Lomonosovryggen

1800 km undersøisk fjeldkæde i Nordishavet

Lomonosovryggen (russisk: Хребет Ломоносова; Khrebet Lomonosova) er en undersøisk fjeldkæde, der strækker sig over 1.800 km fra Nysibiriske øer til Grønland, hvorfra den bøjer af mod Ellesmere Island og deler Nordishavet i to dybe bassiner.

Lomonosovryggen strækker sig fra Grønland via Nordpolen til De Nysibiriske øer.

Ryggen, der er opkaldt efter Mikhail Lomonosov, blev opdaget i 1948. Danmark, Rusland og Canada hævder alle at Lomonosovryggen er del af landenes kontinentalsokkel og at de derfor ved udnyttelse af havbundens resurser disponerer over rettighederne til f.eks. olien, der måtte findes. Danmark har udsendt flere ekspeditioner – således LORITA-1 i april–maj 2006[1] og tektoniske undersøgelser under LOMROG-ekspeditionen, som var en del af programmet for det internationale polarår 2007-08.[2] Ekspeditionen bestod af den svenske isbryder Oden og den russiske atomdrevne isbryder NS 50 Let Pobedy. 50 Let Pobedy ledte ekspeditionen gennem isen til undersøgelsesstedet.[3] Flere geologiske undersøgelser fandt sted under LOMROG II-ekspeditionen, som fandt sted i 2009, og under LOMROG III-ekspeditionen i 2012.[4][5][6]

Kilder redigér

  1. ^ Kontinentalsokkelprojektet. "LORITA-1 (Lomonosov Ridge Test of Appurtenance)". A76.dk. Arkiveret fra originalen 26. marts 2009. Hentet 2012-01-10.
  2. ^ "LOMROG - Lomonosov Ridge off Greenland". Geo.su.se. Hentet 2012-01-10.
  3. ^ Kontinentalsokkelprojektet. "LOMROG 2007 cruise with the Swedish icebreaker Oden north of Greenland". A76.dk. Arkiveret fra originalen 13. april 2009. Hentet 2012-01-10.
  4. ^ "Geologists to gather data for Danish North Pole claim". New Scientist.
  5. ^ "LOMROG III expedition in 2012 with the Swedish icebreaker Oden". The Continental Shelf Project. Arkiveret fra originalen 27. august 2012. Hentet 1. august 2012.
  6. ^ "Nordpol-ekspedition møder isbjørn og strandede nordmænd". DR.dk. Hentet 2012-08-06.
 Spire
Denne artikel om et naturområde er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 

Koordinater: 75°N 175°Ø / 75°N 175°Ø / 75; 175