Åbn hovedmenuen
Lynchningen af Laura Nelson i Okemah, Oklahoma i 1911; hun havde forsøgt at beskytte sin søn, der blev lynchet og hængt ved samme lejlighed.[1]

Lynchning (fra engelsk lynching) er en udførelse af ulovlig selvtægt, som regel en offentlig henrettelse udført af en gruppe eller større folkemasse. Begrebet forbindes ofte med henrettelser af afroamerikanere i Sydstaterne i USA. Begrebets oprindelse er usikker, men har formentlig baggrund i navnet på dommeren Charles Lynch, der var kendt for at hænge dem, der stod på den anden side under den amerikanske uafhængighedskrig i 1700-tallet.

Lynchning gennemføres oftest ved hængning, men kan også ske ved stening, skydning eller anden aflivningsmetode. Formålet er at straffe en påstået overtræder eller synder, eller for at afskrække og/eller kontrollere en befolkningsgruppe. Lynchning er til tider set retfærdiggjort ved, at det er en gennemførelse af retfærdighed uden at blive forsinket af retsvæsnet, der enten er langsomt eller på anden måde ineffektivt.

Lynchninger er ofte forekommende i samfund præget af krig eller andre uroligheder, hvor sædvanlig politimæssig ordenshåndhævelse er helt eller delvist fraværende. Lynchning er kendt fra det amerikanske vilde vesten i 1800-tallet hvor "Lynch law" rådede i afsidesliggende områder, hvor lov og orden enten manglede, eller hvor myndighedernes tilstedeværelse var enten helt fraværende eller særlig svag.

I perioden fra 1880-1910 forekom lynchninger af jøder ofte i Rusland i form af såkaldte pogromer og i nogenlunde samme periode var lynchning endvidere forholdsvist udbredt i Sydstaterne i USA, hvor spændinger mellem hvide amerikanere og afro-amerikanere førte til lynchning af afroamerikanere. Lynchning finder fortsat sted i dag i flere lande, hvorfra der rapporteres om drab udført af en ophidset folkemængde på angivelige forbrydere eller krænkere af tro eller traditioner.

EtymologiRediger

Ordets oprindelse er ikke fuldstændig fastslået, men det er almindelig antaget, at det stammer fra et navn. I USA er begrebet "lynching" eller "lynch law" traditionelt tilskrevet kvækeren Charles Lynch (1736–1796).[2] Charles Lynch var en plantageejer i Virginia og en aktivist i den amerikanske uafhængighedskrig mod briterne. Han var leder af en folkedomstol i Virginia, der straffede loyallister, tilhængere af Storbritannien.[3]

Det har dog været foreslået andre mindre sandsynlige oprindelser som ophav til ordet:

  • William Lynch (1742–1820) fra Virginia hevdet at frasen ble første gang benyttet for overenskomst som ble signert av ham og hans naboer i fylket Pittsylvania.
  • James Lynch Fitzstephen fra Galway i Irland, som i egenskab af borgmester i Galway lod sin egen søn hænge fra balkonen i sit hus efter at have fundet ham skyldig i mordet på en spansk besøgende i 1493.[4][5]
  • Lingchi ("langsom prosess"), en kinesisk form for henrettelse som blev benyttet fra ca. 900 til 1905.[6]
  • Et arkaisk verbum, "to linch", at slå nogen fordærvet med et bøjeligt redskab, at straffe, tugte eller mishandle.[2]

USARediger

 
Lynchningen af Lige Daniels i Texas den 3. august 1920.

"Lynch lov" – en form for straffejustis, som oftest medførte hængning uden rettergang af formodede kriminelle – kastede lange skygger over de amerikanske sydstater fra midten af 1800-tallet og frem til midten af 1900-tallet. Før borgerkrigen var ofrene oftest Slaverislaver og personer under mistanke for at hjælpe slaver på flugt fra ejeren.

Efter borgerkrigens afslutning blev Sydstaternes slaveri formelt afskaffet, ligesom de tidligere slaver opnåede borgerrettigheder, herunder stemmeret. Samfundsomvæltningerne i Sydstaterne kaldte mange hvide til kamp for at beholde den sociale dominans. Hemmelige borgerværn- og oprørske grupper som Ku Klux Klan (KKK) bedrev omfattende lynchninger, hvor de dræbte udvalgte eller tilfældige sorte for at kue den afroamerikanske befolkning. Ved vedtagelsen af den amerikanske føderale lov "Enforcement Act" fra 1871 fik USA's præsident udvidede beføjelser til at bekæmpe Ku Klux Klan og andre borgerværn m.v., der undertrykte afroamerikanernes borgerrettigheder og foretog lynchninger. Der blev herefter indsat regeringsstyrker, der i et vist omfang fik begrænset klanens indflydelse i Sydstaterne, uden dog at kunne bringe lynchningerne til ophør. Ved valget i 1876 fik Det demokratiske parti imidlertid politisk magt i Sydstaterne, hvilket indebar af mange af delstaterne vedtog nye forfatninger og love, der i praksis fratog de fleste afroamerikaneres (og mange fattige hvides) borgerrettigheder, ligesom der blev etableret foranstalninger, der sikrede raceadskillelse og udelukkede afroamerikanere fra det offentlige liv. Det anslås, at op imod 5.000 afroamerikanere blev lynchet i USA mellem 1860 og 1890.[7]

