Louise af Sachsen-Gotha-Altenburg

Louise af Sachsen-Gotha-Altenburg (Prinzeßin Luise Pauline Charlotte Friederike Auguste von Sachsen-Gotha-Altenburg) (født 21. december 1800 i Gotha, død 30. august 1831 i Paris) blev hertuginde af Sachsen-Coburg-Saalfeld ved sit giftermål med hertug Ernst 1. af Sachsen-Coburg og Gotha i 1817. De fik to sønner, hertug Ernst 2. af Sachsen-Coburg og Gotha (1818-1893) og prins Albert (1819-1861), der var gift med Dronning Victoria (1819-1901) af Storbritannien. Deres søn prins Arthur af Storbritannien og Louise Margarete af Preussen var forældre til kronprinsesse Margareta af Sverige, der var mor til dronning Ingrid.[1]

Louise af Sachsen-Gotha-Altenburg
Luise of Saxe-Gotha-Altenburg.jpg
William Corden: Luise von Sachsen-Gotha-Altenburg 1844, Schloß Greinburg
Personlig information
Født 21. december 1800 Rediger på Wikidata
Gotha, Thüringen, Tyskland Rediger på Wikidata
Død 30. august 1831 (30 år) Rediger på Wikidata
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
Dødsårsag Kræft Rediger på Wikidata
Gravsted Morizkirche Rediger på Wikidata
Far August Rediger på Wikidata
Mor Louise Charlotte af Mecklenburg-Schwerin Rediger på Wikidata
Ægtefæller Alexander von Hanstein, greve af Pölzig og Beiersdorf (fra 1826),
Ernst 1. af Sachsen-Coburg og Gotha (1817-1826) Rediger på Wikidata
Børn Prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha,
Ernst 2. af Sachsen-Coburg og Gotha Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Aristokrat Rediger på Wikidata
Arbejdssted Coburg Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Efter skilsmissen i 1826 fra hertug Ernst 1. fik hun slottet i Altenburg. Han fik Gotha efter Louises afdøde fader, og derved opstod personalunionen mellem Sachsen-Coburg og Sachsen-Gotha. I 1826, blev Louise gift med staldmester Alexander von Hanstein, som hun havde haft et uægteskabeligt forhold med. I 1831 tog de til Paris for lægelige undersøgelser, fordi prinsesse Louise skrantede, og samme år døde hun i Paris af livmoderkræft.[2][3]

LitteraturRediger

  • 630: 19 i Allgemeine Deutsche Biographie (ADB) (ses på   tysk Wikisource)
  • Paul von Ebart: Luise Herzogin von Sachsen-Coburg-Saalfeld. Ein Lebensbild nach Briefen derselben. Minden 1903 (Digitalisat)
  • Hans-Joachim Netzer: Albert von Sachsen-Coburg und Gotha. Ein deutscher Prinz in England. Beck, München 1988, ISBN 3-406-33000-2.
  • Josef Dreesen, Gerhard Schnur: Luise. Herzogin von Sachsen-Coburg-Saalfeld, 1800–1831. Ein Porträt. = Luise, Duchess of Saxe-Coburg-Saalfeld. A Portrait. Stadtmuseum St. Wendel, St. Wendel 2006, ISBN 3-928810-61-8.
  • Rosemarie Barthel: Prinzessin Luise von Sachsen-Gotha-Altenburg. Stamm-Mutter des englischen Königshauses. Quelleninventar mit ausgewählten Dokumenten des Thüringischen Staatsarchivs Gotha (= Schriften des Thüringischen Staatsarchivs Gotha. Bd. 2, ISSN 1612-0582 = Friedensteinsche Quellen. Bd. 2). Thüringisches Staatsarchiv, Gotha 2009.
  • Ulrike Grunewald: Luise von Sachsen-Coburg-Saalfeld. (1800–1831). Lebensräume einer unangepassten Herzogin. Böhlau, Köln u. a. 2013, ISBN 978-3-412-21108-0, (Zugleich: Mainz, Universität, Dissertation, 2012).
  • Ulrike Grunewald: Die Schand-Luise. Der Skandal um Queen Victorias verstoßene Schwiegermutter, Darmstadt: wbg Theiss 2018, ISBN 978-3-8062-3889-1.

ReferencerRediger

  1. ^ Tysk wiki
  2. ^ Grey, Hon. Charles (1868). The Early Years of His Royal Highness The Prince Consort. New York: Harper & Brothers Publishers. "The Early Years of His Royal Highness The Prince Consort."
  3. ^ Weintraub, Stanley (1997). Uncrowned King: The Life of Prince Albert. London: John Murray Inc. ISBN 0-7195-5756-9.
  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.