Åbn hovedmenuen

Ludvig Stoud Platou

Gnome globe current event.svgDenne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.
Clockimportant.svg

Ludvig Stoud Platou (født 28. marts 1778 i Slagelse, død 30. november 1833 i Oslo Ladegård) var en norsk skolemand, universitetslærer og embedsmand, far till Carl Nicolai Stoud g Fredrik Christian Stoud Platou.

Ludvig Stoud Platou
Født 28. marts 1778Rediger på Wikidata
Slagelse KommuneRediger på Wikidata
Død 30. november 1833 (55 år)Rediger på Wikidata
ChristianiaRediger på Wikidata
Børn Fredrik Christian Stoud Platou,
Carl Nicolai Stoud PlatouRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Københavns Universitet,
Universitetet i OsloRediger på Wikidata
Medlem af Det Norske Videnskaps-AkademiRediger på Wikidata
Beskæftigelse Historiker, statistiker, statssekretær, digter, politiker, geografRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Universitetet i OsloRediger på Wikidata
Arbejdssted OsloRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Ridder af Dannebrog,
Ridder af NordstjerneordenenRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Platou blev student 1795, underkastede sig 1803 den befalede skoleembedseksamen og fik ansættelse ved Kristiana Katedralskole først som adjunkt, senere (1806) som overlærer. Efter Enevold Falsens død overtog han 1808 udgivelsen af det officielle blad Budstikken, der blev organ for Selskabet for Norges Vel, i hvis stiftelse han det følgende år tog ivrig del, og i hvis virksomhed han senere greb ind som en af de ledende. Efter oprettelsen af det norske universitet blev han i januar 1813 udnævnt til professor i historie og statistik; han udførte tillige en del af kvæstors forretninger. 1815 blev han ekspeditionssekretær i 4. departement (Indredepartementet) med bibehold af sin halve professorgage for at holde forelæsninger over statsøkonomi, statistik og geografi. Fra 1825 beklædte han embedet som statssekretær, hvori han 181721 havde været konstitueret. Blandt hans mange andre offentlige gøremål skal nævnes, at han repræsenterede Akershus AmtStortinget 1824. Ved sin virksomhed som redaktør af de forskellige rækker af Budstikken og af de tidsskrifter, Selskabet for Norges Vel udgav, som frugtbar lejlighedsdigter, men fornemmelig som forfatter af historiske og geografiske lærebøger, der gennem årtier dannede grundlaget for undervisningen i landets skoler, har han plads i litteraturen.

KilderRediger