Leonard Landois

tysk professor

Leonard Landois (født 1. december 1837 i Münster i Westfalen, død 16. november 1902 i Greifswald) var en tysk fysiolog. Han var bror til Hermann Landois.

Leonard Landois

Personlig information
Født 1. december 1837 Rediger på Wikidata
Münster, Nordrhein-Westfalen, Tyskland Rediger på Wikidata
Død 17. november 1902 (64 år) Rediger på Wikidata
Greifswald, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland Rediger på Wikidata
Søskende Hermann Landois Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Gymnasium Paulinum,
Greifswald Universitet Rediger på Wikidata
Medlem af Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina (fra 1866) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetsunderviser, fysiolog Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Greifswald Universitet Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Landois studerede i Greifswald, blev Dr. med. 1861 og derefter 1868 ekstraordinær, 1872 ordentlig professor i fysiologi. Hans videnskabelige arbejde strækker sig over mange områder, men især arbejdede han med blodet (Die Lehre von Arterienpuls, 1872; Die Transfusion des Blutes, 1875; Beiträge zur Transfusion des Blutes ("Deutsche Zeitschrift für Chirurgie" 1878) og hjertesygdommenes kliniske fysiologi. Landois påviste således forkammerpulsbølgen ved aortainsufficiens og hæmatografien. Man skylder ham også erkendelsen af den periostale dannelsesmetode af dyrenes horn og af varmecentret i hjernebarken. Han beskrev først af alle angina pectoris 1866 og ataksien 1876 og angav kromsyre-kvægsølvmetoden til studiet af nerveelementerne, 1872, en metode, hvis rækkevidde han næppe selv overskuede, og som senere i anden form blev optaget af Camillo Golgi. Mest bekendt er hans Lehrbuch der Physiologie des Menschen (1880, 13. oplag), en bog, der i særlig grad tager hensyn til kliniken og den praktiserende læges behov.

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kilder redigér