Racehadet i USA ulmede fortsat, og resulterede iblandt i lynchninger, når modsætningerne mellem den hvide og afroamerikanske befolkningsgrupper blev tydelige. Mere end 20 sorte afroamerikanere blev lynchet i 1910 efter verdensmesterskabet i sværvægtsboksning mellem den sorte Jack Johnson og den hvide James J. Jeffries i "Århundredes kamp".[8] Også udgivelsen af filmen En nations fødsel (The Birth of a Nation, også kendt som The Clansman) i 1915 fik urolighederne - og lynchningerne - til at blusse op. Filmen fremstiller Ku Klux Klan i et positivt lys, hvilket gav klanen et opsving i USA.

 
En afroamerikaner stenet ihjel af hvide i Chicago-optøjerne 1919.

27. juli 1919 padlede den afroamerikanske teenager Eugene Williams sammen med nogle venner i Lake Michigan i sommervarmen. De tog ud mellem "de hvides strand" ved 26. gade og "negerstranden" ved 29. gade. Da de kom ind i "det hvide område", smed en hvid mand sten mod kanoen, og ramte Williams, der ikke kunne svømme. En politimand på "de hvides strand" ville hverken arrestere stenkasteren eller komme Williams til hjælp. Den unge mand døde senere. [9] Oprørte mennesker samlede sig, da politimanden ikke ville gribe ind; og i de voldsomme optøjer, der fulgte, blev 23 afroamerikanere og 15 hvide dræbt, 537 såret og omkring 1.000 afroamerikanske familier hjemløse. Volden kom helt ud af kontrol, og i 13 dage var Chicago lovløst område, selv om hæren blev indkaldt allerede den fjerde dag. [10] Ved én anledning måtte maskingevær køres ind, og soldater trække bajonetterne, for at få 600 forsamlede hvide til at sprede sig. [11]

Efter 1935 sank antallet af lynchninger. Som værste enkeltepisode regnes lynchningen af 11 italienere i New Orleans 14. marts 1891. Mændene var mistænkt for at være tilknyttet et kriminelt siciliansk netværk, der stod bag drabet på byens politimester. Imidlertid blev de frikendt, og den oprørte folkemængde tog sagen i egne hænder og brød sig ind i fængslet, hvor italienerne stadig opholdt sig. Fangevogterne slap italienerne ud af cellerne og bad dem om at gemme sig, hvor de kunne; men ni blev fundet og skudt, mens to blev hængt udenfor. [12]

I andre lande (udvalg)Rediger

Lynchninger i Palæstina er ofte rapporteret, hvor påståede "spioner" for Israel er blevet dræbt af ophidsede folkemængder.[13]

Lynchninger er rapporteret fra bl.a. Pakistan,[14] Afghanistan[15] og Indien[16] som følge af ophidsede folkemængder, der har anset en eller flere personer for at have udøvet blasfemi.

Lynchninger i Syd- og Mellemamerika er ofte forekommende. I Brasilien blev således alene i 2016 rapporteret 173 tilfælde. [17] Den 23. november 2004 blev tre mexikanske politifolk, der efterforskede narkokriminalitet, lynchet i byen San Juan Ixtayopan i Tláhuac af en menneskemængde, der mistænkte dem for at bortføre børn fra en skole. Politifolkene identificerede sig, men blev tævet bevidstløse, før der blev sat ild til dem.[18]

I Europa har der tidligere sket omfattende lynchninger under jødeforfølgelser i Det Russiske Kejserrige og i Sovjetunionen, benævnt pogromer. Pogromer fandt primært sted i tiden fra ca. 1880 til 1910; men fortsatte frem til 1945, og var en af årsagerne til, at mange jøder udvandrede til primært USA omkring århundredeskiftet.[19]

Under apartheidregimet i Sydafrika var lynchninger også ofte forekommende. Mange sorte sydafrikanere havde mistet tilliden til regimets retsystem, hvorfor der blev oprettet "folkedomstole", der dømte i sager, hvor der blev krævet retfærdighed. En henrettelsesmetode er necklacing, hvor offeret får et bildæk fyldt med benzin om halsen og armene, hvorefter der sættes ild til benzinen og offeret. Denne praksis var almindelig i 1980'erne og også i 1990'erne efter apartheidregimets fald.[20] Nelson Mandelas ægtefælle Winnie Mandela vakte opmærksomhed, da hun udtalte at "med vore tændstikker og "halsbånd" skal vi befri dette land." [21] Lynchninger bl.a. med brug af benzinfyldte bildæk forekommer fortsat i Sydafrika.[22]

Også i Nigeria praktiseres lynchning ved necklacing, da korrupt politi er mere frygtet end forbrydere. Offeret kan være i live i tyve minutter før døden indtræder. [23] I Kenya er det stadig et problem, at ældre mennesker anklages for trolddomskunster og lynches af overtroiske naboer, bevæbnet med økser og macheter, i rene hekseprocesser. [24]

