Liva Weel

dansk komedienne, sangerinde og skuespillerinde (1897-1952)

Olivia 'Liva' Marie Weel, født Olsen (født 31. december 1897 i København, død 22. maj 1952 i København) var en dansk komedienne, sangerinde og skuespillerinde.

Liva Weel
Fulde navnOlivia Marie Weel
Kæle/øgenavnLiva Rediger på Wikidata
Født31. december 1897(1897-12-31)
København, Danmark
Død22. maj 1952 (54 år)
København, Danmark
GravstedVestre Kirkegård Rediger på Wikidata
ÆgtefælleArne Weel (1921-1924) Rediger på Wikidata
BarnJørgen Weel Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseSanger, skuespiller Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserTeaterpokalen (1942),
Tagea Brandts Rejselegat (1941) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Liva Weel voksede op på Vesterbro i København, hvor hun boede med sine forældre (kriminalassistent Carlo Martin Ingomar Olsen (1867-1931) og hustru Marie Christine Dorthea Olivia Josephine Olsen, f. Petersen (1873-1920)) i Mysundegade og Istedgade.

17 år gammel begyndte Liva at uddanne sin sangstemme hos operasangerinde og musikpædagog Hedevig Quiding (16.09.1867 – 22.10.1936) og fik også sanguddannelse hos Vilhelm Herold. I 1917 optrådte hun første gang som sanger ved et teselskab arrangeret af Hedevig Quiding i Politikens Hus. Det førte til et engagement ved revyen i Odder og siden i Nykøbing F. Hendes debut i Nykøbing F. (1917) blev en stor succes, og hun blev engageret til Scalarevyen 1918 – det kom til at vare i 10 år. På Scala dannede hun bl.a. par med Carl Alstrup, og det blev også til seriøse roller.

Hendes karriere begyndte i 1917, da hun som 19-årig sang sin første revyvise i Odder Sommerteater[1]. Siden debuten medvirkede hun i en lang række revyer og film.

Det kongelige Teater gæsteoptrådte hun i 1930 som Pernille i Holbergs Den Stundesløse.

Den 10. december 1921 giftede Liva sig i Holmens Kirke med skuespiller og teaterdirektør Arne Weel, med hvem hun i 1922 fik sønnen Jørgen Weel. Liva og Arne Weel blev skilt i 1924. Den 28. juli 1933 giftede Liva Weel sig igen på Frederiksberg med snedkermester Fritz Hueg (31.01.1905 – 15.11.1971). Året efter blev de skilt.

I slutningen af 1920'erne lærte Liva Weel forfatteren Poul Henningsen (1894-1967) at kende. Det kom til at sætte dybe spor i hendes karriere. Han skrev en lang række af de sange, som man i dag forbinder med Liva Weel. Som "Man binder os på mund og hånd" fra revyen Dyveke i Riddersalen 1940 – umiddelbart efter besættelsen af Danmark. Poul Henningsen skrev teksten til Kai Normann Andersens melodi.

Hendes liv blev filmatiseret i DR tv-serien Kald mig Liva (1992) på fire afsnit. Året efter udkom Sven Holms tekst i romanform på Aschehougs forlag.

Filmografi

redigér

Litteratur

redigér
  • Brian Iskov & Kristoffer Hegnsvad, Store danskere, DR, 2007. ISBN 978-87-7680-357-5.
  • Poul Henningsen, Liva's regeringstid, Vendelkærs Forlag, 1952.

Referencer

redigér

Eksterne henvisninger

redigér
 Artiklen om Liva Weel kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.