Litteratursiden.dk
Litteratursiden.dk er en dansk hjemmeside med fokus på litteratur. Siden drives af Foreningen Litteratursiden, en forening af danske biblioteker.
Ideen til Litteratursiden opstod i foråret 2000 i Århus. Baggrunden var, at flere folkebiblioteker var begyndt at samle og formidle litteratur via forskellige nettjenester. Man ønskede at udbrede og styrke formidlingen af skønlitteraturen i Danmark ved at forene kræfterne i ét fælles netmagasin. Siden gik i luften i 2001.
Alle danske biblioteker kan deltage i samarbejdet, og der er fra 2007 ikke produktionskrav for medlemsbibliotekerne. Litteratursiden.dk er finansieret af Kulturstyrelsen, og desuden betaler medlemsbibliotekerne et årligt kontingent for medlemskab.
I 2009 blev Litteratursiden.dk kåret som Årets Bibliotek af Danmarks Biblioteksforening.[1] Siden havde i 2012 1,2 millioner besøgende.
Referencer Rediger
- ^ Henrik Hermann (6. november 2009). "Litteratursiden.dk's nye magasin udsendes sammen med Bibliotekspressen". bf.dk, Bibliotekarforbundet. Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 17. december 2013.