Livsfilosofi

Der er mindst to anvendte filosofiske opfattelser af termen livsfilosofi: En formel og en uformel opfattelse. I den formelle opfattelse, er livsfilosofi en akademisk undersøgelse i områderne æstetik, etik, erkendelsesteori, logik, metafysik, såvel som social og politisk filosofi. Ens egen "livsfilosofi" er filosofi af den uformelle opfattelse, som en personlig filosofi, hvis fokus er at afdække eksistentielle spørgsmål om conditio humana.[1]

Termen livsfilosofi refererer også til en mere specifik begrebsliggørelse af filosoferen som en eksistensform,[2] fremført af den tyske Lebensphilosophie-bevægelse, hvis hovedrepræsentant er Wilhelm Dilthey[3] og mange andre kontinental filosoffer såsom Henri Bergson[4] og Pierre Hadot.[2]

Conditio humanaRediger

Conditio humana ser ud til at være en kamp mellem hvad som er (eksistens) og hvad burde (essens) være.

Hovedsvar til eksistentielle spørgsmålRediger

Der er mindst tre herskende teorier på hvordan man reagerer på eksistentielle spørgsmål.

Fornægtelse af essensRediger

Fornægtelse af eksistensRediger

LivsbekræftigelseRediger

Religion som et forsøg på at overkomme den eksistentielle kriseRediger

Der er to grundlæggende former for eksistentialisme:

Religiøs eksistentialismeRediger

  Uddybende artikel: Kristen eksistentialisme

Religiøs eksistentialisme er bedst eksemplifiseret af St. Augustine, Blaise Pascal, Paul Tillich, og Søren Kierkegaards filosofi. Religiøs eksistentialisme rummer at der er to niveauer af virkelighed, essens, hvilket er grundlaget for væren - og eksistens.

Ateistisk eksistentialismeRediger

  Uddybende artikel: Ateistisk eksistentialisme

Ateistisk eksistentialisme er bedst eksemplifiseret af Friedrich Nietzsche, Martin Heidegger og Jean-Paul Sartre. Ateistisk eksistentialisme rummer at der er ét niveau af virkelighed, eksistens. I denne opfattelse, konstruerer hver person sin egen unikke og midlertidige essens.

Se ogsåRediger

ReferencerRediger

  1. ^ Timothy Fetler, Philosophy and Philosophy of Religion Charts, Sun Press, 1968.
  2. ^ a b Pierre Hadot (1922-2010) by Matthew Sharpe in the Internet Encyclopedia of Philosophy.
  3. ^ Scott Campbell, Paul W. Bruno (eds.), The Science, Politics, and Ontology of Life-Philosophy, Bloomsbury, 2013, p. 8.
  4. ^ Michael Chase, Stephen R. L. Clark, Michael McGhee (eds.), Philosophy as a Way of Life: Ancients and Moderns – Essays in Honor of Pierre Hadot, John Wiley & Sons, 2013, p. 107.

Yderligere læsningRediger

Eksterne henvisningerRediger

Academic journals