Vesterbro

bydel i København
(Omdirigeret fra Vesterbro (København))
Denne artikel handler om Vesterbro i København. Se Vesterbro (flertydig) for andre betydninger.

Vesterbro er en funktionel bydel i København med 35.213 indbyggere (1. januar 2005). Tidligere var Vesterbro også en administrativ bydel, men fra 1. januar 2007 blev Vesterbro en del af den administrative bydel Vesterbro/Kongens Enghave.

Vesterbrogade lige efter Vesterbros torv, set mod vest.
Bydelene i Københavns Kommune 2002-2007. J markerer Vesterbro.
Vesterbro set fra luften (2013). Centralt ses kvarteret mellem Vesterbrogade og Sønder Boulevard/Halmtorvet og syd herfor Kødbyen. Til højre i billedet Københavns Hovedbanegård og i nedre højre hjørne det nu nedrevne Københavns Postcenter.
Vesterbros Torv i København, set fra Vesterbrogade
Soho house i Kødbyen er et af mange steder for kreative iværksættere på Vesterbro

Vesterbro har i de seneste år, i takt med byfornyelsen, blandt nogen opnået status som et smart sted at bo. Efter at have haft et rygte som Københavns luder- og narkomankvarter, hvor kun de fattigste ville bo, er kvarteret det sidste årti i nogle områder blomstret op, dels grundet byfornyelsen, dels fordi de unge, som boede der for ti år siden (fordi det var det eneste sted de havde råd til at bo på SU), nu har fået arbejde, uddannelse og flere penge mellem hænderne. Modsat en tendens i resten af landets bykvarterer er der et stigende antal børnefamilier på Vesterbro.

Der findes stadigvæk pornobutikker på det inderste stykke af Istedgade, og trods en ihærdig politiindsats er der stadig narkomaner på det inderste stykke af Istedgade, især omkring Mariakirken, og prostituerede især ved Halmtorvet og Skelbækgade. Ligeledes har der været problemer med hashklubber forskellige steder i bydelen.[1][2]

Vesterbros historie redigér

Vesterbro var oprindelig navnet på den brolagte landevej som vestfra førte til byens Vesterport (hvor Rådhuspladsen ligger i dag). De færreste landeveje var dengang brolagte, men den intense trafik til hovedstaden gjorde brolægning nødvendig. (Sammenlign "Riber Bro" som betegnelse for en gade.)

Der var kun ringe bebyggelse langs Vesterbro, men de som boede der, boede "på Vesterbro".

Da Københavns befæstning i 1850'erne blev nedlagt, blev de jorder langs Vesterbro, som hidtil havde været marker og haver, bebygget, og samtidig blev brugen af navnet "Vesterbro" udvidet til at betegne bebyggelsen langs sidegaderne til den tidligere landevej.[kilde mangler]

Senere i 1800-tallet ændredes navnet på bydelens hovedgade til Vesterbrogade.

Tilsvarende er navnene på nuværende Nørrebro og Østerbro opstået.

H.C. Andersen skriver i eventyret Den gamle Gadeløgte: "Da vilde det blive bestemt om den skulde sendes ud paa en af Broerne og lyse der." I noterne til den kritiske Eventyr-udgave oplyses hertil: "en af Broerne: dvs. brokvartererne Nørre-, Vester- eller Østerbro." [3] Men eventyret er fra 1847, og dengang eksisterede brokvartererne endnu ikke. Meningen er altså at lygten kunne komme til at lyse på en af udfaldsvejene fra Københavns porte.

Et ganske tilsvarende eksempel på, at et navn som oprindelig betegnede en landevej er blevet navnet på en bydel, har man rimeligvis i det bykvarter (Bezirk) i Wien som hedder Landstraße (se her).

I 1910 åbnede i Eskildsgade Mændenes Hjem, som nu er en selvejende institution, der har åbent hele døgnet på hjørnet af Istedgade og Lille Istedgade.

Gæstgiverier redigér

Heste (gæstgiverier med hestestalde) i området:

  • Sorte Hest – området fra Tvedes Bryggeri til Bakkehuset (idiotanstalten) på Rahbeks Allé. Selve bygningen "Sorte Hest" er en ombygning i 1771 af de oprindelige bygninger fra 1600-tallet og er Vesterbros ældste bygning, som stadig eksisterer. Adressen på gæstgiveriet "Sorte Hest" var Vesterbrogade 148. Før 1815 hed kroen "Den forgyldte løve".
  • Gule Hest – området mellem Værnedamsvej og Vesterbrogade 144 (Tvedes Bryggeri). Gule Hest er bygget midt i 1700-tallet og nedrevet i 1885, men lå der hvor Kingosgade nu er anlagt på adressen Vesterbrogade 104-106, mellem Brorsonsgade og Kingosgade. Kroen hed "Haabet" fra 1788.
  • Hvide Hest – området syd for bygningen Sorte Hest til Tove Ditlevsens Plads, næsten hele det nuværende "Hvide Hest-område". Gæstgiveriet "Hvide Hest" lå på Vesterbrogade 103-107 og blev bygget i 1712, men optrådte formentlig først fra 1740 som gæstgiveri, da bygningerne blev udvidet. Kroen hed dengang "Callundborg Herberg", men blev almindeligvis benævnt "Hvide Hest", de sidste rester blev revet ned i 1995.
  • Grønne Hest – området fra Dannebrogsgade til Kaalundsgade. Gæstgiveriet "Grønne Hest" lå oprindelig på Vesterbrogade 69-71 (ved Westend) og blev bygget i 1671, som en genopførelse af borgmester Mikkel Vibes oprindelige kro fra 1619, som lå skråt overfor ved starten af Werner Dams Vej (Værnedamsvej). Kroen "Grønne Hest" blev nedrevet i 1866.

Seværdigheder redigér

Kendte Vesterbro'ere redigér

Noter redigér

  1. ^ "www.brugerforeningen.dk". Arkiveret fra originalen 8. november 2007. Hentet 6. august 2008.
  2. ^ www.sondagsavisen.dk
  3. ^ "Arkiv for Dansk Litteratur – Hans Christian Andersen – Faksimile". Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 12. februar 2003.

Litteratur redigér

  • Hanne Fabricius: "Glemmer du -" (kronik i Skalk 2004 Nr. 4 s. 20-29)
  • København Skitse til en Generalplan; Stadsingeniørens Direktorat 1954
  • København Forslag til kommuneplan 1985; Københavns Magistrat, Overborgmesterens Afdeling 1985; ISBN 87-88034-03-8

Eksterne henvisninger redigér

Koordinater: 55°40′02″N 12°33′18″Ø / 55.6671°N 12.5551°Ø / 55.6671; 12.5551