NoterRediger

  1. ^ «Shaped by Site: Three Communities' Dialogues on the Legacies of Lynching». National Park Service.
  2. ^ a b Cutler, James E. (1905): Lynch Law (New York)
  3. ^ University of Chicago, Webster's Revised Unabridged Dictionary (1913 + 1828)
  4. ^ Lynch Memorial Window
  5. ^ Galway
  6. ^ «Abolishing ‘Cruel Punishments’: A Reappraisal of the Chinese Roots and Long-term Efficiency of the Xinzheng Legal Reforms». Journals.cambridge.org. 10. august 2003
  7. ^ Ifill, Sherrilyn A. (2007): On the Courthouse Lawn: Confronting the Legacy of Lynching in the Twenty-first Century, Beacon Press. ISBN 978-0807009871
  8. ^ Jack Johnson was a pioneer who gave hope to black boxers everywhere, theguardian.com, 4. juli 2010
  9. ^ http://www.encyclopedia.chicagohistory.org/pages/11045.html
  10. ^ https://www.britannica.com/event/Chicago-Race-Riot-of-1919
  11. ^ https://query.nytimes.com/mem/archive-free/pdf?res=9507E5DD1738E13ABC4C53DFBE668382609EDE
  12. ^ http://files.usgwarchives.net/la/orleans/newspapers/00000077.txt
  13. ^ Yizhar Be'er, Dr. Saleh 'Abdel-Jawad: Collaborators in the Occupied Territories: Human Rights Abuses and Violations (dokument i filformatet Microsoft Word document); B’Tselem: The Israeli Information Center for Human Rights in the Occupied Territories, Januar 1994. Kontrollert 14. September 2009. tilgjengelig som et RTF-dokument, arkivert den 15. juli 2004 på Internet Archive.
  14. ^ Boy, 10, killed in attempted blasphemy lynching in Pakistan, theguardian.com, 4. maj 2017
  15. ^ Flawed Justice After a Mob Killed an Afghan Woman, The New York Times, 26. december 2016
  16. ^ A lynch mob killed a man in India — after rumors he ate beef, pri.org, 2. oktober 2015
  17. ^ Brazil grapples with lynch mob epidemic: "A good criminal is a dead criminal", theguardian.com, 6. december 2016
  18. ^ Niels A. Uildriks (2009): Policing Insecurity: Police Reform, Security, and Human Rights in Latin America. Rowman & Littlefield. p.201.
  19. ^ Pogroms, Networks, and Migration, The Jewish Migration from the Russian Empire to the United States 1881–1914, Yannay Spitzer, Northwestern University, Department of Economics, 2013
  20. ^ Truth and Reconsiliation Commission Documents
  21. ^ «Row over 'mother of the nation' Winnie Mandela», The Guardian, 27. januar 1989.
  22. ^ "Murderers" rounded up and burned alive by vigilante mob in South Africa after they had "beaten a man to death in the streets", dailymail.co.uk, 24.04.2015
  23. ^ http://www.dailymail.co.uk/news/article-2239201/Necklace-lynchings-shocked-Africa-Agonising-deaths-students-mistaken-thieves-burned-alive-posted-online.html
  24. ^ http://news.bbc.co.uk/2/hi/africa/8119201.stm

LitteraturRediger

  • Allen, James (red.), Hilton Als, John Lewis, & Leon F. Litwack (2000): Without Sanctuary: Lynching Photography in America (Twin Palms Pub) ISBN 0-944092-69-1 fulgt av en online fotografisk undersøkelse av lynsjingens historie i USA
  • Bernstein, Patricia (2005): The First Waco Horror: The Lynching of Jesse Washington and the Rise of the NAACP, Texas A&M University Press, innb., ISBN 1-58544-416-2
  • Brundage, W. Fitzhugh (1993): Lynching in the New South: Georgia and Virginia, 1880-1930, Urbana and Chicago: University of Illinois Press, ISBN 0-252-06345-7
  • Cutler, James E. (1905): Lynch Law (New York)
  • Dray, Philip (2002): At the Hands of Persons Unknown : The Lynching of Black America, New York: Random House. Innb. ISBN 0-375-50324-2, uinnb. ISBN 0-375-75445-8
  • Ginzburg, Ralph (1962, 1988): 100 Years Of Lynchings, Black Classic Press, uinnb. ISBN 0-933121-18-0
  • Tolnay, Stewart E. & Beck, E.M. (1995): A Festival of Violence: An Analysis of Southern Lynchings, 1882-1930, Urbana and Chicago: University of Illinois Press, ISBN 0-252-06413-5
  • Wells-Barnett, Ida B. (1900): Mob Rule in New Orleans Robert Charles and His Fight to Death, the Story of His Life, Burning Human Beings Alive, Other Lynching Statistics Gutenberg eBook
  • Wells-Barnett, Ida B. (1895): Southern Horrors: Lynch Law in all its Phases Gutenberg eBook
  • Wood, Joe (2006): Ugly Water, St. Louis: Lulu. ISBN 978-1-4116-2218-0

Eksterne henvisningerRediger