvaldsson, og en fjern slægtning til Naddoddur,[12] der opdagede Island[13] Han var viking i sine yngre dage. Hans fødselsår bliver ofte angivet som ca 970 eller ca. 980.[14] Selvom Leifs fødselssted ikke bliver nævnt i sagaerne,[15] blev han sandsynligvis født på Island,[6] hvor hans forældre mødte hinanden[14]—sandsynligvis ved Breiðafjörður, og muligvis på gården Haukadal hvor Thjóðhilds familie skulle stamme fra.[6] Leif havde to brødre, hvis navne var Thorsteinn og Thorvaldr, og en søster ved navn Freydís.[16]

Thorvald Asvaldsson blev forvist fra Norge for drab, og rejste i eksil på Island sammen med den unge Erik. Da Erik selv blev forvist fra Island rejste han længere mod vest til et område han kaldt Grønland, hvor han etablerede den første permanente bosættelse, Brattahlíð, i 986.[15][17] Thyrkar, der var en af Eriks trælle, havde fået opgaven med at tage sig af Eriks børn, og Leif kaldte ham senere sin fosterfar.[18]

PrivatlivRediger

Leif blev beskrevet som vis, hensynsfuld og stærk.[19] Under hans ophold på Hebriderne blev han forelsket i en adelskvinde, Thorgunna, som han fik sønnen Thorgils med.[16] Thorgils blev senere sendt til Leif i Grønland, men han blev ikke særlig populær.[19]

Efter Leifs første rejse til Vinland vendte han tilbage til familiens går, Brattahlíð, i Grønland, og han begyndte at prædike kristendommen til Grønlænderne. Hans fader, Erik, reagerede negativt til forslaget om at forlade sin religion, mens han moder, Thjóðhildr, hurtigt blev kristen og fik opført en kirke kaldet Thjóðhilds Kirke.[20] Den sidste gang Leif nævnes i live er i 1019, og i 1025 har han overdraget sin høvdingetitel over Eriksfjord[15] til sin anden søn, Thorkell.[19][21] Der nævnes intet om hans død i sagaerne, men han døde sandsynligvis på Grønland et sted mellem disse to år.[19][22] Der vides ikke noget videre om hans familie, udover at Thorkell blev høvding.[19]

NoterRediger

  1. ^ På engelsk kaldes han Leif Ericson, der er et angliseret patronym af forskellige måder at stave ham på. Ifølge en kilde er Leif Ericson den mest almindelige mådte at skrive det på på USAs østkyst, mens Leif Erikson bruges på vestkysten.[1] Erikson bruges også i mange andre steder af verden.[2][3][4][5] oldnordisk: Leifr Eiríksson; islandsk: Leifur Eiríksson; norsk: Leiv Eiriksson

ReferencerRediger

  1. ^ Leander, Kristine (2008). Norwegian Seattle. Arcadia Publishing. s. 63. ISBN 978-0-7385-5960-5. 
  2. ^ Turning over a new Leif. Leif Erikson International Foundation. Hentet 23. marts 2014. 
  3. ^ Leif Erikson Issue. Smithsonian Institution. Hentet 23. marts 2014. 
  4. ^ History. Sons of Norway. Hentet 23. marts 2014. 
  5. ^ Norwegian-American Studies, Volumes 1–3. Norwegian-American Historical Association. 1926. 
  6. ^ a b c d Sverrir Jakobsson (14. juli 2001). Vísindavefurinn: Var Leifur Eiríksson ekki Grænlendingur sem átti rætur að rekja til Íslands og Noregs? (icelandic). Visindavefur.hi.is. Hentet 16. februar 2010. 
  7. ^ Leif Erikson (11th century). BBC. Hentet 20. november 2011. 
  8. ^ Why Do We Celebrate Columbus Day and Not Leif Erikson Day?. National Geographic. 11. oktober 2015. Hentet 12. oktober 2015. 
  9. ^ Leiv Eriksson, Norsk biografisk leksikon
  10. ^ Leif Eriksson – Encyclopædia Britannica, Inc., 2012. Retrieved 11 April 2012.
  11. ^ books.google.is
  12. ^ "Thorvald Asvaldsson | Mediander | Connects". Mediander. Hentet 2015-10-26. 
  13. ^ "The Discovery of Iceland". www.viking.no. Hentet 2015-10-26. 
  14. ^ a b Sanderson, Jeanette. (2002) Explorers, Teaching Resources/Scholastic. p. 14. ISBN 0-439-25181-8.
  15. ^ a b c "Leiv Eiriksson" (norwegian). Store norske leksikon. Hentet 13. november 2011. 
  16. ^ a b Ingstad, Helge; Ingstad, Anne Stine (2000). The Viking discovery of America: the excavation of a Norse settlement in L'Anse aux Meadows, Newfoundland. Breakwater Books. s. 74. ISBN 978-1-55081-158-2. 
  17. ^ Dregni, Eric (2011). Vikings in the attic: in search of Nordic America. U of Minnesota Press. s. 72–73. ISBN 978-0-8166-6744-4. 
  18. ^ Wiesner, Merry E.; Wiesner-Hanks, Merry E.; Wheeler, William Bruce; Doeringer, Franklin; Curtis, Kenneth R. (2011). Discovering the Global Past. Cengage Learning. s. 158. ISBN 978-1-111-34142-8. 
  19. ^ a b c d e "Leif Eiriksson, "Leif the Lucky" (Leifr Eiríksson, nicknamed, Leifr hin heppni)". Great Unsolved Mysteries in Canadian History: Where is Vinland?. Hentet 21. november 2011. 
  20. ^ Somerville & McDonald, 2010, p. 420.
  21. ^ Seaver, Kirsten A. (1997). The frozen echo: Greenland and the exploration of North America, ca. A.D. 1000–1500. Stanford University Press. s. 62. ISBN 978-0-8047-3161-4. 
  22. ^ Hermannsson, Halldór (1936). "The problem of Wineland, Volume 1; Volume 25". Cornell university press. 

Eksterne henvisningerRediger