Leopold af Hohenzollern

(Omdirigeret fra Leopold 1. af Hohenzollern)

Fyrst Leopold af Hohenzollern (tysk: Leopold Stefan Karl Anton Gustav Eduard Tassilo) (22. september 18358. juni 1905) var en tysk fyrste, der var mediatiseret fyrste af det lille fyrstendømme Hohenzollern i Sydtyskland og overhoved for den schwabiske linje af Huset Hohenzollern fra 1885 til 1905.

Leopold
LeopoldHS.jpg
Fyrst Leopold
Fyrste af Hohenzollern
Regerede 2. juni 18858. juni 1905
Forgænger Karl Anton
Efterfølger Vilhelm
Ægtefælle Antonia af Portugal (g. 1861)
Børn
Fulde navn tysk: Leopold Stefan Karl Anton Gustav Eduard Tassilo
Hus Huset Hohenzollern
Far Karl Anton af Hohenzollern
Mor Josephine af Baden
Født 22. september 1835(1835-09-22)
Krauchenwies nær Sigmaringen, Hohenzollern-Sigmaringen
Død 8. juni 1905 (69 år)
Berlin, Preussen, Tyskland

Hans kandidatur til den spanske trone i 1869-70 var årsag til en diplomatisk krise (Emsdepechen), der ledte til den fransk-preussiske krig i 1870-71.

Leopold var storebror til Dronning Stephanie af Portugal og Kong Carol 1. af Rumænien samt far til Kong Ferdinand 1. af Rumænien.

BiografiRediger

Tidlige livRediger

 
Arveprins Leopold og Arveprinsesse Antonia i 1860'erne.

Leopold blev født den 22. september 1835 i Krauchenwies nær Sigmaringen i Sydtyskland som den ældste søn af Karl Anton af Hohenzollern-Sigmaringen i hans ægteskab med Prinsesse Josephine af Baden. Karl Anton var regerende fyrste af Hohenzollern-Sigmaringen i 1848-1849, hvor Fyrstendømmet Hohenzollern-Sigmaringen blev mediatiseret og lagt ind under Kongeriget Preussen. Karl Anton var Preussens ministerpræsident i 1858-1862.

Prins Leopold giftede sig den 12. september 1861 i Lissabon i Portugal med Infantinde Antonia af Portugal, datter af den regerende dronning Maria 2. af Portugal i hendes ægteskab med Ferdinand 2., Kongegemal af Portugal. I ægteskabet blev der født tre sønner.

I 1869 døde den sidste fyrste af Hohenzollern-Hechingen. Karl Anton betragtede sig herefter som titulær fyrste af både Sigmaringen og Hechingen. I sine sidste år kaldte han sig derfor blot fyrste af Hohenzollern.

Den fransk-preussiske krigRediger

I 1869-70 blev Leopold tilbudt den spanske trone, men måtte afslå under fransk pres. Det blev årsagen til en diplomatisk krise (Emsdepechen), der ledte til den fransk-preussiske krig i 1870-71.

Fyrste af HohenzollernRediger

Ved faderens død i 1885 tiltrådte Leopold som titulær fyrste af Hohenzollern og overhoved for den schwabiske linje af Huset Hohenzollern.

Fyrst Leopold døde 69 år gammel den 8. juni 1905 i Berlin. Fyrstinde Antonia overlevede sin mand med 8 år og døde den 27. december 1913 i Sigmaringen.

Ægteskab og børnRediger

 
Arveprins Leopold og Arveprinsesse Antonia med deres tre sønner Vilhelm, Ferdinand og Karl Anton i 1878.

Leopold giftede sig den 12. september 1861 i Lissabon i Portugal med Infantinde Antonia af Portugal. I ægteskabet blev der født tre børn.

Navn Født Død Bemærkninger
Med Antonia af Portugal
Vilhelm 7. marts 1864 22. oktober 1927 Fyrste af Hohenzollern 19051918
Gift 1. gang i 1889 med Prinsesse Maria Theresia af Begge Sicilier
Gift 2. gang i 1915 med Prinsesse Marie Adelgunde af Bayern
Ferdinand 24. august 1865 20. juli 1927 Konge af Rumænien 19141927
Gift i 1893 med Marie af Edinburgh
Karl Anton
1. september 1868 21. februar 1919 Gift i 1894 med Josephine af Belgien

Slægtning til den rumænske kongeRediger

 
Kong Carol 1. af Rumænien med sin storebror Fyrst Leopold af Hohenzollern, Leopolds søn Ferdinand (arving til den rumænske trone) og Dronning Elisabeth af Rumænien i 1889.

Leopolds yngre bror Karl blev Rumæniens første konge. Da Karls eneste barn, Prinsesse Marie, døde i 1874, blev Leopolds søn Ferdinand landets anden konge ved Karls død i 1914.

Eksterne henvisningerRediger

Leopold
Født: 22. september 1835 Død: 8. juni 1905
Kongelige og fyrstelige titler
Foregående:
Karl Anton
Fyrste af Hohenzollern
1885 – 1905
Efterfølgende:
Vilhelm